På en mur ud mod Piazza di Porta San Giovanni er der opbygget en form for tempelfront med trekantet gavlfelt over en bred frise båret af brede, flade søjler. Indenfor disse er der en halvcirkelformet niche, hvori der foroven er indsat en mosaik på guldbund. Nedenunder denne sidder flere indskriftstavler og øverst i gavlfeltet et paveligt våbenskjold. Det hele er afskærmet fra gaden af et kraftigt gitter.

Dette mærkelige arrangement er en kopi af en niche og en mosaik fra Pave Leo III's spisesal, triclinium, fra det 8.århundrede.

Tricliniet var oprindeligt en stor sal med 2 halvrunde nicher overfor hinanden på salens langsider og en anden halvcirkelformet niche for enden af rummet, der vendte mod nord modsat indgangen, der lå i den korte sydside. Rummet var et af mange i det kompleks af forskellige bygninger, som udgjorde den tidligere paveresidens, Patricarchio, som blev revet ned i 1586, da arkitekten Domenico Fontana efter Pave Sixtus V's ønske rejste det nuværende Palazzo Lateranense ved siden af Kirken mellem pladserne Piazza di Porta San Giovanni mod øst og Piazza di San Giovanni in Laterano mod vest.

Leo III var Pave i perioden 795-816 og han lod bygge 2 store spise- og mødesale i forbindelse med sin residens i det gamle Patriarchio. Den første af disse omtales i Liber Pontificalis som "major super omnes triclinios" ("det største af alle triclinier") og var udsmykket med søjler i marmor og porfyr, med vægpaneler i marmor og med malerier og mosaikker i nicherne.

Da bygningerne omkring Tricliniet blev revet ned, led selve rummet med dets nicher og udsmykning stor skade, men salen var så betydningsladet, at Paverne ønskede at bevare i hvert fald den centrale niche, som stod til at redde. Det var blandt andet her, at Leo III havde modtaget Karl den Store efter at have kejserkronet ham i Peterskirken den 25. December år 800.

Pave Urban VIII lod derfor mosaikken og muren restaurere i 1625 og 100 år senere lod Pave Clemens XII, der havde beordret pladsen foran Kirkens hovedindgang omlagt og planeret, udarbejde en plan for hvorledes man kunne flytte murstykket, som stod "i ensom majestæt" tæt ved Porta San Giovanni. Det blev så foreslået, at man rev nichen ned og genopbyggede den på sydsiden af kapellet Santuario della Scala Santa. Samtidig blev den nu drejet 180 grader, så den kom til at vende ud mod Piazza di Porta San Giovanni.

I forsøget på at tage mosaikken ned af muren blev denne desværre ødelagt fuldstændigt og stumperne heraf er derpå gået tabt. Kun 2 mindre rester findes idag i Museo Sacro della Biblioteca Vaticana. De forestiller hovederne af to af apostlene.

Man havde dog ældre tegninger af mosaikken, så Pave Benedikt XIV kunne i 1743 lade udføre en kopi, som derefter kunne opsættes på den mur, man ser idag. Den blev tegnet af arkitekten Ferdinando Fuga og våbenskjoldet, som ses øverst i gavlfeltet, er Corsini-familiens, fra hvilken Benedikt XIV's forgænger Clemens XII kom.

MOSAIKKEN:
består af 2 dele: rammen og den øverste kuplede del af niche.

I kuplen ses den velsignende Kristus stående mellem 11 apostle. I den venstre hånd holder han en åbnet bog, hvorpå der står skrevet "Pax Vobis": "Fred være med Jer". Scenen forestiller det øjeblik, hvor Kristus sender apostlene ud for at "gøre alle folkeslag til sine disciple".

Dette fremgår også af teksten i 2 linier under apostlenes fødder: "Docete omnes gentes vaptizantes eos in nomine Patros et Filii et Dpiritus S(an)c(tu)s - et ecce Ego vobiscum sum omnibus diebus usque ad consumationem seculi" : "Undervis alle folkeslag idet I døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens Navn - og jeg er med Jer hver dag indtil tidens ende". (Ifølge Bibelen online lyder den fulde passus fra Matthæus-Evangeliet 28, 16-20 således: "Missionsbefalingen: Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: "Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.")

På buens underside er der en dekoration af guirlander med blomster og frugter og i midten Pavens navn i en ramme af perler og ædelsten.

