|
|
|
Largo Ginnasi Se til højre for nr. 22 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen |
|
er en lille plads lidt nord for Via delle Botteghe Oscure, hvor den ligger bag Palazzo Ginnasi mellem den lille gyde Vicolo di San Nicola dei Cesarini (mod vest) og Via dell' Arco dei Ginnasi (mod øst). Pladsen er trang og smal og nærmest at ligne med en baggård til det massive genopbyggede Palazzo Ginnasi, også kaldet Palazzetto Ginnasi, der med sin gulkalkede facade dominerer Pladsens sydside. Palæet har 5 etager med lyse kvadersten på hvert hjørne i 2-etagers højde, hvorefter stenene fortsætter i tilhugget udgave over endnu en meget høj etage, hvorpå de afsluttes af en tynd gesims. ud til Pladsen er der 5 fag vinduer i enkle travertin- eller stukrammer, på førstesalen er de kvadratiske, på andensalen høje og rektangulære og bærer en flad overligger, på tredie- og fjerdesalen er de stadig rektangulære, men i enkle rammer og på femtesalen er vinduerne igen mere kvadratiske. Men vinduerne er noget forskellige, dels er flere på de forskellige etager blændet, dels er der i stedet for de første vinduer i stueetagen en mur og på førstesalen det halvcirkelformet, tilgitret vindue. Den vestligste del af huset, som er skråt afskåret ud til gyden Vicolo di San Nicola dei Cesarini, mellem Pladsen og Piazza dei Calcarari, huser i stueetagen nogle forretninger. På Pladsens vestside står ved Vicolo di San Nicola dei Cesarini et lille palæ i 6 etager med store stenkvadre på de nederste 2, hvor der i stueetagen er høje rektangulære forretningsvinduer og på førstesalen små, kvadratiske vinduer uden rammer. Resten af facaden er dækket af okkerfarvet puds. Ved siden af står en smal, moderne bygning med enkel facade og 3 fag vinduer, hvoraf de 2 yderste er døre ud til små altaner. En endnu smallere mellembygning i ét fag forbinder ovennævnte hus med den massive, lyse kolos i 5 høje etager, som lukker Pladsens nordside. Det er det i 1746 af arkitekten Tommaso De Marchis opførte Collegio Calasanziano. Bygherrerne var præsterne af Scolopi-Ordenen, som af Cenci-familien havde købt en række ejendomme foran den nu forsvundne Kirke San Nicola dei Cesarini med det formål at indrette en kostskole til erstatning for den, de ejede ved Kirken San Pantaleo. I år 1800 blev skolen imidlertid flyttet tilbage og ejendommen huser idag forretninger og virksomheder. Mod øst afgrænses Pladsen af Via dell'Arco dei Ginnasi og lige midt for ses netop den Bue, som har givet gaden navn: Arco dei Ginnasi, Ginnasi-familiens portbue, som skabte forbindelse mellem familiens ejendomme, der lå på begge sider af gaden. Her mod øst er det den del af familiens ejendom, som Kardinal Domenico Ginnasi i 1630'erne lod indrette til kostskole for 8-12 unge fra sin hjemegn. I muren ses søjler, som er rester af en Middelalder-søjlegang, Largo Ginnasi ligger på det område, der i Antikken dækkedes af den såkaldte Porticus Minucia Frumentaria, hvorfra kornuddelingen fandt sted i en periode. Senere byggede Anicius-familien deres Domus her, og i den tidlige Middelalder lå Klosteret Monasterium Boetianum tæt herpå. Under udgravninger på Pladsen har man fundet rester af grave.
Litteratur om Largo Ginnasi: |