Den lille gade Via della Barchetta løber i kvarteret Rione Regola mellem Via di Monserrato og Via Giulia. Navnet betyder Gaden ved Båden og tidligere var der i Rom flere gader og gyder med dette navn, men idag er denne Via della Barchetta den eneste, som bærer mindelser om de gamle færgepladser ved floden, hvor trækfærger eller robåde fragtede folk og gods fra den ene Tiberbred til den anden.
Nutidens Via della Barchetta løber godt nok ned mod floden, men munder ikke direkte ud i flodbredden, som i slutningen af 1800-tallet blev effektivt isoleret fra den lavtliggende del af byen ved opførelsen af de høje og kraftige Tibermure og anlægget af de brede boulevarder parallelt hermed.
Før denne store ændring af bybilledet fortsatte gadeforløbet mod floden - som forøvrigt også idag - i gaden Via di Sant'Eligio. Lidt nord for denne lå ved flodbredden et færgested, omtrent der hvor Largo Perosi ligger idag, lidt syd for Ponte Mazzini. Og netop dette færgeleje var årsag til vor gades navn.
På nedenstående billede fra 1693 ses Via della Barchetta øverst til højre, ovenfor Via Giulia og bostavet "Z", der angiver Via di Sant'Eligio. Den færge, der benyttedes til overfarten her, var en såkaldt "barchetta" eller trækfærge, som havde fastbundne ledekabler over floden.
Man ved tilsyneladende ikke meget om gadens - og områdets - udseende i Antikken, da der iflg. Atlante di Roma (se litt.note nedenfor) ikke er gjort særlige arkæologiske fund her. Dog ved man, at Via della Barchetta omtrent midtvejs blev gennemskåret af en lang tværgade, som kom nede fra området omkirng Marcellus-Teatret og et langt stykke havde fulgt Tiberens bugtning, indtil den trak længere ind i land og til sidst mundede ud i en tværgade omtrent midtvejs mellem Via di Sant'Aurea og Vicolo della Moretta.
Indtil 1600-tallet kaldtes Via della Barchetta også Via di Corte Savella eller Strada de Curia de Sabellis, efter Savelli-familiens store fængsels-og domstolskompleks, Corte Savella, der fra 1430 til 1654 havde til sæde i nogle bygninger på hjørnet af Via di Monserrato og Via di Montoro.
I 1514 lod Pave Leo X gaden rette ud og i den anledning måtte der den 6. December rives et hus ned, som åbenbart har stået i vejen.
På hjørnet af Via di Monserrato nr. 117 og Via della Barchetta står Casa Mocari fra 1500-1600-tallet. Det havde i sin tid facaden mod Via della Barchetta dekoreret med malerier i graffiti-teknik, som desværre blev ødelagt i 1910. Malerierne bestod blandt andet af guirlander med frugter rundt om vinduerne, hvis mellemstykker var dekoreret med tegnede stenkvadre og diamantslebne sten. Mellem etagerne var der brede udsmykkede friser og midt på muren et stort våbenskjold båret af små englebørn og omvundet af guirlander. Udsmykningen kendes fra en tegning i "Inventario dei Monumenti di Roma".
I 1683-1684 nåede grunden omkring Palazzo Ricci helt ned til Via della Barchetta.
I 1909-1912 blev der ved Via della Barchetta opført en bygning i tilknytning til Kirken Santa Maria di Monserrato. Ved samme lejlighed blev den gamle Kirke Sant'Andrea revet ned sammen med Cappella di San Nicolò.
EN TUR GENNEM VIA DELLA BARCHETTA - med start i Via di Monserrato:
Når man står i Via di Monserrato har man på venstre side af Via della Barchetta det store kompleks, der udgør Kirken Santa Maria di Monserrato. Kirken er bygget i 1500-tallet på det sted, hvor tidligere det gamle Cappella di San Nicolò stod, indrettet i et hus, som en kvinde ved navn Jacoba Ferrandes under Pave Innocens VI i perioden 1352-1362 købte for at indrette et herberg for sine landsmænd fra Catalonien.
På højre hjørne af Via della Barchetta og Via di Monserrato står det smukke Casa Mocari. Ejendommen er i 5 etager og har 2 fag ud mod Via di Monserrato samt 2 fag mod Via della Barchetta, hvor iøvrigt ejendommen fortsætter med en lidt lavere tilbygning. Hovedindgangen er i Via di Monserrato nr.116 og 117, hvor der findes 2 flotte portaler i buer, der er flankeret af flade søjler med korinthiske kapitæler og dekoreret med stjernerelieffer. Kapitælerne bærer nogle smalle friser og et bredere felt med indskrifter under fremspringende, vandrette overliggere. Teksten over nr. 117 lyder: "Trahit sua quemq(ue) voluptas" ("Enhver drives af sin egen lyst" eller som Meyers Fremmedordbog oversætter det "Hver har sin Kæphest, sin Lyst", et citat fra Vergils Æneiden II, 65). Der knytter sig en lille - forkert viser det sig! - historie hertil. Da en ny ejer af Lorenzo Mocari's 1500-tals hus i 1867 lod det restaurere, skal han have høstet megen kritik for at dette var sket for hårdhændet. Han lod derfor hugge denne indskrift over døren. Der er dog den hage ved den ellers pudsige historie, at den ikke kan passe. Indskriften er nemlig gammel og stammer derfor antagelig fra det gamle hus. Teksten over døren i nr. 116 er meget udvisket, men man dog læse årstallet for restaureringen: "MDCCCLXVII! = "1867". Det fortælles iøvrigt, at dette hus engang var beboet af den kendte kurtisane Tina.
