Mere om San Lorenzo in Fonte:

HISTORIEN:

I det 3.århundrede efter Kristus lå der ifølge legenden på dette sted i Rione Monti ved Antikkens Vicus Patricius et privathus, der tilhørte centurionen Hippolytus. Her sad Diakonen Laurentius, San Lorenzo, fængslet i år 258 og her omvendte han sin fangevogter Hippolytus, Sant'Ippolito, til Kristendommen.

Efter at de begge havde lidt martyrdøden, opstod der hurtigt en kult omkring San Lorenzo's fængselscelle og det baderum, hvori han havde døbt Hippolytus og flere andre og hvor han ifølge legenden på mirakuløs vis havde fået en kilde til at springe.

Tilnavnet "in fonte" hentyder netop til denne kilde, eller brønd, idet ordet "fonte" betyder "kilde". Det samme gælder et andet tilnavn til kirken: "in fontana".

Der oprettedes et kapel, måske endog to, viet til Sant'Ippolito og til San Lorenzo. Muligvis er der før år 390 blevet bygget to små kirker her i nærheden, for kilderne nævner to forskellige tituli: Titulus Hippolyti og Titulus Laurentii. Det er også muligt, at de to kirker har ligget et lille stykke fra hinanden her ved Vicus Patricius/Via Urbana og senere er blevet lagt sammen til kun én kirke viet til begge helgenerne. Med til at øge forvirringen om en eller to kirker og disses placering er også at den ene kirke (Oratorio di Sant'Ippolito) muligvis var viet til en anden Sant'Ippolito, Præsten Hippolytus som døde i år 234.

I slutningen af det 3.århundrede har vi altså to små kapeller for de to helgener.

I slutningen af det 4.århundrede nævnes (Kapellet/Kirken) Sant'Ippolito på en indskrift, som man fandt i 1850 ved Kirken San Vito in Merulana. Her står: "Omnia Quae Videntur, A Memoria Sancti Martyris Yppoliti Usque Huc, Surgere tecta Ilicius, Presb. Sumptu Proprio Fecit" ("Alle de bygninger, som man kan se fra Mindet om Den Hellige Hyppolytus og hertil, har Præsten Ilicius bekostet for egen regning"). Der henvises her til den porticus mellem kirkerne Santa Pudenziana og Sant'Ippolito, som Ilicius havde ladet bygge i 390-393.

I 1302 nævner kirkekatalogerne, at Sant'Ippolito er ødelagt og ikke mere har noget præsteskab tilknyttet. Senere i 1300-tallet lægges titlen sammen med San Lorenzo's og der omtales fremover kun én kirke viet til begge helgener.

Den nuværende kirke er bygget i 1543, bekostet af Kardinal Juan Alvarez de Toledo fra Dominikaner-Ordenen. Arkitekt: Domenico de Ario.

I 1600-tallet under Pave Urban VIII blev kirken udvidet af Domenico Castelli og presbyteriet blev bygget til.

Efter forskellige ændringer i de følgende århundreder blev facaden renoveret i det 19.århundrede.

Kirken passes af Ordenen "Oblati di San Giuseppe", som har haft denne opgave siden 1918.