En gammel tradition fortæller, at der i 523-526 levede en from kvinde ved navn Galla i et hus nær den nuværende Piazza in Campitelli. Her lod hun bygge en lille kirke for at huse et undergørende billede af Jomfru Maria, som hun var i besiddelse af.

Denne lille kirke kaldtes i Middelalderen: Santa Maria in Porticu Callatorum, sikkert fordi den var indrettet i en gammel søjlegang, porticus, der havde tilnavn efter de spkaldte "callatori": de pavelige herolder som færdedes på det nærliggende torv Foro Olitorio. Kirken omtales også som Santa Galla al Portico d'Ottavia.

I 1073 lod Pave Gregor VII Santa Maria in Portico ombygge og genindvie, som det kan læses på en indskriftssten, der stadig opbevares i den nye Santa Galla-Kirke på Via Ostiense. En kopi kan ses i Kirken Santa Maria in Campitelli, foran det 3. Kapel i Højre Side: Cappella di Sant'Anna.

Til Kirken var knyttet et diakoni og en Kardinal. I slutningen af 1120'erne omtales i et dokument en vis Johannes, Diakon ved Sanctae Mariae in Portico. I slutningen af 1100-tallet tilknyttede Pave Celestin III desuden et hospital, plejehjem og herberg for trængende. På dette tidspunkt berettes det, at Kirken får et tilskud på 18 dinar.

I 1425 kan man i Kirkekataloget fra Torino læse, at Santa Maria in porticu har ikke mindre end 6 klerke.

I begyndelsen af 1500-tallet fik lysmagernes religiøse sammenslutning, Confraternita dei Candelottari, overladt Kirken, mens plejehjemmet kom ind under Ospedale della Consolazione. På Nolli's Romkort fra 1748 kaldes det dog stadig for Ospizio di Santa Galla per gli Uomini (se kortet og søg nr. 1040). Kirken stod dengang ved gaden Strada delle Carrozze, som tilsynelkadende også kaldtes Via del Ricovero. Den forsvandt sammen med Kirken i 1930'erne.

I 1656 brød en voldsom pestepidemi ud i Rom og folk flokkedes om det undergørende Maria-billede, som fortaltes at kunne helbrede de syge. Og de angstes bønner blev hørt, langsomt blev der færre pestramte og sygdommen ebbede ud. Ifølge nogle fortællinger havde Pave Alexander VII under epidemien lovet at bygge en større kirke til Maria-billedet, hvis Madonna fik sygdommen til at stoppe. Ifølge andre beretninger var det det kommunale råd, I Conservatori, der anmodede Paven om tilladelse til at restaurere Kirken, så billedet kunne få en mere passende plads.

Paven syntes imidlertid ikke, at Kirken var i en sådan stand - og heller ikke anbragt på et passende sted - at den kunne yde det undergørende billede retfærdighed. Han lod derfor i 1662 billedet flytte til den nærliggende kirke Santa Maria in Campitelli, der herefter fik begge tilnavne hæftet på sig: Santa Maria in Porticu in Campitelli. - På Giovanni Battista Falda's kort over Rom fra 1676 kaldes den dog stadig ved sit allerældste navn: Santa Galla al Portico d'Ottavia.

I 1725 blev Kirken og de tilstødende fløje kraftigt ombygget af arkitekten Mattia de Rossi på bekostning af Laura Odescalchi og Kirken fik nu officielt navnet Santa Galla.

Kirken havde grundform af et kors, med sidekapeller. Facaden, som vendte ud mod den nu forsvundne Via delle Carrozze, var i 2 etager, der hver var opdelt i 3 felter af høje og brede, flade søjler med korintiske kapitæler. Forneden sad der i det midterste felt en stor, bred portal under et våbenskjold, mens der i sidefelterne var et mindre vindue nederst og et større ovenover. I den øverste etage omkransede det midterste felt, der var kronet af et trekantet gavlfelt, et bredt vindue med buet overkant. Svungne sidefelter forbandt de nederste sidefelter med det øverste midterfelt. De 3-etagers bygninger på hver side af kirken husede hospital og plejehjem. (Se foto af Giuseppe Vasi's stik fra 1759 fra Wikipedia og: se foto af Kirkens facade før 1930, også fra Wikipedia).

Hele komplekset blev revet ned i 1936, da Via del Mare (Nutidens Via del Teatro di Marcello og Via Luigi Petroselli) blev anlagt. Det lå omtrent der, hvor Palazzo dell'Anagrafe Comunale står idag. (Se: Giambattista Nolli's kort fra 1748 (søg på 1040)

LIDT FORHISTORIE:

Før Kirken blev opført her i 500-tallet, stod der på området syd for det store grøntsagsmarked, Forum Holitorium, fra omtrent nutidens Via del Foro Olitorio og mod syd ned til Piazza della Bocca della Verità, hvor Antikkens store kvægmarked Forum Boarium lå, en lang række store lagerbygninger, de såkaldte Horrea, på hvis ruiner man må formode, at kirkebygningen er opført.

Litteratur om Santa Galla:
Armellini, Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 628-630.
Carandini, Andrea: Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 2 : Tavole e indici. ---- Kort nr. 19 .
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 757.
Hülsen, Christian: Le Chiese di Roma nel Medio Evo / di Christian Hülsen. Firenze, Olschki, 1927. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 359-360.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 - NB:før de nyeste fund !
Le Strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton Editori, 2004.
- Volume Primo: A-D. ---- Side 315.
- Volume Terzo: P-Z. ----- Side 1118.
Lombardi, Ferruccio: Roma - le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 2.ed. 1998.
- side 309-310.
Claudio Rendina, Le Chiese di Roma, Roma, Newton & Compton Editori, 2000.
- side 111-114.
Alvaro de' Alvariis: S. Galla.
Roman Churches: Santa Galla Antiqua.
RomeArtLover: Chiesa ed Ospizio di S. Galla.
Wikipedia (engelsk tekst): Old Church of Santa Galla (Rome).
Wikipedia (italiensk tekst): Chiesa scomparsa di Santa Galla.
Wikipedia (svensk tekst): Santa Galla Antiqua.