Via tecta - den overdækkede gade - var en gade i Antikkens Rom, som vi desværre ikke ved ret meget om.

Vi kender den kun fra omtaler i de antikke kilder. Seneca den Yngre (død år 65 efter Kristus) har nævnt Via Tecta én gang i det satiriske skrift Apocolocyntosis divi Claudii i kapitel 13 (se version på Nettet). Og hos Martial drejer det sig muligvis om 2 indførsler, men den ene er noget tvivlsom.

Kun hos Seneca er der et ganske lille hint om, HVOR i Rom den omtalte Via Tecta befandt sig, da han beskriver et område mellem Tiberen og Via Tecta: "inter Tiberim et Viam Tectam".

Via Tecta svarer muligvis til det, der senere - i det 4. århundrede - kom til at hedde Porticus Maximae. Gadernes forløb var en videreførelse mod nord af den fra Circus Flaminius kommende Via Triumphalis, der blandt andet omfattede den strækning, der idag hedder Via dei Banchi Vecchi. Mod nord gik gaden som nævnt op til floden og broen Pons Aelius, nutidens Ponte Sant'Angelo.

I Rom fandtes i Antikken endnu en Via Tecta, som kendes fra en omtale af Ovid. Den lå imidlertid et helt andet sted, nemlig udenfor Porta Capena, som en del af Via Appia.

Litteratur om Via Tecta:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 8 og 13.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 14 (før de nyeste fund).
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 419.