Familien Spinola er en gammel, adelig familie fra Genova i Norditalien, som også blev meget kendt i Rom efter 1527 på grund af de mange kardinaler - ialt 12 - som blev valgt fra denne slægt. Familien er opdelt i 2 grene: Spinola di San Luca og Spinola Luccoli (eller Luculi). Deres våben har gylden bund med et tværbånd i røde og sølvfarvede tern i tre rækker på midten, der derved deler skjoldet i en øvre og en nedre del. Midt i det øverste felt sidder en torn fra en tjørnebusk, der på italiensk hedder "spino" (se foto). Det fortælles, at en vis Guido i slutningen af det 11.århundrede kæmpede i Det Hellige Land og måske hjembragte en torn fra Jesu tornekrone herfra - og derfor fik tilnavnet Spinola.

Blandt de første Kardinaler, som Pave Clemens VII, af Medici-familien fra Firenze, udnævnte i Maj 1527, var et medlem af den genovesiske familie, Biskoppen i Perugia Agostino Spinola. Det var familiens første Kardinal, men han skulle som nævnt snart følges af andre.

Selvom familiens hovedsæde var i Norditalien, måtte den naturligvis også have en standsmæssig bopæl i Rom tæt på Pavemagten og dens udøvere og senere for Kardinalerne og deres husholdning, samt besøgende eller fastboende slægtninge. Familiens første palæ eksisterer ikke mere, men det lå ved den nu forsvundne Piazza Scossacavalli lige i nærheden af Peterskirken og den pavelige residens i Vatikanet, ligesom for øvrigt også andre Kardinalers palæer, blandt andre Kardinal Soderini's.

Man mener, at palæet blev opført i 1400-tallet af Bramante og senere udbygget, blandt andet af Baldassere Peruzzi, som tegnede en smuk portal med overbygget loggia, som stadig kan ses på det sted, hvortil komplekset blev flyttet i 1938, da man rev alle husene øst for Piazza San Pietro ned og skabte den nye brede gade, Via della Conciliazione, hvor palæet findes i nr.34.

I dette palæ boede eks-dronningen af Cypern, Carlotta di Lusignano, som døde her i 1487. Senere boede maleren Rafael her indtil sin død i 1520, hvorfor huset ofte kaldtes "Casa di Raffaello". Senere overgik ejendommen til Kardinal Gastaldi, der i 1600-tallet oprettede et institut for hedninge, der ønskede at konvertere til den katolske tro. Palæet kaldtes derfor Palazzo dei Convertendi, et navn som er bibeholdt til idag, hvor det ejes af Vatikanet og huser Congregazione per le Chiese Orientali ("Foreningen for Kirkerne i Orienten").

Et andet familie-palæ i Rom ligger i Via dell'Arco della Ciambella nr.19. Ejendommen stammer fra 1500-tallet, men kom først senere i Spinola-familiens besiddelse. Dette skete i hvert fald først efter 1615, hvor Cianti-familien erhvervede den. Under Spinola-familien kaldtes palæet for Palazzo della Prelatura Spinola (Spinola-prælatens bolig) og det blev fuldstændig ombygget i 1800-tallet. Familiens våben kan ses over døren.

Af Spinola-familiens medlemmer kender vi blandt andre:

Giovanni Spinola, der var gift med Petruccia Riario og levede i Savona i Norditalien. Petruccia var niece til Pave Sixtus IV og hun havde 2 fætre, der var Kardinaler, så det var måske kun naturligt, at hendes søn Agostino også blev Kardinal, Spinola-familiens første Kardinal.

