ANNAS ROM GUIDE

Largo Lorenzo Perosi

Se ovenover Ponte MazziniKort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen

Largo Lorenzo Perosi er en lille plads i kvarteret Rione Regola mellem de store flodboulevarder Lungotevere dei Tebaldi (mod sydøst) og Lungotevere dei Sangallo (mod nordvest). Pladsen giver adgang til broen Ponte Mazzini og var en del af et stort projekt, hvor man i 1940 nedrev alle bygninger mellem Tiberen og de små gader - der nu kun har bebyggelse på deres ene side - Via di San Filippo Neri med fortsættelsen Vicolo della Moretta og Via delle Prigioni med fortsættelsen Vicolo del Malpasso.

Meningen med at rydde dette område var at skabe en bred forbindelsesvej mellem Ponte Mazzini - og dermed Trastevere - og Piazza della Chiesa Nuova ved Corso Vittorio Emanuele II.

Projektet blev aldrig fuldført og det ryddede område lå i årtier hen som byggetomt, hvor et mindre ugentlig grøntsagsmarked efterhånden etableredes.

I begyndelsen af det 21. århundrede startedes imidlertid et nyt projekt. Denne gang under Largo Perosi, hvor der nu er anlagt en stor parkeringskælder kaldet Parking di Via Giulia eller Parcheggio di Via Giulia. Tilkørslen sker dog ikke fra Via Giulia, men fra Largo Perosi ud for Ponte Mazzini gennem en lille parallelvej med Lungotevere dei Sangallo: Via Bravaria.

Largo Perosi er opkaldt efter præsten og komponisten Lorenzo Perosi (1872-1918).

RUNDT OM PLADSEN:

Largo Perosi flankeres mod nordvest af den lille gade Via Bravaria og før denne af Lungotevere dei Tebaldi. Pladsen er idag mod disse gader forsynet med en et-etagers høj betonmur med indkørslen til parkeringen.

Mod syd afgrænsen Pladsen af Via di San Filippo Neri, af hvilken der efter nedrivningerne i 1940 kun er den østlige side tilbage. En lang, rød sidemur afgrænser her Pladsen omkring den store kolos, der huser gymnasieskolen Liceo Ginnasio Statale Virgilio (hovedindgang i Via Giulia nr. 38).

Mod øst løber den lange Via Giulia, der gennemskærer nedrivningsområdet.

Mod nord flankeres Largo Perosi af den husrække i Via delle Prigioni, som har fået lov til at stå efter rydningen af området. Det drejer sig om den gamle ejendom, kaldet Carceri Nuove ("De Nye Fængsler"), opført under Pave Innocens X i 1652-1655 for at erstatte de tidligere fængsler, som lå i Via Tor di Nona, ved Corte Savella og i Borgo. Den store bygning er helt i røde teglsten med udsmykning i travertin og stuk. Hovedfacaden er mod Via Giulia med 7 fag i 4 høje etager og indgang i nr. 52. Mod Via delle Prigioni ses 2 let fremtrædende sidebygninger med 2 fag hver og forbundet af en lang mur til førstesals højde. Bagved denne er facaden med de 4-5 fag trukket let tilbage. Alle vinduer er inrammet af brede travertinrammer og hushjørnerne er forneden beskyttet af en række kraftige stenkvadre. Ejendommen ligger på en trekantet grund, så facaden mod Via Bravaria er noget kortere end hovedfacaden. Her ses igen en høj, vinduesløs mur i stueetagen og ovenover et lidt tilbagetrukket bygning med 4 fag vinduer.

Ud for Via delle Prigioni findes fra Via Bravaria og op til Lungotevere dei Sangallo en høj trappe langs en mur mod syd og en plantebevokset skråning mod nord.

IGENNEM ÅRHUNDREDERNE:

Pladsen var i Antikken gennemskåret af nogle gader, som gik ned til floden, hvor der lå nogle lagerbygninger ("horrea"). Mod nordøst lå her også nogle staldbygninger, som omtales "Stabula del Circo Flaminio" eller "Scuderie di Augusto" og udgravedes i årene efter 2009, og mod nordvest i oldtiden det store væddeløbsbane Trigarium.

Den gamle gade, der i Antikken gik fra floden og mod øst, ligesom nutidens Via delle Prigioni og Vicolo del Malpasso, fortsatte i senere tider samme forløb med netop navnet Vicolo del Mapasso. Ved floden mundede den ud i gaden Strada dell'Armata, som løb omtrent som nutidens Lungotevere dei Sangallo og Via Bravaria fra datidens Via dei Bresciani, som mod floden kaldtes Via del Gonfalone. Og videre mod sydøst som nutidens Lungotevere dei Tebaldi til den drejede skarpt mod nord og fortsatte som Via di Santa Caterina della Rota.

Midtvejs mellem Via dei Bresciani og Vicolo dello Struzzo, der idag kaldes Via di San Filippo Neri, lå ved Strada dell'Armata - og sydligt i forhold til nutidens Largo Perosi - en firkantet plads kaldet Piazza della Padella, ved hvis sydside der stod en lille kirke San Nicolò degli Incoronati. I Pladsens sydøstlige hjørne løb gaden Via della Padella op til Strada Giulia, hvor den mundede ud omtrent overfor Kirken San Filippo Neri (også kaldet San Filippino), hvis facade stadig står i Via Giulia nr. 134.

 

Litteratur om Largo Lorenzo Perosi:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte III / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione, 1979. ----- side 18.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Le strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton editori, 2004.
--- Voume Terzo : P-Z. ----- side 985.

1
Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 27.9.2019 og sidst opdateret d. 15.10.2022