Denne nu forsvundne Kirke var viet til Sant'Agata og kendes fra 800-tallet.

Den lå på Quirinalhøjens skråning i nærheden af ruinerne fra Constantin's Termer og den store statuegruppe af Dioskurerne Castor og Pollux som hestebetvingere, der i dag står på Piazza del Quirinale. Statuerne stammede antagelig fra Serapis-Templet, der lå på skråningen ned mod Via della Pilotta, og de gav navn til hele området, som tidligere kaldtes Montecavallo, "hestebjerget".

Sant'Agata-Kirken fik derfor tilnavnene "de caballo" ("heste-") og "in equo marmoreo" ("ved marmorhesten"). Det er vigtigt ikke at forveksle denne Sant'Agata-Kirke med den nærliggende viet til samme helgeninde: Sant'Agata dei Goti, der ligger under Viminalhøjen, i Via Mazzarino ved Via Panisperna.

Det anses for mest sandsynligt, at Sant'Agata de Caballo har ligget et sted i det område, der idag dækkes af Palazzo della Consulta, Vicolo Mazzarino og Palazzo Pallavicini Rospigliosi. Den nævnes ifølge Hülsen (se nedenfor: litt.note 3) første gang i en biografi over Pave Leo III (795-816). Kirken havde tilknyttet et diakoni og nævnes sammen med dette i 921, fordi der her fandt et mirakel sted. Det er munken Benedetto di Monte Soratte, der i sin cronaca fortæller om dette.

Kirken kaldtes på den tid også Sancta Agatha in Diaconia og omtales således i en bulle, udstedt af Pave Cølestin III den 2. Oktober 1192, omhandlende et lille hus med en urtegård overfor Kirken ("un ortus cum casalino in regione caballi marmorei fere ante ecclesiam S. Agathae in diaconia").

Af en anden bulle fra 1205 under Innocens III kan man læse, at Kirken på dette tidspunkt hørte under den større Kirke Santa Susanna, der ligger på bakkekammen længere mod nordøst ved nutidens Via XX Settembre. Og at den havde tilknyttet den lille Kirke San Salvatore de Cornutis.

Sant'Agata de Caballo omtales endnu i et katalog fra Pave Martin V's tid (1417-1431), men i løbet af den sidste del af 1400-tallet må den være gået i forfald og nævnes ikke mere. Ifølge Delli (se nedenfor litt.note 2) kunne man stadig i 1700-tallet se ruinerne af en kirke, som muligvis kunne være Sant'Agata, i "Vigna Ginucci". (omtalt i et kirkekatalog fra Pave Pius V's tid som "chiesa rovinata nella vigna delli Giannucci" ("kirke i ruin i vingården tilhørende familien Giannucci").