Agostino Spinola, som var søn af Giovanni Spinola fra Savona og hans hustru Petruccia Riario og bror til Carlo Spinola. Agostino var født omkring 1480 eller 1482, blev sekretær for Pave Julius II, Biskop i Perugia i 1509 og deltog ad flere omgange i det V. Lateran Koncil i årene 1512-1517. Den 3. Maj 1527 blev han udnævnt til Kardinal ved Titelkirken San Ciriaco alle Terme af Pave Clemens VII og året efter blev han Camerlengo, Pavelig Skatmester. I 1529 overlod han Bispetitlen til sin bror Carlo Spinola, men blev i stedet Kardinal for Kirken Sant'Apollinare i 1534. Agostino døde den 18. Oktober 1537 i Rom, men hans legeme blev ført til Savona, hvor han blev begravet i familiens gravsted i det senere nedrevne San Domenico-Kloster.

Carlo Spinola, som var søn af Giovanni Spinola fra Savona og hans hustru Petruccia Riario og bror til Agostino Spinola. I 1529 overtog han hvervet som Biskop i Perugia fra sin bror Agostino.

Agostino Spinola di Luccoli/Luculi fra Genova, som i 1535 blev far til sønnen Filippo.

Filippo Spinola di Luccoli/Luculi, som var søn af Agostino Spinola di Luccoli/Luculi, var født i 1535 i Genova og rejste senere til Rom for at gøre karriere indenfor Kirken. Han blev Biskop i Bisignano i 1566 og derpå i 1569 Biskop i Nola. Den 12. December 1583 blev han udnævnt til Kardinalpræst ved Kirken Santa Sabina og i årene efter udfyldte han flere store hverv og deltog i ikke mindre end 5 konklaver. Han døde i Rom den 20. August 1593 og blev først begravet i Kirken Santa Sabina, men senere flyttet til familiens gravsted i Genova.

Dogen Luca Spinola, Genova.

Generalen Ambrogio Spinola, der var gift med Giovanetta Bacciadonne Doria og far til 3 børn, heriblandt sønnen Agustín Spinola Basadone, der blev født i 1597.

Dogen Andrea Spinola, Genova.

Giovanni Spinola fra Genova, der var gift med Girolama Doria og omkring 1547 blev far til sønnen Orazio Spinola.

Orazio Spinola, søn af Giovanni Spinola og Girolama Doria, grandnevø til Dogen Luca Spinola, var født omkring 1547 i Genova. Han blev Doktor i jura ved Universitetet i Padova og tog til Rom under Pave Sixtus V (1585-1590) og fik her flere større hverv. Han var blandt andet Vice-Legat i Bologna i 1597 og i Ferrara i 1605. I 1600 blev han udnævnt til Ærkebiskop i Genova og i 1606 blev han Kardinalpræst ved Kirken San Biagio dell'Anello. Orazio døde den 24. Juni 1616 i Genova, hvor han også ligger begravet.

Giorgio Spinola, som var far til Giovanbattista di Giorgio Spinola.

Giovanni Maria Spinola, som var gift med Pelina Lercari og i 1580 blev far til sønnen Giandomenico Spinola - og måske Luca Spinola.

Giandomenico Spinola var født i Genova i 1580 som søn af Giovanni Maria Spinola og Pelina Lercari. Som ca. 24-årig rejste han til Rom for at gøre karriere indenfor Kirken og han bestred flere høje hverv, blandt andet som Vice-Legat i Viterbo i 1607 og General-Auditør i 1610. I 1626 blev han udnævnt til Kardinal ved Kirken San Clemente. I 1630 blev han Ærkebiskop i Acerenza og Matera og senere i Mazara. Den 11. August 1646 døde Giandomenico i denne by, hvor han også ligger begravet.

Luca Spinola, måske søn af Giovanni Maria Spinola og Pelina Lercari og bror til Giandomenico Spinola, blev gift med Battina Lomellini og i 1615 far til sønnen Giambattista Spinola, kaldet "seniore".

Giovanbattista di Giorgio Spinola, søn af Giorgio Spinola, blev gift med Isabella di Niccolò og i 1612 far til sønnen Giulio Spinola.

