|
|
Se mellem nr. 18 og nr. 19 på Kort over Campo de' Fiori-Turen |
|
På det område, hvor der i Antikken lå det store søjlegangs-omkransede anlæg kaldet Porticus Minucia Vetus og som idag delvist er udgravet på Largo Argentina, indrettes på et tidspunkt i slutningen af 400-tallet og begyndelsen af 500-tallet et munkekloster, som efter sin stifter kaldtes Monasterium Boetianum. Ifølge Atlante di Roma Antica (se litt.note forneden) var Klosteret bygget ovenpå ruinerne af de gamle Templer, som idag ses fritlagte på Largo Argentina. Det drejer sig om det nordligste Tempel (til højre når man kommer fra Via delle Botteghe Oscure), et Tempel for Juturna, som blev omdannet til Kapel, mens området omkring blev lukket af ved tilmuring af søjlerækkerne rundt om og foran Templet. Herved kunne forpladsen omdannes til have og gårdsplads for munkene. Her kom senere den nu nedrevne Kirke San Nicola dei Cesarini til at ligge. Grundlæggeren var den lærde filosof og konsul Anicius Manlius Severinus Boetius, af den gamle Anicius-slægt, som i begyndelsen af 400-tallet havde ejendomme i dette område og området øst herfor, hvor der i deres Domus Aniciorum omkring 420 indrettedes et herberg og hospital for pilgrimme, Xenodochium Aniciorum, og et lille Kapel, Sanctae Luciae in Xenodochio Aniciorum, som var forløber til Kirken Santa Lucia de' Ginnasi, som blev revet ned i 1935, da Via delle Botteghe Oscure blev gjort bredere. I løbet af 600-tallet flyttede en gruppe syriske munke ind. Disse var af nestoriansk observans; en lære som adskilte det guddommelige og det menneskelige hos Kristus og derfor var blevet fordømt ved Koncilet i Efesos i år 431. I 676-678 opdagede Pave Donus, at de syriske munke i Monastrium Boetianum dyrkede nestorianismen. Han lod derfor Klosteret lukke og fordelte munkene mellem andre klostre for at de kunne komme ud af deres vrangtro og overbevises om den rette lære. Monasterium Boetianum blev derefter overgivet til romerske rettroende munke. Hvor længe dette Kloster derpå kom til at fungere, vides ikke. Kirken San Nicola dei Cesarini, der senere opstod på stedet, er først omtalt i 1132, men blev bygget senest i 800-tallet.
Litteratur om Monasterium Boetianum: |