,
ANNAS ROM GUIDE

Palazzo Ricci

- Mellem Piazza de' Ricci nr. 129, Vicolo di Sant'Aurea, Via Giulia nr. 145-150 og Via della Barchetta -

Se nr. 69 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen

Palazzo Ricci består af en samling af bygninger, samt tilbygninger og ombygninger, som fra 1500-tallet og til slutningen af 1600-tallet voksede til et samlet kompleks, der til sidst fyldte det meste af karréen mellem Piazza de' Ricci, Vicolo di Sant Aurea, Via Giulia og Via della Barchetta.

Idag er Palæet nok mest kendt for den ældste del, der med sin dekorerede facade mod Piazza de' Ricci påkalder sig de forbipasserendes opmærksomhed.

Palazzo Ricci, som også kaldes Palazzo Ricci Paracciani eller Palazzo Ricci Paracciani Bergamini, står i kvarteret Rione Regola og har hovedindgang på Piazza de' Ricci i nr. 129. Denne del, som har form som et L, er opført i de første år af 1500-tallet. Man har tidligere ment, at det var Nanni di Baccio Bigio (Giovanni Lippi), som var bygmester for Familien Calcagni, der ejede grunden fra slutningen af 1400-tallet, men det lader ikke til at arkitektens navn kan bekræftes. Der er sandsynligvis tale om en sammenblanding, da denne arkitekt arbejdede i et andet af Ricci-familiens byggerier i Via Giulia, nemlig i det som dag kaldes Palazzo Sacchetti (Via Giulia nr. 66).

Efter Calcagni-familiens tid overgik Palæet til Del Bene-familien, som lader til allerede i 1525 at have bestilt en facadeudsmykning af Polidoro da Caravaggio (1495-1546), der dekorerede den første facade og senere den anden del af den i 1542 opførte L-formede facade med graffiti-malerier med episoder fra den romerske historie. Også en anden af tidens malere, Maturino da Firenze, menes at have bidraget til udsmykningen.

Del Bene-familien solgte i 1533 ejendommen til Fabio Arcella, Ærkebiskop i Capua og Bisignano, som lod foretage den første udvidelse, hvorved 2 nabohuse blev indlemmet i komplekset.

Herefter fulgte andre ejere: Luigi Gaddi, der i 1542 solgte Palæet til Costanza Farnese, som igen lod komplekset udvide på et tidspunkt inden sin død i 1545. Det var i denne forbindelse, at Palæets L-form blev til, således at Palazzo Ricci nu har facade mod 2 af Piazza de' Ricci's sider.

En ny ejer var Costanza Farnese's søn, Kardinal Guido Ascanio Sforza, hvorefter hans arvinger lejede Palæet, der i 1577 blev købt af Giulio Ricci, hvorefter det gik i arv i denne familie, som i første halvdel af 1700-tallet tilføjede efternavnet Paracciani. Senere tilføjedes også navnet Bergamini.

I 1634 lod Giovanni Andrea Ricci opføre den samlede facade mod Vicolo di Sant'Aurea og Via Giulia efter at have udvidet komplekset yderligere mod denne gade og frem til sidegaden Via della Barchetta. I 1674-1675 blev denne del af komplekset forøvrigt forhøjet med en ekstra etage.

I 1683-1684 var Palazzo Ricci's udstrækning nået helt til sidegaden Via della Barchetta, hvorudtil det idag er hjørnehus. Arkitekt på denne del af komplekset var Marco Antonio Pioselli.

I slutningen af 1800-tallet lod Ricci-familien facadeudsmykningen restaurere ved maleren Luigi Fontana (1827-1908). Alle de gamle fresker blev opmalede og nye indsattes ind i mellem ved at kopiere fra ældre tegninger af 1600-tals facaden. Allerede dengang var facademalerierne nemlig kendte og besøgte. Desuden lavede han en helt ny dekoration på anden- og trediesalen.

Disse sidste tilføjelser af Luigi Fontana er imidlertid blevet fjernet ved en restaurering i slutningen af 1900-tallet efter ønske fra ejeren Giuseppe Ricci Paracciani Bergamini.

EN TUR RUNDT OM PALAZZO RICCI:

Facaderne mod Piazza de' Ricci:

Den ældste del af Palæet er som nævnt opført på sydsiden af Piazza de' Ricci i de første år af 1500-tallet og allerede påbegyndt bemalet fra 1525. Dette arbejde fortsattes i 1542 på den tværgående tilbygning, således at fortællingen på freskerne fik et fortløbende og sammenhængende forløb.

