ANNAS ROM GUIDE
Via Farini

løber oppe på Esquilinhøjen i sydøstgående retning mellem Via Cavour og Via Gioberti. Gaden ligger i kvarteret Castropretorio, Rione XVIII.

Navnet skyldes politikeren Luigi Carlo Farini, der i 1862-1863 var Præsident for Ministerrådet i det nye Kongerige Italien.

Via Farini udgår i nordvest fra Via Cavour overfor Via Rosmini og ender i sydøst ved Via Gioberti overfor Via Napoleone III. Midtvejs krydses den af sidegaden Via Daniele Manin.


Vis stort kort

GADENS HISTORIE:

Denne del af Esquilinområdet var en del af det store haveanlæg Horti Lolliani - fra de sidste år før Kristi fødsel og til det 2.århundrede efter, hvor det begyndte at blive bymæssigt bebygget. Med store og rige villaer.

Man har for eksempel i 1873 under byggeriet af de første husblokke i karréen Via Cavour, Via Farini, Via Daniele Manin og Via dell'Esquilino udgravet husrester fra omkring midten af det 4.århundrede. Fundet, der bestod af fundamenter og et større antal skulpturer og bygningsfragmenter, blev desværre kun overfladisk studeret og registreret, fordi det hastede med byggeriet, men det drejede sig om et privat badeanlæg, som havde tilhørt Naeratius Cerealis, der havde været konsul i år 358 efter Kristus. Det har måske været en del af Naeratius-familiens ejendom, som muligvis har været eller har haft forbindelse med den ejendom, som man har udgravet under Kirken Santa Maria Maggiore ved Piazza dell'Esquilino.

Områdets rige huse og villaer led store skader under barbarangreb og krigen mellem Byzans og longobarder. Og egnen blev øde og forladt med kirker og klostre som beboede småøer. Med Renæssancen genopvækkedes interessen for området og de rige Kardinaler opkøbte jorden for at indrette deres pragtfulde landsteder. Hele området nord for Santa Maria Maggiore kom til at tilhøre Kardinal Montalto: Felice Peretti der senere valgtes til Pave Sixtus V i 1585-1590. Her opkøbte han blandt andet den vingård, som tidligere havde tilhørt Francesco Cappelletti og lå omkring nutidens Via Giovanni Amendola, samt andre ejendomme, for eksempel Vigna dei Salvati, hvor der også stod både et hus og et tårn, og Vigna di G.B. Altoviti. Og her lod Kardinalen opføre sit store landsted Villa Montalto, som han derpå forærede til sin søter Camilla Peretti.

I starten af Via Farini, omkring krydset Via Cavour/Via Rosmini lå det hus, som Kardinalen lod bygge på sit landsted. Det kaldtes Palazzetto Montalto eller Palazzetto Felice og indgangsporten til villa'en, kaldet Portone Viminale, lå på det sted, hvor Via Cavour idag møder Via dell'Esquilino. Til højre for huset lå den ene af 2 "hemmelige haver", altså ejerens private have (modsat køkken- og frugthaven). Den dækkede området, hvor Via Farini senere blev anlagt, og herinde var der opstillet statuer såsom en antik Hermafrodit, som nu findes i Vatikanmuseerne (i Sala delle Muse), og en Merkurstatue, der findes samme sted (i Galleria delle Statue). Haven var desuden beplantet med mængder af sjældne, smukke og eksotiske planter.

Efter i nogen tid at være gået i arv i Peretti-familien, blev landstedet solgt flere gange og endte til sidst som Massimo-familiens ejendom. Og det var denne familie, der solgte jorden fra, da det nye bystyre i 1870erne vedtog en udbygning af området, der nu kaldtes "Quartiere Esquilino". Allerede omkring 1881 stod de første nye karréer færdige og de nye gader, blandt andre Via Farini, tog form.

EN TUR GENNEM GADEN:

Gaden udgår i nordvest fra Via Cavour, overfor Via Rosmini, og løber i let sydøstlig retning.

De 5-etagers karréer mellem Via Cavour og tværgaden Via Daniele Manin var nogle af de første, der blev rejst, da området blev bebygget i perioden 1870-1880. Det er store firkantede bygninger med tilhugne sten på stueetagernes facader og hushjørner, med pudsede mure på de øvrige etager, der alle har mange og høje vinduer under vandrette eller trekantede overliggere og brede, udskårne tagudhæng.

Grundstykket på højre side, mellem Via dell'Esquilino, Via Cavour, Via Farini og Via Daniele Manin er optaget af 2 store bygninger med 11 fag vinduer ud mod Via Cavour og 7 fag ud mod Via Farini og Via Manin. I stueetagerne ud til Via Farini er der en stor portal i midten og 3 fag høje buer, der rummer forretningsvinduer og -indgange, på hver side af denne. Den lave førstesal har mindre vinduer end anden- og fjerdesalen, der har buede vinduer i høje, rektangulære rammer under trekantede gavlfelter, mens tredie- og femtesalen har rektangulære vinduer under vandrette overliggere. De to huse forbindes af en fælles indkørsel bag en gitterport.

