|
Piazza Cavalieri Er nu opslugt af Largo Arenula (se til højre og nedenfor nr. 30 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen ) |
Denne Plads forsvandt sammen med den nærliggende Piazza di S'Elena, da Largo Arenula blev anlagt i slutningen af 1800-tallet. Pladsen havde navn efter Palazzo Cavalieri og Cavalieri-familiens øvrige ejendomme, som lå her i den vestlige del af nutidens Largo Arenula. Fra gammel tid var området intenst bebygget. Mod øst stod de mange Templer, som var bygget gennem Republikkens tid. Især det såkaldte Aedes Larum Permarinum, som ses delvist udgravet på Largo Argentina, men hvis sydvestlige dele stadig gemmer sig under Via Florida, stod tæt på det sted, hvor Pladsen opstod. I området under Pladsen ligger rester af store antikke søjlegange, måske den østlige del af den i kilderne omtalte Porticus ad Nationes og i hvert fald dele af det store område Porticus Pompei, som strakte sig øst for Pompejus-Teatret. På disse rester var Cavalieri-familiens ejendomme antagelig opstået. Familien kendes fra før 1363, men er nu uddød. I 1500-tallet havde slægten også et palæ ved Kirken Santa Maria in Trastevere. Det eksisterer stadig væk, mens familiens Palazzo Cavalieri ved datidens Via dei Cesarini (nutidens Via di Torre Argentina) blev revet ned. Palæets beliggenhed før nedrivingen kan ses af nr. 14 på kortet nedenfor:Kortet viser, hvorledes det område, der idag kendes som Largo Argentina, så ud inden nedrivningerne i slutningen af 1800-tallet og 1920'erne.
Litteratur om Piazza Cavalieri: |