Klosteret ved Kirken Sant'Eufemia al Foro Traiano lå i forbindelse med kirken og det tilknyttede hjem for unge, fattige piger i den nordlige del af Forumdalen i den nu forsvundne bydel Quartiere Alessandrino.

Hvor kirken havde hovedfacade og indgang ud mod Via di San Lorenzo in Ascesa, lå klosterbygningen dels ud mod denne gade, til venstre for kirken og ved siden af Chiesa dello Spirito Santo og det tilknyttede kloster Monastero di Canonichesse Lateranensi, og dels ud mod Via Alessandrina, hvor det sammen med "Conservatorio delle Zitelle Sperse" ("Hjemmet for de vildfarne ugifte piger") udgjorde det meste af gadens vestside helt op til Piazza della Colonna Traiana.

Klostergården var aflang og smal og lå langs med bygningerne ud mod Via Alessandrina og mod vest grænsede den op til Spirito Santo's meget større klostergård. Tilsyneladende var der en udgang fra gården til Piazza della Colonna Traiana overfor Kirken Santissimo Nome di Maria.

Klosteret og pigehjemmet passedes af Le Suore del Conservatorio di Sant'Eufemia, som var en gren af de Klarisserinder, som i 1600-tallet boede i Klosteret ved den nærliggende kirke Sant'Urbano ai Pantani. Sant'Eufemia-Institutionen var i funktion fra 1596 til 1812, men blev revet ned, da ruinerne af Trajan's Marked skulle fritlægges. Navn og udstyr flyttede herefter til Klosteret for "Le Suore del Preziosissimo Sangue" i Via Guattani nr.17.

Nogle af bygningerne var imidlertid ældre end 1596, da de kendes fra dokumenter fra 1461. Dengang bar kirken navnet San Bernardino al Foro Traiano og klosteret beboedes af nonner af Franciskaner-Ordenens underafdeling "Terzo Ordine Regolare" ("Le Terziarie Francescane"), som i 1596 blev flyttet hen ved Kirken Santa Agata dei Goti og senere til Kirken San Bernardino ai Monti.

I 1595 havde 2 romerske sognepræster, don Giovanni Battista Bellobono og don Paolo Ciccio, oprettet et nyt broderskab med det formål at tage sig af forældreløse og fattige pigebørn, de såkaldte "zitelle sperse", "Opera di Sant'Eufemia". Til dette broderskab overlod Kardinal Gerolamo Rusticucci nu ved et dekret af 3. November 1596 den gamle Kirke ved Foro Traiano.

De nye brugere skiftede nu Kirkens navn, da de viede den til Santa Eufemia, idet de her genbrugte navnet på den tidligere kirke Santa Eufemia al Vico Patricio, der var blevet revet ned omkring 1590. Kirkens nye navn blev derfor Santa Eufemia al Foro Traiano.

I årene 1654-1661 lod den tidligere Kardinal Camillo Pamphilj klosteret restaurere og udsmykke, blandt andet blev klosterets refektorium (spisesal) forsynet med en fresko på ca. 255x196 cm forestillende "La Samaritana al Pozzo" ("Den samaritanske kvinde ved brønden"). Da bygningerne senere blev revet ned, tog man fresken af væggen og den findes nu i Museo di Roma, Palazzo Braschi.

Litteratur om Monastero di Sant'Eufemia al Foro Traiano:
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione I, Monti, del 3: side 10.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.22.
Lombardi, Ferruccio: Roma - le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 2.ed. 1998.
- side 60.
Roma Sacra. Elio de Rosa editore. Itinerario 30, 2005.
- side 2.