Foto af Palazzo Ricci på Piazza de'Ricci. - cop. Leif Larsson
Foto: cop. Leif Larsson

Hovedindgangen findes i en stor, flot portal i nr. 129, ret frem for Via di Monserrato. Denne del af ejendommen (på Pladsens vestside) er i 4 etager og 4 fag, mens bygningen på Pladsens sydside kun har 3 fag, men til gengæld 5 etager. Til højre for portalen sidder 2 høje vinduer i kraftige travertinrammer, båret af lave konsoller og toppet af pagodeagtige gavle i stil med den, der kroner portalen. Til venstre for portalen sidder et lignende vindue, ligesom der er anbragt et magen til på sydfacaden. Ved siden af dette ses 2 store firkantede portåbninger i rammer i form af buer i travertinsten. Og over disse 2 kvadratiske vinduer i brede, profilerede rammer.

Over disse vinduer og vinduerne på resten af de 2 facader løber den en af de dekorerede friser med billeder af "Continenza di Scipione" ("Scipio's afholdenhed"), "Cattura di Muzio Scevola" ("Muzio Scevola tages til fange"), samt "Muzio Scevola avanti a Porsenna" ("Muzio Scevola foran Porsenna"). Over portalen er der malet "prigionieri" ("tilfangetagne") og "trofei" ("krigsbytte").

Foto af Palazzo Ricci på Piazza de'Ricci. - cop. Leif Larsson
Foto: cop. Leif Larsson
Sydfacaden, hvor frisen under førstesalen starter med scenen "Continenza di Scipione" ("Scipio's afholdenhed").

Foto af Palazzo Ricci på Piazza de'Ricci. - cop. Leif Larsson
Foto: cop. Leif Larsson
Samme - set i en lidt anden vinkel.

Foto af Palazzo Ricci på Piazza de'Ricci. - cop. Leif Larsson
Foto: cop. Leif Larsson
Sydfacaden, hvor frisen under førstesalen fortsætter med scenen "Cattura di Muzio Scevola" ("Muzio Scevola tages til fange").

Foto af Palazzo Ricci på Piazza de'Ricci. - cop. Leif Larsson
Foto: cop. Leif Larsson
Hjørnet hvor syd- og vestfacaden mødes. Her fortsætter frisen under førstesalen med scenen "Muzio Scevola avanti a Porsenna" ("Muzio Scevola foran Porsenna").

Foto af Palazzo Ricci på Piazza de'Ricci. - cop. Leif Larsson
Foto: cop. Leif Larsson
Over portalen er der malet "prigionieri" ("tilfangetagne") og "trofei" ("krigsbytte").

Foto af Palazzo Ricci på Piazza de'Ricci. - cop. Leif Larsson
Foto: cop. Leif Larsson
Vestfacaden fra portalen og til hjørnet mod Vicolo di Sant'Aurea, med scenen "Muzio Scevola avanti a Porsenna" ("Muzio Scevola foran Porsenna")

Over freskerne løber en smal frise, hvorover førstesalens vinduer sidder. De er alle indsat i buer omgivet af flade søjler, der bærer brede overfelter over vandrette overliggere. I lunetterne er der relieffer af roser og våbenskjold.

Over de 2 vinduer til venstre på sydfacaden ses clair-obscur malerier af (fra venstre:) "Tevere" (Tiberen"), "La Lupa con Romolo e Remo" ("Ulvinden med Romulus og Remus"), "Faustolo e la moglie" ("Hyrden Faustulus og hans kone"), "Romolo che traccia il solco della Roma quadrata mentre i suoi compagni costruiscono la nuova città" ("Romulus "tegner" Roms grundplan med en plovfure, medens hans kammerater bygger den nye by").

Over førstesalens vinduer på vestfacaden ses rester af freskerne "Cesare" ("Cæsar"), "Un Profeta" ("En profet"), og "Marco Furio Camillo" ("Marcus Furius Camillus").

Andensalens vinduer er alle indsat i profilerede buer af travertin. Her var tidligere af Luigi Fontana malet familievåbnene for Farnese-familien, Kardinal Ricci og Miniato Ricci. Disse malerier blev fjernet ved sidste restaurering.

Mellem de firkantede, lavere vinduer i profilerede travertinrammer på øverste etage ses forskellige, udvidskede malerier i farver, forestillende krigsbytte i form af indsamlede våben ("trofei").

Facaden afsluttes af et fremspringende tagudhæng, der er udskåret og dekoreret med relieffer af guirlander.