På rammen omkring nichen ses til venstre Kristus siddende på en trone mens han giver nøglerne, som er symbolet på den åndelige magt, til San Pietro (eller Pave Sylvester I) og en standart som symbol på den verdslige magt til Kejser Constantin, hvis navn er angivet over personen: "R(ex) Cost-anti-nus". Rammen under scenen har oprindelig indeholdt en indskrift, men den er nu tom.

I højre side ses Sankt Peter (med teksten "S(an)c(tu)s Pe-tr-us til venstre), ligeledes siddende på en tronstol, mens han giver den biskoppelige pallium til Pave Leo III og en fane til Karl den Store. Navnene "D(omi)n(us) - Le-o PP" og "Carulo - Regi", som står over personerne, fortæller os, hvem de er. En indrammet indskrift nedenunder de knælende personer uddyber meningen: "Beate Petre donas - vita Leon(i) PP et bicto-ria Carulo Regi donas" ("O Salig Petrus, giv liv til Pave Leo og sejr til Kong Karl").

Scenerne er på forgyldt bund og langs kanterne dekoreret med kvaster og bukler i blåt. Langs buekanten løber yderligere et blåt bånd med tekst i guld: "Gloria in excelsis Deo et in terra pax ominibus bone boluntatis" ("Ære være Gud i Himmelen og fred på jorden til gode mennesker") (Ifølge Bibelen online lyder den fulde passus fra Lukas-Evangeliet 2, 14 således:"Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!")

En detalje fra mosaikken tillader os at datere Triciliniet til omkring 799. Karl den Store (Carolus Magnus, på italiensk: Carlo Magno) anføres som "rex", konge, og var altså ved bygningens opførelse endnu ikke blevet kronet til Kejser, hvilket skete i julen 800.

Mosaikkens tema er ren propaganda. Paven har ønsket at vise, hvorledes Pavedømmet har sin autoritet fra Kristus (der overrækker den første "Pave", San Pietro, nøglerne) og hvorledes San Pietro som Guds bemyndigede overgiver den åndelige magt til Leo III og den verdslige magt til Karl den Store, der altså har sin myndighed fra Paven.

INDSKRIFTERNE:
3 store indskriftstavler i marmor med stukrammer og dekorationer af guirlander pryder muren. Den største sidder i selve nichen under mosaikken, mens 2 smallere sidder under de to scener på rammen. Endelig er der en sidste indskrift, der på et marmorbånd løber mellem de ovenfornævnte indskrifter og mosaikkerne. Her lyder teksten: "Pio XI PM an(no) a peracta redemptione undeviciens saeculare restauravit": "Pave Pius XI lod dette restaurere i 1900-året for Frelsen". Det drejer sig om en restaurering i 1933. Der har dog også være andre renoveringer, blandt andre i 1853 og i 1996.

Indskriften til venstre lyder: "Leo Papa Tertius - fecit in Patriarchio Lateranensi - Triclinium maius super omnia triclinia - nominis sui magnitudine decoratum - ponens in eo fundamenta firmissima - et in circuitu laminis marmoreis ornavit - atque marmoribus in exemplis stravit - et diversis columnis - tam pophyreticis - quamque albis et sculptis - cum vasis et liliis simul positis - decoravit - cameram cum apsida de musivo - et alias duas apsidas - diversas historias pingens - marmorum incrustatione pariter in circuitu - decoravit - ex Anastasio Bibliothecario" ("Pave Leo III lod bygge et triclinium i Patriarchio Lateranense, større end alle andre triclinier og betydningsfuldt på grund af sit navn, anbragt på faste fundamenter og udsmykket med marmorplader og marmorgulv. Han lod det også udsmykke med mange søjler i både porfyr og hvid marmor, med udskårne baser med liljemotiv. Og han lod loftet i den store niche udsmykke med mosaik og i de andre nicher med fresker, samt lod opsætte en beklædning i marmor, udført af Anastaio Bibliothecario").

