Antikkens Colle Oppio bestod af 2 områder, et pænt bebygget kvarter, Carinae, som lå i en trekant mellem nutidens Via Cavour og Via dei Fori Imperiali og tiltrak de rige og dannede romere, og længere mod øst nord for det nuværende Piazza del Colosseo og Via Labicana et stort grønt område, bebygget med rige romeres kæmpe pragtvillaer, som blev overtaget af kejserhuset og hvor Kejser Nero byggede sit pragtpalads og Kejserne Titus og Trajan senere deres Termer.

Men før det var området i lang tid øde og ildeberygtet og brugt som offentlig begravelsesplads for fattige, slaver, prostituerede og dødsdømte efter at gravpladsen på Forum Romanum i det 7.århundrede før Kristus blev nedlagt, indtil det i slutningen af det 1.århundrede før Kristus blev et mondænt kvarter.

Har I lyst til en tur i dette spændende område, som det så ud for 2 tusinde år siden, så foreslår jeg, at vi tager den samme rute, som gælder for min tur på nutidens Colle Oppio med start nede ved nutidens Metro-station på Piazza del Colosseo og derpå en tur op ad højen gennem den dejlige Parco di Traiano.

Stop op et øjeblik her og nyd udsigten ned mod Colosseum, der først blev bygget her i år 72 efter Kristus på det sted, hvor Kejser Nero havde en stor smuk sø i sin kæmpe park, der strakte sig helt fra Palatin på den modsatte side af dalen og op over Colle Oppio, hvor vi nu står. Her var bygget pragtpaladset Domus Aurea, som stadig ligger begravet inde i højen. Parken strakte sig endnu længere ind over højen over en del af rigmanden Maecenas' tidligere pragtejendom, som var gået i arv til Kejser Augustus og hans efterfølgere.

Efter Nero's død ønskede de efterfølgende kejsere at lægge afstand til hans forhadte styre og valgte at anlægge store offentlige bygninger ovenpå hans tidligere palads, Kejser Vespasian byggede Colosseum, Kejser Titus en badeanstalt ude i den nuværende parks vestlige hjørne og Kejser Trajan lagde en kæmpe badeanstalt lige ovenpå Domus Aurea, hvis kældre og underetage nu blev kælder og underetage for det nye folkelige samlingssted.

Ruinerne af Trajan's Termer kan stadig ses i parken og ligeledes ruinerne af det mægtige vandreservoir "Sette Sale" oppe ved stien Via delle Terme di Traiano, mens en af de gamle Argei-helligdomme, der var så mange af i Rom, oppe ved tværvejen Viale Fortunato Mizzi er forsvundet idag.

Fra Via Ruggero Bonghi går man ned til Piazza Iside ad en lille trappe, Scala Piazza Iside, og ad vejen Via Iside ned til Via Labicana. I antikken havde en del ægyptere slået sig ned i disse gader og her bygget et stort tempel for guderne Isis og Serapis, af denne grund kaldtes kvarteret "Isis et Serapis".

Den gamle Serviusmur krydsede Via Labicana omtrent hvor vejen idag slår et knæk og her lå den antikke Porta Labicana, lige udenfor denne byport lå 2 gamle hellige lunde og området kaldtes derfor "Inter Duos Lucos" og imellem disse havde C. Pius Esuvius Tetricus, der i en kort årrække blev udråbt til kejser over Gallien, bygget sit hus.

Nede ved hjørnet af Via Labicana og Via Merulana ligger mod syd kirken Santi Marcellino e Pietro, som stammer tilbage fra det 4.århundrede og der, hvor de to veje krydsede hinanden, lå den store Isis-bue med 3 porte.

Vi drejer nu til venstre op ad den brede og nye Via Merulana, som på det nederste stykke løber noget øst for den gamle vej, medens den på det øverste stykke ligger noget vest for antikkens Via Merulana. I den sydlige end lå der mod øst de store parker Horti Lamiani et Maiani, mens der på venstre side af den gamle vej lå først det store Tempel for Isis og Serapis og derpå Minerva Medica's Tempel og bagved dette Bellona Rufila's Tempel.

