|
|
|
|
|
Op mod 1600-tallet dannede fiskehandlerne i Rom et laug, kaldet "Università dei Pescivendoli", "Università romana dei Pescivendoli" eller "Corporazione dei Pescivendoli". Det betød dog ikke, at de ikke tidligere havde fundet sammen overfor Roms Kommune ved forhandlinger om deres arbejdsforhold, men en egentlig faglig sammenslutning fik de først i slutningen af 1500-tallet, hvor de i fællesskab i 1579 fik tilladelse til at indrette et kapel i Kirken Sant'Angelo in Pescheria, der lå i forbindelse med fisketorvet i ruinerne af Portico d'Ottavia. Fiskehandlerne havde naturligt nok valgt Sant'Andrea, Apostlen Andreas, der sammen med sin broder Peter var fisker, til deres beskytter og deres nye kapel blev derfor viet til Sant'Andrea. Fiskehandlernes antal og indflydelse voksede i de følgende år og i 1687 grundlagde de et religiøst broderskab, som en sammenslutning med et tidligere broderskab, der dyrkede Det Hellige Sakramente. Den nye sammenslutning fik navnet "Confraternita del Santissimo Sacramento e dei Santi Pietro e Andrea Apostoli dei Pescivendoli". Broderskabet fik i 1689 tilladelse til at bygge en lille egen kirke i et nabohus til Sant'Angelo in Pescheria. Også denne blev viet til Sant'Andrea og kaldtes Oratorio di Sant'Andrea dei Pescivendoli. Fiskehandelen var kontrolleret af få, indflydelsesrige personer og reglerne for optagelse i Lauget var strenge, således at medlemmerne effektivt kunne kontrollere priserne. Kun medlemmerne havde ret til at købe de landede fisk og ret til at sælge dem videre til småhandlende og de ambulante fiskehandlere. Disse fik dog adgang til at blive medlemmer af Lauget i 1638. Fiskehandlerlaugets færden ved Portico d'Ottavia, i deres kapel i Sant'Angelo og i deres egen lille Kirke Sant'Andrea, skabte tilsyneladende nogle modsætninger til nabobebyggelsen, den for jøderne bestemte, særligt afgrænsede og i nattetimerne aflåste, bydel, Ghetto'en, hvis ene indgangsport lå lige over for Kirken. I 1715 kom det endog så vidt, at Lauget den 2. Februar i Kapellet i Sant'Angelo lod opføre en lille komedie af en ganske særlig art: "una comedia tutta ridicola ma frissante, vontro li Rabini, ed ebrei del Ghetto", altså en "satirisk falde-på-halen-komedie mod rabbinerne og jøderne i Ghetto'en". Da Ghetto-beboerne havde hørt, hvad fiskehandlerne havde i sinde, var de gået til Roms Guvernør og havde opnået, at denne havde nedlagt forbud mod forestillingen. Det stoppede imidlertid ikke Lauget, der henvendte sig direkte til den magtfulde Kardinal Ottoboni for at få forbudet omstødt. Med sig bragte Laugets repræsentanter nogle særligt fine og dyre fisk som gave til Kardinalen, der glædede sig meget derover og straks gav dem tilladelse til at opføre deres komedie. Når Lauget valgte at opføre deres skuespil den 2. Februar, var det naturligvis fordi det var midt i karnevalstiden, der fra 1500-tallet op til 1700-tallet traditionelt var en periode med stærke spændinger mellem kristne og jøder i Rom. Fiskehandlerlauget plejede hvert år ved denne lejlighed at opføre små teaterstykker og køre rundt med karnevalsvogne med tableauer, som latterliggjorde deres jødiske naboer, deres riter, deres bøn, deres påklædning og skikke. De personer, hvis udseende særligt havde påkaldt sig de kristnes opmærksomhed, gik heller ikke ram forbi. Og det var vel at mærke ikke venlige og hyggelige vittigheder og satire, der vistes, men derimod beske og ondskabsfulde jokes, der nemt ophidsede de kristne tilskuere og oppiskede en hadefuld stemning mod jøderne. I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet fik Lauget imidlertid andre problemer. Myndighederne bifaldt ikke deres prismonopol, der bestemt ikke var til gavn for forbrugerne, og den 11. Marts 1801 blev Fiskehandlerlauget - sammen med så mange andre laug - lukket. Det religiøse Broderskab bestod dog, men udelukkende som fælles hjælpekasse og "selskabelig forening" med religiøse formål. --- Læs om Lav og sammenslutninger --- Oversigt over erhverv, håndværk og faglige sammenslutninger ---
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|