Agustín Spinola Basadonne, søn af Ambrogio Spinola og Giovanetta Bacciadonne Doria, var født i Genova i 1597. Han blev uddannet i Spanien og var i 5 år ved det spanske hof, indtil han bestemte sig til at træde i Kirkens tjeneste. I 1621 blev han udnævnt til Kardinal og i 1623 blev han Biskop i Tortosa. Samme år fik han tildelt Titelkirken Santi Cosma e Damiano. Fra 1626 til 1630 var han i Granada og Santiago de Compostela for i 1630 atter at rejse til Rom, hvor han fik Titelkirken San Bartolomeo all'Isola i 1631. I 1637 var han igen i Madrid som hoffets rådgiver. Hans ophold i Spanien forhindrede ham flere gange i at deltage i de afholdte konklaver. Agustín døde den 12. Februar 1649 i Sevilla, hvor han ligger begravet.

Giovan Battista Spinola, gift med Porzia Centurione og omkring 1575 fader til Eugenia Spinola.

Eugenia Spinola, datter af Giovan Battista Spinola og Porzia Centurione, Hun blev på et tidspunkt før 1590 gift med Vincenzo Giustiniani (1564-1637). De blev forældre til 3 børn: (Giovanni) Girolamo, Girolama og Porzia, som imidlertid alle døde som små.

Giulio Spinola, søn af Giovanbattista di Giorgio Spinola og Isabella di Niccolò, var født i 1612 og udannede sig til Doktor i jura og teologi i 1636. Pave Urban VIII udnævnte ham i denne periode til Guvernør i Umbrien og Le Marche. Senere blev han i 1658 Ærkebiskop i Laodicea og Pavelig Nuntius i Napoli og Østrig (1665). I 1665 blev han udnævnt til Kardinal ved Kirken San Martino ai Monti. I 1684 overtog han Kirken San Crisogono, i 1689 Kirken Santa Maria in Trastevere og senere Kirken Santa Prassede. Fra 1677 var Giulio også Ærkebiskop i Lucca, men i 1690 vendte han tilbage til Rom og måtte på grund af sygdom forlade konklavet i 1691. Mens dette fortsatte, døde han den 11. Marts samme år. Han ligger begravet i Kirken Sant'Andrea al Quirinale, hvor man kan se hans gravsten i midterfeltet i mosaikgulvet.

Giambattista Spinola, kaldet "seniore" ("den ældre") for at adskille ham fra hans nevø af samme navn, var født i 1615 i Madrid som søn af Luca Spinola og Battina Lomellini. Han var nevø af Kardinal Giandomenico Spinola og slægtning til Kardinal Giulio Spinola samt onkel til kardinalerne Giambattista Spinola ("iuniore") og Niccolò Gaetano Spinola - og endelig også grandonkel til Kardinal Giovanni Battista Spinola. Giambattista tog doktorgrader i jura og blev Abbed ved Klosteret Santi Pietro e Giovanni i Taranto. I 1648 blev han Ærkebiskop af Acerenza og Matera og i 1664 i Genova. I 1675 blev han Guvernør over Rom og kirkelig Camerlengo. I 1681 blev han udnævnt til Kardinal ved Kirken Santa Cecilia og i 1696 overtog han Kirken Sant'Agnese fuori le Mura, for derefter at skifte til Kirken Santa Maria in Trastevere i 1698. Den 4. Januar 1704 døde Giambattista i sit romerske palæ. Bisættelsen fandt sted i Kirken San Lorenzo in Lucina, hvorefter han blev begravet foran højalteret i Kirken San Salvatore delle Coppelle.

