|
|
|
Balneae Naeratii Cerealis samt måske Naeratius-familiens store ejendom og måske Domus Palmati |
|
Den romerske adelsmand og Konsul i 358 efter Kristus Naeratius Cerealis ejede på dette tidspunkt et privat badeanlæg på Esquilinhøjen, der hvor der idag ligger en husblok mellem Via Cavour, Via dell'Esquilino, Via Daniele Manin og Via Farini. Anlægget blev udgravet i 1873 under byggeriet af de første husblokke i den nye udstykning, hvor tidligere det store landsted Villa Peretti-Montalto-Negroni havde ligget. Fundet, der bestod af fundamenter og et større antal skulpturer og bygningsfragmenter, blev desværre kun overfladisk studeret og registreret, fordi det hastede med byggeriet. Blandt fundene var en indskrift, der angav ejerens navn: "Naeratius Cerealis v.c., cons.ord., conditor balnearum censuit" : "Naeratius Cerealis, en fremragende mand (det vil sige: af senator-standen), ordinær konsul, bygherre/ejer af badeanlægget". Et "balneum" eller "balineum" var et privat bad eller enkelt bad, det vil sige et badeværelse i et almindeligt hus (modsat begrebet "Thermae", der er en mere eller mindre offentlig badeanstalt!). Naeratius må imidlertid have ladet opføre flere baderum, da anlægget omtales i flertal ("balnearum"), og der har måske i så fald været tale om et af de lidt større private badeanlæg for det bedre borgerskab. Sandsynligvis har Naeratius også ejet en egen bolig i nærheden, muligvis ved den gamle gade Vicus Patricius (nutidens Via Urbana), men den fornemme familie kan også have haft en større ejendom her ved badeanlægget, som Coarelli (se litt.note nedenfor) antager. Coarelli fortæller, at Naeratius Palmatus, der var Bypræfekt i 412, måske var søn af Naeratius Scopius og barnebarn af Naeratius Cerealis. Palmatus havde ejendom på Esquilin - højst sandsynlig den ejendom, som man i 1873 udgravede resterne af. Dette "Domus Palmati" blev af Pave Sixtus III overdraget til Kirken Santa Maria Maggiore, da han genopbyggede denne i perioden 432-446. Hvordan ejendommen er kommet i Pavens - eller den romerske menigheds - hænder, vides ikke, men den omtales som "Domus Palmati beliggende tæt ved Kirken og forsynet med et badeanlæg og en ovn". Coarelli går desuden ud fra, at ejendommen har været endnu større, da man for nyligt i krydset Via Cavour og Piazza dei Cinquecento har fundet en statue af Jupiter i et lille tempelrum med en indskrift, der beretter, at dette hørte til et hus, som var bygget af Naeratius Palmatus. Ud fra disse fund og oplysninger konkluderer Coarelli, at det hus, som man har udgravet under Kirken Santa Maria Maggiore, med stor sandynlighed har været en del af Naerati'ernes hus og at det måske derfor har været Naeratius Cerealis, som har ladet denne del af huset bygge og udsmykke med de spændende kalenderfresker. Selvom udgravningen af Balneae Naeratii Cerealis blev hastigt gennemført, har arkæologen Rodolfo Lanciani dog nedskrevet en liste over fundene og en kort beretning om forløbet (se litt.note nedenfor). De arkæologiske undersøgelser var besværliggjorte ikke blot af hastværket med det nye byggeri, men også af områdets karakter. Det, der idag virker som et plant og lige jordstykke, var dengang et kraftigt kuperet terræn. Santa Maria Maggiore stod på den høje bakketop Cispius og dennes sider skrånede på sine steder meget stejlt og voldsomt ned i et meget lavereliggende område. Man kan danne sig et indtryk af højdeforskellene i den nærliggende Via Urbana, hvor Kirken Santa Pudenziana, der nu ligger og gemmer sig langt under gadeniveauet, dengang endog lå lidt hævet over den gamle gade. Lanciani beretter, at højdeforskellene i området kunne være på op til 17 meter, og at de antikke bygninger var bygget på denne stejle skråning og lå i flere niveauer op af denne. Ved nybyggeriet skulle man fylde terrænet op til niveau og bygge fundamenterne op heri. Det levnede kun meget smalle og ekstremt dybe skakter, hvori arkæologerne kunne arbejde. De kunne derfor ikke danne sig noget rigtigt overblik over det gamle bygningskompleks og det vides desværre stadig ikke, hvor langt dette strakte sig, og hvorledes det var anlagt. Ligesom man ikke har nogen idé om badeanlægget og ikke ville have haft det, hvis ikke det var for de fundne indskrifter. Dog mener Lanciani ud fra det almindelige konstruktionsmønster og stilen i de fundne dele at kunne slutte, at Nearatius-ejendommen er bygget i begyndelsen af det 4.århundrede. Og hermed er vi tilbage til tidspunktet for Naeratius Cerealis' liv og virke. Det har muligvis været ham, som har ladet ejendommen bygge - og måske hørte det hus, som nu er udgravet under Santa Maria Maggiore og Piazza dell'Esquilino med til komplekset. I så fald er det sandsynligvis også Cerealis, som har ønsket denne del af huset udsmykket med kalenderfreskerne.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|