På hjørnet mod Vicolo di Sant'Aurea sidder - i højde med malerierne under førstesalens vinduer - et stort Mariaalter fra 1600-tallet.

Foto af Palazzo Ricci på Piazza de'Ricci. - cop. Leif Larsson
Foto: cop. Leif Larsson

Facaden mod Vicolo di Sant'Aurea:
er ganske udekoreret. De 6 etager er uregelmæssigt og forskelligt fordelt i kompleksets 2 dele. Hele facaden er pudset op i en mørk okker farve uden etageadskillelseslister eller anden dekoration, på nær nogle af vinduesrammerne. Nærmest Piazza de' Ricci ses 3 fag vinduer på den øverste etage under det fremspringende tagudhæng. På resten af etagerne er vinduerne af forskellige størrlese og sat i forskellig højde. De er i enkle, let profilerede rammer af stuk. Nederst er der her en bue med en dør. Den næste del af facaden har samme højde og består ligeledes af 3 fag, men her fordelt på henholdsvis 5 og 4 etager. De 3 fag findes på de øverste etager, mens de nederste kun har 2 fag og vinduerne er her af forskellig facon og størrelse. Der findes ingen indgange i stueetagen her - ligesom der heller ikke gør i den næste del af komplekset, som også er den sidste del af muren mod Gyden. Denne ejendom er lavere og kun i 3 etager under et enormt kraftigt fremspringende tagudhæng. De øverste vinduer er af lidt forskellig størrelse, mens førstesalens er høje og rektangulære, indsat i brede profilerede rammer med vandrette overliggere. Dette gælder også nabodelens ene fag. En række kraftige stenkvadre danner hjørnebeskyttelse mod Via Giulia.

Facaden mod Via Giulia:
stammer fra 1634, da Giovanni Andrea Ricci lod opføre den samlede facade mod Vicolo di Sant'Aurea og Via Giulia efter at have udvidet komplekset yderligere mod denne gade og frem til sidegaden Via della Barchetta. I 1674-1675 blev denne del af komplekset forøvrigt forhøjet med en ekstra etage.
Mod Via Giulia er der 15 fag, bestående af flere sammenbyggede huse med numrene 145-150.
Hjørnedelen mod Vicolo di Sant'Aurea er en bygning i 3 etager og 6 fag. Nærmest sidegaden er der - som i den anden ende af facaden - en firkantet portåbning, indrettet til butik (nr.145). Herover sidder en lille altan. Under førstesalens vinduer løber der over hele facaden en smal gesims. Alle vinduer på første-, anden- og trediesalen er i profilerede rammer og førstesalens toppes af vandrette overliggere.
Den store indgangsportal i nr. 146 modsvarer den i nr. 147, som hører til den næste bygningsdel. Portalerne er indrammet af stenkvadre og toppet af balkoner på kraftige konsoller.
Den næste del af det store kompleks er i 4 etager med ialt 9 fag og har altså indgang gennem den store portal i nr. 147. Ved siden af den ses først 2 større vinduer i kraftige travertinrammer med pagodetagsagtige overliggere og derpå et lille kvadratisk vindue. Ved siden af er der i stueetagen 3 firkantede portåbninger og mellem dem 2 små, kvadratiske vinduer. Nederst på hushjørnet sidder en række beskyttelsessten i kraftige kvadre.

Facaden mod Via della Barchetta:
har 3 brede fag med en portbue i nr. 11. Huset har her 4 etager, en rå pudset mur og vinduer i enkle profilerede rammer med på førstesalen vandrette overliggere.

Der er normalt ikke fri adgang til Palazzo Ricci, men også det indre rummer interessante og flotte malerier og fresker. For nylig har man i en sal på førstesalen afdækket fresker med de personificerede Dyder, som menes malet af en manieristisk kunstner i slutningen af 1500-tallet.

Litteratur om Palazzo Ricci:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 445-446.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 757.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte II / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1984. ----- side 22, 24, 25, 26, 27, 124.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Le Strade di Roma / Claudio Rendina e Donatella Paradisi. - Roma : Newton Compton editori, 2004.
- Vol 3 : P-Z. --- side 1117.
Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 268.
Info.roma.it: Palazzo Ricci.
RomaSegreta.it.: Palazzo Ricci.
www.borgato.be: Piazza de' Ricci.
www.borgato.be: Piazza de' Ricci -- MED FOTOS !!!

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 28.2.2021 og sidst opdateret d. 3.3.2021