Indskriften til højre lyder: "Franciscus - S. Agathae Diac(onus) Cardinalis - Barberinus - triclinii a Leone III roma(no) Pontifice constructi - a Leone IV successore - sexagesimo post anno reparati - nostra tandem aetate pene diruti - partem hanc illustriorem - in qua - utraque Imperii Romani translatio - redditaque Urbi pax publica continetur - parietibus hinc inde suffulsit - camerae musivum restauravit - labansque olim dexterum apsidis emblema - antiquariorum diligentia coloribus exceptum - penitus deinde collapsum - ad priscum exemplum - summa fide ex musivo restituit - anno iubilei MDCXXV" ("Kardinal-Diakon ved Sant'Agata, Francesco Barberini, lod denne del af det berømte triclium, som var blevet rejst af Pave Leo III, understøtte af mure på begge sider. Tricliniet var blevet restaureret af efterfølgeren Leo IV efter 60 år, men næsten ødelagt i vore dage. I triclinet var der afbilledet overførelsen af "Imperium Romanum" og den offentlige fred genoprettet i byen. (Kardinalen) lod restaurere loftsmosaikken og med stor troskab mod den oprindelige lod han genskabe den ødelagte mosaik i venstre side, som senere faldt helt sammen. I Jubelåret 1625").

Den store indskrift i midten lyder: "Benedictus XIV PM - antiquissimun ex vermiculato opere - monimentum - in occidentali apside - Lateranensis coenaculi - a Leone III - sacro cogendo senatui - aliisque solemnibus peragendis - extructi - quod ad templi aream laxandam - Clemens XII - integrum loco moveri - et ad proximum S. Laurentii oratorium - collocari iusserat - vel artificum imperitia - vel rei difficultate - diffractum ac penitus disiectum - ne illustre adeo - pontificiae maiestatis authoritatisque - argumentum - literariae reipublicae damno interiret - ad fidem exempli - ipsius Clementis providentia - stantibus adhuc parietinis - accurate coloribus expressi - et simillimae in Vaticano codice - veteris picturae - nova apside - a fundamentis excitata - eruditorum virorum votis occurrens - urbi aeternae - restituit - anno MDCCLIII - Pont(ificatus) sui III" ("Pave Benedikt XIV lod det gamle monument med mosaik i den vestlige apsis i den spisesal, som Leo III havde ladet bygge til mødesal og som Clemens XII havde påbudt flyttet i hel stand fra det oprindelige sted for at give plads foran Kirken og derefter opsat ved Oratorio di San Lorezo, og som derpå var fuldstændigt ødelagt på grund af håndværkernes uerfarenhed og opgavens vanskelighed, genoprette for den evige stad i en helt nybygget apsis. Dette for at imødekomme de lærdes ønske om ikke at miste et så berømt tegn på Pavedømmets autoritet og storhed, hvilket også ville være til skade for vor kunstneriske arv. (Mosaikken er udført) tro mod en kopi, som med helt korrekte farver blev lavet under samme Clemens, mens triciliniet stadig fremstod som ruin, og i overensstemmelse med gamle malerier, som findes i Vatikanet. År 1743, det 3. i hans (Benedikt XIV's) pontifikat").

Litteratur om Triclinio Leoniano:
Andaloro, Maria: Die Kirchen Roms : ein Rundgang in Bildern : Mittelalterliche Malereien in Rom 312-1431. Aus dem Italienischen von Petra Kaiser und Eva Dewes. Vatikan, Suburbio, Monti. Viterbo, Università della Tuscia. Mainz am Rhein, Verlag Philipp von Zabern, 2008.
- side 217-220.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori. ----- Rione XV - Esquilino. A cura di Sandra Vasco Rocca. 1982.
- side 144-146.
Harder, Thomas og Hans Scheving: Rom. Gyldendals Bogklubber, 1990. - Ny udgave, Samleren, 2000.
- side 254.
Ilari, Annibale: Costantiniana Arcibasilica in Laterano : Guida storico-bibliografica. Laterano, 2000.
- side 14-15.
Leone, Fabio: Le facciate parlanti : i motti sui palazzi nei rioni di Roma. Roma, MMC Edizioni, 2009-2010. (A spasso con la storia).
- Volume III : I: Monti, II: Trevi, III: Colonna. 2010. --- side 10-21.
Milioni, Albano: L'Arcibasilica Papale del Laterano nei Secoli. Roma, Edizioni Quasar, 2007.
- side 32.
Politikens visuelle guide - Rom. Politikens Forlag, 1994.
- side 179.
Roma Sacra. Elio de Rosa editore.
-- Itinerario 29: Il Santuario della Scala Santa e l'edicola del Triclinio Leoniano. (Gennaio 2005). --- side 59-63.
Webb, Mathilda: The churches and catacombs of early Christian Rome. A comprehensive guide. Sussex Academic Press, 2001.
- side 49-51.