ANNAS ROM GUIDE
Via Agostino Depretis

Kort om Via Agostino Depretis:


er en bred, lige gade lige nord for Viminalhøjen, hvor den blev anlagt af Pave Sixtus V i 1585-86 som en del af den planlagte forbindelsesvej, Strada Felice, mellem Kirken Santa Croce in Gerusalemme i sydøst, Kirken Santa Maria MaggiorePiazza dell'Esquilino og Kirken Trinità dei Monti på Monte Pincio i nordvest.

Idag har det lange vejstykke flere forskellige navne: Via Santa Croce in Gerusalemme, Via Conte Verde og Via Carlo Alberto på stykket fra Piazza Santa Croce og op til Piazza di Santa Maria Maggiore, Via Agostino Depretis på stykket fra Piazza dell'Esquilino til Via Nazionale, Via delle Quattro Fontane på stykket mellem Via Nazionale og Piazza Barberini, og Via Sistina på stykket fra Piazza Barberini til Trinità dei Monti.

Via Depretis med Piazza dell'Esquilino og Santa Maria Maggiore

Mens hele strækningen følger de mange bakker i området, er selve Via Depretis forholdsvis plan med kun et svagt fald ned mod Via Nazionale. Men den starter ellers på et af Roms højeste punkter, den gamle højtop Cispius, hvor nu Kirken Santa Maria Maggiore troner. Allerede Piazza dell'Esquilino ligger lidt lavere, men den er i tidens løb blevet meget planeret og nivelleret ligesom Via Urbana, der krydser Via Depretis lige hvor denne tager sin start.

Et lille stykke længere nede krydser Via Cesare Balbo og dernæst vider gaden sig ud i Piazza del Viminale til venstre overfor Via del Viminale, der støder til fra højre. På denne side ligger et lille stykke fremme den overdækkede arkadegade Galleria Regina Margherita, mens Via Palermo går til venstre ned langs Colle Viminale og Ministero degli Interni's store bygning.

Piazza del Viminale med Ministero degli Interni
Portalen til San Paolo Primo Eremita

Kort efter kan man se portalen fra den gamle kirke San Paolo Primo Eremita, inden Via Depretis slutter i Via Nazionale for på den anden side af denne at fortsætte som Via delle Quattro Fontane.

Gaden har navn efter statsmanden Agostino Depretis (1813-1887). Men før den fik dette navn, hed den en tid Via Quattro Fontane på hele stykket fra Piazza dell'Esquilino til Piazza Barberini.

Læs mere om Via Agostino Depretis : historisk set!

Gå en tur gennem Via Agostino Depretis


Fotos fra gaden
Kort over området
Bo og spise i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 4.4.2004 og sidst opdateret d. 11.4.2011