Dette meget varierede gadestykke strækker sig både nord og syd for den brede boulevard Corso Vittorio Emanuele II, gennem kvartererne Rione VIII Sant'Eustachio og Rione IX Pigna. Her er både tale om en smal gade, som starter i nord ved Piazza Santa Chiara, og en åben del, som udgør vestsiden af den store Plads Largo Argentina, indtil gaden slutter ved Via Florida / Largo Arenula og fortsætter sydpå som Via Arenula.

Gadens navn stammer fra det Middelaldertårn, som den pavelige ceremonimester Giovanni Burcardo (Johannes Burckhardt) kort før år 1500 erhvervede ved den gade, der idag hedder Via del Sudario. Burcardo stammede fra Strasbourg, der havde det latinske navn Argentoratum og dermed gav navn til Tårnet: Torre Argentina.

Tidligere lå her i Antikken i området mod nordøst det store Thermeanlæg, som Agrippa havde ladet bygge omkring år 19 før Kristus. Rester kan ses i sidegaden Via dell'Arco della Ciambella. Lige syd for nutidens Corso Vittorio Emanuele løb den lange søjlegang Hecatostylum i østvestlig rening, lidt rester heraf kan ses i det nordlige hjørne af udgravningsområdet på Largo Argentina. I den sydvestlige del af gaden lå Pompejus' Curia, hvor Julius Caesar blev myrdet. Nogle rester herfra kan ses i udgravningsområdet mellem muren mod Via di Torre Argentina og ruinerne af Rundtemplet.

I 1500-tallet arbejdedes der på at udbedre gadeforløbet mellem Pantheon og den såkaldte Via Papale, Pavens vej, altså den vej som de pavelige processioner fulgte mellem Vatikanet og Lateranet. I 1537 påbegyndtes under Pave Paul III udvidelsen og forbedringen af Via dei Cesarini, som Via di Torre Argentina dengang kaldtes, ligesom man udbedrede de små tværgader, som forbandt denne gade og det parallelle gadeforløb Via dei Cestari / Via della Minerva. På denne måde forbedredes også adgangen til de offentlige markeder, som afholdtes i ruinerne af Agrippa's Thermer. Arbejdet blev igangsat af Kardinal Farnese og for at skaffe penge hertil blev der tilsyneladende i 1539 opkrævet en skat, som skulle dække sådanne ikke nærmere præciserede arbejder. Samtiden omtalte arbejdet som "via publica noviter facta": "den offentlige vej blev lavet påny".

Omkring 1575 byggede Strozzi-familien et palæ på vestsiden af Via dei Cesarini og nord for gaden Via della Pellicciaria, som var den østlige fortsættelse af Via del Sudario og som forsvandt, da Corso Vittorio Emanuele II blev anlagt i 1870'erne.

I 1587 lod Pave Sixtus V gaden brolægge på det stykke som gik "dal sig. Giorgio Cesarini per la Ciambella alla Rotonda" ("fra Hr.Giorgio Cesarini til La Ciambella ved Pantheon"), dvs. stykket fra Cesarini-familiens hus, så lå i den nordlige del af det nu udgravede område på Largo Argentina, og frem til Piazza della Rotonda.

I løbet af 1600-tallet opførtes mange af husene langs gaden.

I slutningen af 1800-tallet anlagdes Corso Vittorio Emanuele II og nogle ejendomme blev i den anledning revet ned. Samtidig anlagdes Largo og Via Arenula og den gamle Kirke Sant'Elena dei Credenzieri forsvandt under disse arbejder.

I 1920'erne rev man bebyggelsen på den nuværende Largo Argentina ned og fritlagde derpå de antikke ruiner. Gaden mistede herved alle bygninger på østsiden.

En tur igennem gaden fra nord til syd:

Mod nord afbrydes den lige gade, som løber vest for Pantheon og kaldes Via della Rotonda, af Piazza Santa Chiara og Via Santa Chiara, som er opkaldt efter de Klarisser-nonner, hvis Orden er viet til Santa Chiara og hvis Kirke og Kloster siden 1500-tallet har ligget i dette område.

Hvor Via Santa Chiara løber på tværs af Pladsens sydside, står på hjørnet af Via di Torre Argentina Kirken Santa Chiara, som efter en sammenstyrtning blev fuldstændigt genopbygget i slutningen af 1800-tallet. Facaden er tegnet af arkitekten Luca Carimini og opført i 1888.

Kirkens sidemur fylder det næste stykke på gadens venstre, østlige side, mens den højre side ved nr. 49 er optaget af en nydelig ejendom, Palazzo Ponzi, bygget i 1800-tallet med lyse stukmure med reliefmønster og flade, hvide søjler med korinthiske kapitæler på hjørner og mellem vinduerne. Førstesalen har 2 smedejernsbalkoner ud mod Piazza Santa Chiara, mens en flot hjørnebalkon ud mod sidegaden pryder andensalen.

Sidegaden Via de' Nari er meget smal og på den anden side af den ligger en ældre bygning med kraftige stenkvadre på hushjørnet, hvor der på første sals højde sidder et Madonna-billede fra 1700-1800-tallet forestillende "Den Hellige Familie".