Når vi fortsætter op ad vejen lå der - stadig på venstre hånd - en lille kirke for San Mathaeus og lige ved siden af det store og rige Domus Meruli, der har givet hele gaden navn og lidt længere inde på højen lå også her et lille Argei-alter. Derpå fulgte endnu en lille kirke viet til San Severinus og oppe i vejkrydset ved Largo Leopardi ligger idag ruinerne af Maecenas' Auditorium, det eneste der er tilbage af hans pragtfulde villa, som hans digtervenner besang. Den bestod af en kæmpestor og smukt anlagt park med pragtfulde bygninger og anlæg og strakte sig over et stort stykke af højen heroppe.

Lidt højere oppe ved Largo Brancaccio drejer vi til venstre og går ad Viale del Monte Oppio ned gennem den sydlige del af det område, der engang var Maecenas' store park - og før det en berygtet og ildelugtende offentlig begravelsesplads! Yderkanterne af højen og området blev tidligt mere bebygget og ved Via Equizia lå flere huse, hvis rester kan ses under kirken San Martino ai Monti samt i dennes underetage ud til Via Equizia. Her lå et tidligt kristent bedehus Titulus Aequitii, hvor nu kirken San Martino ai Monti står og ovenfor denne havde rigmanden og konsulen Terentius Culleo bygget sig en villa.

Ved vejkrydset her ved den nuværende Piazza di San Martino ai Monti havde Kejser Augustus anlagt et af de små regions-altre for guden Mercur. Udgravningen kan efter aftale besøges i en kælder i den nuværende Via di San Martino ai Monti.

Vi går ad Via In Selci og lidt væk fra vejen lå på venstre side det gamle fisketorv "Forum Piscarium" og bagved det en anden privatbolig Domus M. Servilius Fabianus. På den anden side af gaden Clivus Suburanus lå Domus Arruntius Stella og derefter kirken Santa Lucia in Silice, den nuværende Santa Lucia in Selci, og derpå det store Tempel for Juno Lucina, hvor Matronalia-festen fejredes hvert år den 1. marts.

På højre side af vejen lige før KejserTrajan's store badeanstalt lå Livia's Porticus, som Kejser Augustus havde ladet opføre til ære for sin hustru Livia i år 15 før Kristus. Herefter delte vejen sig i antikken, den vej der drejede til højre løb ind i kvarteret Bucinum med lunden Lucus Poetelius og her lå endnu et lille alter for Argeierne, mens den vej, der gik ligeud fik navnet Clivus Pullius og her skal vi nok gå ad Via Monte Polacco og fortsætte ad Via delle Sette Sale. Her lå på højre side Nymphaeum Flavi Philippi og derpå kirken Basilica Eudoxiana, nutidens San Pietro in Vincoli, som også gemmer på antikke husrester i sine kældre.

Oppe fra trappegaden Salita San Francesco di Paola kan man se over på Via Cavour mod Piazza della Subura på den anden side og herovre lå i antikken en kirke for San Hippolytus. Det var det område, der hed Fagutal, fordi det havde været dækket af bøgetræer.

Når man går ned ad trappen til Via Cavour, kan man mindes den grufulde historie om Kong Servius Tullius' datter, som lod sin hestevogn køre hen over sin faders lig udenfor dennes hus "Domus Servius Tullius", som lå lige her i området.

Lidt længere nede ad Via Cavour gik der ind over højen en lang overdækket gade, Porticus Tellurensis, på en strækning der må svare nogenlunde til Via degli Annibaldi idag. Her lå på venstre side af vejen Praefectura Urbis og Castra Misenatium og lidt ovre mod øst Kejser Titus' Termer.

Mellem Porticus Tellurensis, der mundede ud ved den nuværende Piazza del Colosseo's nordøstlige hjørne (omtrent over Metro-stationen idag) og vejen Clivus Orbius, der fortsatte Clivus Pullius' løb og sluttede nede bag ved Forum Pacis, lå det pæne og dannede kvarter Carinae.

Lidt nord for Clivus Orbius løb vejen Argiletum, der svarer nogenlunde til den nuværende Via della Madonna dei Monti og på den anden side af denne lå det folkelige og meget berygtede kvarter Subura. Mellem Argiletum og Clivus Orbius løb "Sandalmagerens Gade", Vicus Sandalarius, der svarer til nutidens Vicolo del Buon Consiglio, der løber bagved Via Cavour mellem Via del Buon Consiglio og Via dei Frangipane.

Og hermed er vi nået tilbage til vores udgangspunkt ved Piazza del Colosseo.