|
|
|
|
|
Forhistorien: Den 1. Februar 1691 døde Alexander VIII, som havde været pave siden 1689, hvor konklavet havde valgt ham som en Kirkens mand snarere end som politiker og efter den franske Konges indledende modstand. Alexander VIII tog imidlertid ikke særligt hensyn til Frankrigs ønsker i de næste måneder, så ved hans død var franskmændene parate til at kæmpe for en mere frankofil pave. Og dette så meget desto mere fordi Alexander VIII 48 timer før sin død nåede at kalde 10 Kardinaler sammen om sit dødsleje for at beordre dem til at offentligøre et dekret mod gallikanismen, som han havde forberedt. Den spændte situation udvirkede, at dette konklave blev det længste, der var set i det 17.århundrede. Det startede den 12. Februar og kom til at vare 5 måneder, og i denne Paveløse tid var der ingen ende på de demonstrationer og tumulter, som fandt sted i Rom, hvor de forskellige partier på alle måder prøvede at vinde flertal for deres kandidater. Den samme tumult fandt også sted i konklavet, hvor Kardinalerne på alle måder prøvede at vinde flertal for et valg, som deres bagland, familier eller regeringer kunne acceptere. Og midt i dette forsøgte et neutralt midterparti at samle stemmer for en neutral linie. På et vist tidspunkt udbrød der oven i købet brand i lokalet og man måtte fortsætte valget for åbne døre og på et tidspunkt også afbryde konklavet. Under de lange forhandlinger samlede de fleste stemmer sig om Biskoppen af Padova, Gregorio Barbarigo, men de kejsertro Kardinaler forpurrede hans valg, fordi Kejser Leopold I i Wien fandt Barbarigo for frankofil. Heller ikke de franskvenlige Kardinaler ville dog støtte hans valg, der således ikke blev til noget. De midtsøgende Kardinaler mangedoblede nu deres indsats for at finde et kompromis og efterhånden nåede man frem til at foreslå Kardinal Antonio Pignatelli som kandidat. Andre Kardinaler bakkede op om den nye kandidat og efterhånden fulgte flere efter. Til sidst tilkendegav de frankofile Kardinaler også at ville støtte Pignatelli, hvorefter det langt om længe, den 12. Juli 1691, lykkedes at få valgt den nye Pave i skikkelse af Kardinal Antonio Pignatelli, der ved sin indsættelse den 15.Juli tog navnet Innocens XII (1691-1700). Hvad der derpå skete: Problemerne mellem den franske Konge og Pavemagten blev taget op af den nye Pave, som efter 2 års forhandlinger fik gennemført, at de franske gejstlige ophævede alle beslutninger, der tidligere var blevet vedtaget på mødet i 1682, og at Kong Louis XIV ophævede beslutningen om at undervise i de fire gallikanske artikler, fremført af Bossuet i 1682. Det var et kompromis, som Pave og den franske kirke nu indgik, men den katolske kirke undgik herved at blive splittet og et nyt skisma blev således undgået. Især den religiøse reform lå Innocens XII på sinde og han gav en række regler for præsternes klædedragt og åndelige øvelser, han udvidede missionen i Amerika, Asien. Afrika og Kina, og i 1692 udsendte han bullen "Romanorum decet Pontificem", hvor det forbydes paverne at gøre mere end ét familiemedlem til Kardinal og påbyder at embedets afkast skal være af beskeden størrelse. Liste over Kardinaler ved konklavet i 1691: Da Alexander VIII døde, bestod Kardinal-kollegiet af 70 medlemmer og selvom 5 af dem ikke var i Rom dette år og 4 ikke var med til det endelige valg, vil det alligevel føre for vidt herunder at anføre navnene på alle de 61 resterende Kardinaler. Her angives derfor kun de Kardinaler, som har særlig interesse for de øvrige sider i Annas Rom Guide:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|