Casa Mocari har som nævnt 2 fag, samt en tilbygning, mod nordsiden af Via della Barchetta, mens en meget stor del af gadens sydside her afgrænses af den høje sidemur til Santa Maria di Monserrato, som herudtil først har en lavere mur i én etage og med ét stort halvcirkelformet vindue, og dernæst en treetagers facade med en meget høj stueetage, dækket af hvide stenplader forneden og pudset op i en lys gylden farve foroven. I stueetagen er der en række høje vinduesbuer, mens vinduerne på de 2 øvre etager er høje og rektangulære. Alle er de i profilerede rammer, men førstesalens har desuden vandrette overliggere. Her er ialt 11 fag, hvoraf det næstsidste er brugt til en høj indgangsdør (gadenummer 9). Facaden afsluttes her i en hjørneejendom med 4 meget høje etager, som er udsmykket på samme måde som resten af muren. Denne del af komplekset har her 2 fag.
Hvor sydsiden af Via della Barchetta således er ret ensformig, er nordsiden anderledes varieret. Efter Casa Mocari står en tilhørende, noget lavere tilbygning, en gammel ejendom i 3 etager og 4 fag, som har 2 indgange i henholdsvis nr. 18 og nr. 19. Facaden er her i ganske smalle teglsten med en fremspringende gesims under de høje vinduer i profilerede rammer med vandrette overliggere på etagerne. Indgangsdøren i nr. 18 er indsat i en ikke særligt høj eller bred bue i profileret travertinkarm under et lille rundt vindue i samme slags ramme. Mellem nr. 18 og nr. 19 sidder et enkelt tilmuret vindue i stueetagen over et ligeledes tilmuret kældervindue. Efter nr. 19 sidder 2 vinduer over kældervinduer, hvoraf ingen er tilmuret. Alle vinduer har travertinrammer med svagt fremspringende, vandrette overliggere og underkarme båret af små konsoller. Indgangen i nr. 19 er omgivet af en bred, gammel portbue i samme slags teglsten som resten af facaden. Et smedejernsgitter i svungne spiraler dækker den øverste del af buen.
Via della Barchetta "knækker" lidt efter Casa Mocari, og det følgende smalle 2-fags hus i 4 etager under et kraftigt fremspringende tagudhæng har ovenikøbet tilbagetrukket facade på de 3 øverste etager, mens stueetagen med sine 2 smalle, høje døre i numrene 16 og 17 følger facaderækken og toppes af en terrasse med smedejernsgitter. Etagernes vinduer er høje og i profilerede rammer, på førstesalen under vandrette overliggere.
Den næste ejendom er i 3 etager med overbygget tagetage og har 4 fag vinduer på etagerne, men kun 3 indgange i stueetagen i portbuer i travertinkarme. En lidt smallere med hoveddøren i nr. 14 og to noget bredere til højre herfor. Facaden er i lyst puds med brede, lyse etageadskillelsesbånd i stuk. Vinduesrammerne er ligeledes i lyst stuk med enkel profilering.
Det følgende hus har 4 etager og 3 fag. I stueetagen er der 2 døre i buer. Til venstre indgangen i nr. 12, som er i let profileret travertinkarm under et lille rundt vindue, der toppes af en overligger i bueform. En smal mindre dør og 2 højtsiddende vinduer er indfældet i muren mellem nr. 12 og nr.13, der udgøres af en meget bred portbue i ramme af teglsten. Facaden med de høje vinduer i enkle rammer er i cremefarvet puds med smalle gesimser under og mellem vinduesrækkerne. Over døren i nr. 12 sidder et lille Madonna-billede i farvet terracotta i Della Robbia-stil, men dateret til 1800-1900-tallet.
Den sidste bygning her på nordsiden af Via della Barchetta er hjørnehuset mod Via Giulia, hvorudtil det har en 15-fags lang facade. Det drejer sig om Palazzo Ricci, der mod Via della Barchetta har 3 brede fag med en portbue i nr. 11. Huset har 4 etager, en rå pudset mur og vinduer i enkle profilerede rammer med på førstesalen vandrette overliggere.
Litteratur om Via della Barchetta:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 162-163.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte II / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1984. ----- side 24, 32, 36, 37.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Le Strade di Roma / Claudio Rendina e Donatella Paradisi. - Roma : Newton Compton editori, 2004.
- Vol 1 : A-D. --- side174.
Simoncini, Giorgio: Roma : le trasformazioni urbane nel Cinquecento. Vol. I : Topografia e urbanistica da Giulio II a Clemente VIII. Leo S. Olschki Editore, 2008. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, XII).
- side 68.
Info.roma.it: Via della Barchetta.
www.borgato.be: Via della Barchetta.
www.borgato.be: Via della Barchetta MED FOTOS.