Overfor ses på gadens venstre side et kort murstykke med stenmønstret stuk og en lille dør, der fører ind til Kirkens klokketårn. Klokken er anbragt over et af sidekapellerne. Huset ved siden af, med gadenumrene 2-5, har en smuk portal fra 1700-tallet og 3 butiksruder og -indgange, som er indrammede af lave, brede stenkarme.

På gadens modsatte, højre og vestvendte side, ved nr.75, står vi overfor en meget stor og flot portal. Den er indsat i en ramme af kraftige stenkvadre ligesom dem, vi så på hushjørnet. Denne ejendom, Palazzo Sinibaldi, er opført i 1600-tallet og strækker sig ned til den næste sidegade, Vicolo dei Sinibaldi.

Sidegaden på venstre side hedder Via dell'Arco della Ciambella, den blev åbnet af Pave Gregor XV i 1621, da man fjernede en del af ruinerne fra Agrippa's Thermer. Hjørnehuset er Palazzo Pizzirani, som familien Bussi lod opføre i 1600-tallet og som i 1800-tallet overgik til familien Pizzirani, der lod ejendommen forhøje med 2 etager. Indgangen ligger i Via di Torre Argentina nr.13, hvor man ser en smuk portal under en stenbalkon. Over døren ses indskriften "Fratelli Pizzirani": "Brødrene Pizzirani".

Ejendommen på den modsatte side af denne sidegade har flotte, kraftige stenkvadre på hjørnerne og smukke stenbalkoner.

Overfor ligger på gadens højre vestside den lille Kirke Oratorio dei Santi Benedetto e Scolastica. Den er regional-kirke for tilflyttere fra byen Norcia i Umbrien, der hvert år fra Oktober til April opholdt sig i Rom for at arbejde som slagtere og kødhandlere af svinekød, hvorfor deres forretninger og udsalgssteder kaldes "norcini" eller "norcinerie". De dannede i 1600-tallet et religiøst Boderskab, som derpå byggede Kapellet, som de viede til helgenerne Benedetto og Scolastica, der stammer fra deres hjemby. Over indgangen sidder en lille oval plade med indskriften "Divis Benedicto et Scholasticae patronis ordo et populus nursinus": "(Viet) til Helgenerne Benedikt og Scholastica, beskyttere af Ordenen og befolkningen i Norcia".

Endnu et lille hus følger inden sidegaden Via del Monterone og det sidste gadestykke ned til Largo Argentina og Corso Vittorio Emanuele II. Karréen her udgøres af Palazzo Roberti-Conti-Datti fra slutningen af 1500-tallet men ombygget i 1600-tallet. På det sydlige hushjørne sidder højt oppe et lille gadealter med en gipsstatue af Maria Immacolata.

Ejendommene, der på venstre side efter Via dell'Arco della Ciambella går ned til gadehjørnet, er først Palazzo Strozzi a Pigna, opført i 1600-tallet, og dernæst Palazzo Origo, som er bygget efter tegning af Orazio Torriani ligeledes i 1600-tallet. Indgangene er i Via di Torre Argentina nr. 18 og 21.

På den anden side af Corso Vittorio Emanuele udgør den sidste del af Via di Torre Argentina den vestlige del af Largo Argentina. Det vil sige, at hele gadens østlige del, som bestod af en hel række gamle palæer (Palazzo Chiassi, Palazzo Rossi Giovannoni, Palazzo Baccelli Acquari), er blevet revet ned og nu står åben med udsigt til udgravningerne midt på Pladsen. Gadens vestlige del står derimod stadig som dengang den hed Via de' Cesarini.

Her ligger stadig det Teatro Argentina, som Grev Giuseppe Sforza Cesarini lod opføre i begyndelsen af 1700-tallet. Længere nede lå Palazzo Cavalieri og den lille Kirke Sant'Elena dei Credenzieri. Begge dele blev revet ned, da den nye gade Via Arenula og Pladsen af samme navn blev anlagt i 1888.

Efter sidegaden Via dei Barbieri og Largo Arenula fortsætter Via Arenula gadeforløbet ned til Tiberen og Ponte Garibaldi.

Litteratur om Via di Torre Argentina:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 14.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 840-841.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione IX Pigna, Parte 1I / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione, 1980. ------- side 13ff.
--- Rione VIII S. Eustachio / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 1989. ------- side 9-17, 130-133.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Pocino, Willy: Dizionario delle strade curiose di Roma : toponimi strani, difficili, incompleti, ripetuti, sbagliati di ieri e di oggi. - 1. edizione. - Roma : Edilazio, 2012.
- side 304.
Simoncini, Giorgio: Roma : le trasformazioni urbane nel Cinquecento. Vol. I : Topografia e urbanistica da Giulio II a Clemente VIII. Leo S. Olschki Editore, 2008. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, XII).
- side 120, 146, 257, 258, 387.
Info.roma: Via della Torre Argentina.
Roma Segreta: Via di Torre Argentina.