Grundstykket på gadens venstre side, mellem Via Farini, Via Cavour, Via Principe Amedeo og Via Daniele Manin er bebygget med 3 smallere huse. Det første er bygget i samme stil som huset på gadens anden side, men i en lidt mere skrabet udgave, hvor der ikke er gjort så meget ud af vinduesrammerne og hvor de trekantede gavlfelter over andensalens vinduer mangler. Denne ejendom har 7 fag ud mod Via Cavour og kun 5 fag ud mod Via Farini. Ved siden af ligger en endnu enklere 5-etagers ejendom med pudset facade og 7 fag vinduer, der alle blot har vandrette overliggere. Huset har høj kælder og en høj indgangsdør midt på facaden. Over fjerdesalen er der et bredt tagudhæng, så femtesalen er tilsyneladende bygget til senere. Det sidste hus, der ligger på hjørnet af Via Daniele Manin er i 5 etager med pudset facade på de øverste og hvide stenkvadrer på stueetagen og førstesalen. Stueetagen har høje buer, der rummer indgangsdøre og forretningsvinduer. Anden-, tredie- og fjerdeetagen er adskilte af gesimser og har brede vinduesrammer med vandrette overliggere. Huset har 5 fag ud mod Via Farini og 7 fag ud mod Via Manin, hvor facaden adskiller sig ved stueetagens firkantede vinduesrammer, 3 på hver side af en stor portal med vandret overligger.

Også bygningerne efter krydset med Via Manin er blandt de ældste i bebyggelsen. Det første hus på højre side rummer en skole, Liceo Classico Statale Pilo Albertelli, som oprettedes i 1879. Det er en lidt kedelig og slidt bygning med et højt pudset panel under vinduesrækken, der er indsat i buede rammer af tilhugne sten- eller pudskvadre. Samme slags sten udfylder resten af stueetagens facade og indrammer hushjørnerne. Facaden på de øvrige 3 etager er pudset op i en mat rød farve. Skolen har 8 fag i buede rammer ud mod Via Farini, heraf er der en bagindgang næsten midtvejs. De øvrige etager har vinduer i smalle rammer med vandrette overliggere.

Huset, der støder op til skolen, er samtidig hjørnehus ud mod Via Gioberti og dækker faktisk hele grunden mellem Via Farini og Via dell'Esquilino på dette sted. Det er en stor, smuk, hvid bygning i fem etager. Stueetagen er optaget af forretningsvinduer og -døre i høje buede indramninger og facaden er her og på førstesalen dækket af tilhugne kvadre. Huset har 10 fag ud mod Via Farini og 8 vinduer ud mod Via Gioberti. Anden- og fjerdesalens vinduer er højere end tredie- og femtesalens. Facaden er heroppe dækket af puds med indridset stenmønster, der kopierer kvadrene nedenfor.

Grundstykket på venstre side efter krydset med Via Manin er også bebygget med 3 smallere huse. Først kommer hjørnehuset, en høj lystpudset bygning med et mønster af stenkvadre på stueetagen og førstesalens facade, der har høje rum med buer, hvori der i de 4 første og 3 sidste er forretningsvinduer og -døre, mens der i midten er en indgangsportal. Brede gesimser og bånd løber under anden- og fjerdesalen, hvor de 8 vinduer har kraftigere rammer og artikulerede vandrette overliggere, mens vinduesrammerne ellers er mere enkle. Den næste ejendom har også 5 etager, men er alligevel noget lavere end hjørnehusene. Den har også tilhugne stenkvadre på facadens nederste del og på hushjørnerne, men firkantede rammer om de 2 butiksruder på hver side af en høj, buet indgangsportal, der bevirker, at førstesalen kun har 4 fag vinduer. De øvre etager har derimod alle 5 fag, højere på anden- og fjerdesalen end på tredie- og femtesalen. Over andensalens vinduer sidder der desuden trekantede felter. Den sidste ejendom på denne side - og dermed hjørnehuset til Via Gioberti - er en stor ejendom, der i enklere format gentager temaet fra hjørneejendommen på den anden side af Via Farini: Facaden til stueetagen og førstesalen er i hvidt puds med indridset stenmønster, som også gentages i et smalt felt langs bygningens kanter. Facaden er på de øvrige etager i gult puds og vinduerne på anden- og fjerdesalen er indsat i travertinrammer under vandrette overliggere, der på andensalen bærer trekantede galvfelter. Forretningsvinduer og -døre i stueetagen er indsat i høje buer. Der er 8 af disse ud mod Via Farini og 6 ud mod Via Gioberti.

Via Farini fortsætter efter at have krydset Via Gioberti som Via Napoleone III.

Litteratur om Via Farini:
Bullettino della Commissione Archeologica Comunale di Roma. 1874.
- side 84-88: R.Lanciani: Bagni di Nerazio Ceriale. Gli Avanzi. (digital udgave)
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1987.
- Rione XVIII : Castro Pretorio, del 1. Di Maria Giulia Barberini. - side 84-86, 94.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.17.
Lugli, Piero Maria: Urbanistica di Roma : trenta planimetrie per trenta secoli di storia. Roma, Bardi Editore, 1998.
- side 123-141.
Via Cavour. Una strada della nuova Roma. A cura di Giuseppe Cuccia. Roma, Palombi Editori, 2003.
- side 17ff, 22ff, 69!, 71.
Info.Roma: Via Farini, Roma.


Fotos fra området
Kort over området
Spise og bo i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 23.4.2011 og sidst opdateret d. 25.5.2011