|
Se nr. 21 på Kort over Campo de' Fiori-Turen og "D" på planen her på siden |
Helligdommen Templum eller Aedes Laum Permarinum, af hvilket man idag kan se resterne i den nordligste del af udgravningerne på Largo Argentina, er Pladsens næstyngste bygning og menes opført i år 179 før Kristus. Den er viet til de skytsguder, som bistod en under en sørejse, Lares Permarini. De udgravede ruiner indgår i området kaldet Area Sacra di Largo Argentina og Juturna-Templet har fået betegnelsen "Tempio D: Tegnforklaring: A=Aedes Iuturnae, B=Aedes Fortunae Huiusce Diei, C=Aedes Feroniae, D=Aedes Larum Permarinum 1=Torre del Papito, 2=Porticus Minucia, 3=Statio Aquarum, 4=San Nicola de Calcarario, 5=Hecatostylum, 6=Forica Grande, 7=Curia di Pompeo, 8=Forica Pensile Aedes Larum Permarinum ses i udgravningens venstre side, ud mod Via Florida, men desværre kun som en smal halvdel af det oprindelige Tempelkompleks. Resten ligger begravet inde under den trafikerede gade. Det var praetoren L. Aemilius Regillus, som under søslaget ved Myonnesos i år 190 før Kristus lovede at bygge et tempel til de søfarendes skytsguder Lares Permarini. Men indvielsen fandt først sted en del år senere, nemlig den 22. December år 179 før Kristus, da en af årets censorer og en slægtning til praetoren, M. Aemilius Lepidus, foretog den højtidelige handling. Indvielsen skete på dagen før den store årlige fest for alle skytsguder, Larentalia. Over døren ind til Templets cella blev opsat en tavle med en indskrift til minde om L. Aemilius Regillus's bedrifter. En lignende tavle var også opsat over døren til Templet for Jupiter Capitolinus. Livius omtaler Templet for Lares Permarini med tilføjelsen "in campo". Det lå altså på Campus Martius, Marsmarken, hvoraf netop området omkring Largo Argentina var del. Andre kilder præciserede beliggenheden med ordlyden "in port(icu Mi)nucia". Den store søjlegangsomkransede plads Porticus Minucia (Vetus) menes idag at have dækket arealet, hvor nu Area Sacra di Largo Argentina ligger. Ja ruinerne langs udgravningsområdets kant ud mod Via di San Nicola dei Cesarini antages at stamme fra den østlige søjlegang i Porticus Minucia. Aedes Larum Permarinum er det største af Pladsens templer og altså det næstyngste, opført på Marsmarkens oprindelige niveau. Først byggedes et forhøjet podium i den teknik, som kaldes opera cementizia. Denne fremgangsmåde udelukker, at Templet kan være opført tidligere end begyndelsen af det 2.århundrede før Kristus. På den vestligste del af podiet rejstes derpå en stor cella-bygning. Templet var ikke forsynet med søjlerækker langs sidevæggene. En bred trappe førte op til podiet fra pladsen nedenfor. Templet er desværre ikke særlig meget undersøgt. På et senere tidspunkt blev Templet restaureret, ja ligefrem helt ombygget. Dette skete i slutningen af det 2. århundrede før Kristus, hvor Pladsen fik lagt et nyt "gulv". Fra denne tid kan man stadig se en del af det store podium, der måler ialt 23,50 x 37 meter. Det havde en højde af 2,58 meter og er dækket af travertinfliser. Også trappen stammer herfra. Den er knap så bred som podiet og havde trin belagt med travertinplader. Efter den store brand, som ødelagde store dele af Marsmarkens bebyggelse i år 80 efter Kristus, blev Tempelcella'en genopbygget i teglsten og i hele podiets bredde. Det nye Tempelkompleks blev forsynet med søjlerækker; man mener, at der måske har stået 12 søjler på hver side af podiet, mens der i hver side i cella'ens indre stod 6 søjler. Man har udgravet søjleskafter af peperino-marmor og søjlebaser og korinthiske kapitæler i travertin. Også podiet var tilsyneladende dækket med marmorplader.
Litteratur om Aedes Larum Permarinum: |