Giambattista Spinola, kaldet "iuniore" ("den yngre") for at adskille ham fra hans onkel af samme navn, var født i 1646 i Genova. Han var nevø af Kardinal Giambattista Spinola "seniore" og Kardinal Giulio Spinola samt onkel til Kardinal Giovanni Battista Spinola. I 1665 fulgte Giambattista sin onkel Giulio til Østrig, hvor han var Pavelig Nuntius. Da han kom tilbage til Rom, blev han Guvernør over Tivoli, Fabo og Ascoli og senere bestyrer (Preceptor) for hospitalet Santo Spirito in Sassia (1688). I 1691 blev han Guvernør over Rom - og han var frygtet for sin hårde fremfærd ifølge Rendina (se litteraturliste). I 1695 blev Giambattista Kardinal ved Kirken San Cesareo in Palatio. I 1697 blev han udsendt som Pavelig Legat i Bologna. Den 19. Marts 1719 døde Giambattista i sin romerske bolig. Han lå på lit-de-parade i Kirken Santi Apostoli og blev bisat herfra. Han ligger begravet ved siden af sin onkel, Kardinal Giulio Spinola, i Kirken Sant'Andrea al Quirinale, hvor man kan se hans gravsten i midterfeltet i mosaikgulvet.

Niccolò Gaetano Spinola, der var født i Madrid i 1659 som nevø af Kardinal Giambattista Spinola "seniore" og studerede jura ved Università La Sapienza i Rom. Han blev blandt andet Apostolsk Udsending i Todi og Spoleto, Ærkebiskop i Tebe i 1706 og Pavelig Nuntius i Toscana samme år, samt i Polen året efter. Niccolò blev udnævnt til Kardinalpræst i 1715 ved Kirken San Sisto og fik senere, i 1725, tildelt Kirken Santi Nereo ed Achilleo. Han døde den 12. April 1735 i Rom og blev bisat fra Kirken Sant'Andrea della Valle. Han ligger begravet i Kirken ved Propaganda Fide.

Giorgio Spinola di San Luca blev født i 1667 i Genova og studerede hos Jesuiterne i Collegio Tolomei i Siena, hvorefter han kom til Rom for at studere jura ved Università La Sapienza. I 1695 blev han Pavelig Prælat og derpå leder af hospitalet Santo Spirito in Sassia, Guvernør over Civitavecchia og Viterbo, Perugia og Umbrien. I 1703 var han Inkvisitor på Malta og i 1711 blev han Ærkebiskop i Caesarea og 2 år efter Pavelig Nuntius i Østrig. Endelig blev han i 1719 udnævnt til Kardinalpræst ved Kirken Sant'Agnese fuori le Mura og i 1734 fik han overdraget Kirken Santa Maria in Trastevere, som han forlod for hvervet ved Kirken Santa Prassede i 1737. Han døde den 17. Januar 1739 i Rom og blev bisat fra Kirken Sant'Ignazio, men senere begravet i Kirken San Salvatore delle Coppelle, hvor billedhuggeren Bernardino Ludovisi udførte hans gravmæle.

Giovanni Battista Spinola, der var født i 1681 i Genova. og nevø af Kardinal Giambattista Spinola "iuniore", som tog ham til sig som Auditør. I 1707 blev han privat kammerherre hos Pave Clemens XI og senere udnævnt til Guvernør over Benevento, Camerlengo (i 1717), Guvernør over Rimni (i 1719) og over Castelnuovo (i 1723). I 1724 blev Giovanni Battista sekretær ved La Consulta-domstolen og i 1728 kom udnævnelsen til Guvernør over Rom og endelig i 1733 blev han Kardinaldiakon ved Kirken San Cesareo in Palatio, som han senere udskiftede med Kirken Santa Maria degli Angeli (1743). I disse år var han Pavelig legat flere steder og i 1751 blev han Biskop i Albano. Den 20. August 1752 døde han udenfor Rom, hvor han senere skal være blevet begravet i Kirken Il Gesù.

Girolamo Spinola var født i 1713 i Genova, men kom senere til Rom, hvor han studerede jura ved Università La Sapienza. Han gjorde derpå karriere indenfor Kirken, var Vice-legat i Bologna og "Relator" ved Consulta-domstolen. I 1744 blev han Ærkebiskop af Laodicea og samme år var han Pavelig Nuntius i Köln og 10 år senere bestred han det samme hverv i Schweiz og Spanien. I 1759 blev Girolamo udnævnt til Kardinalpræst ved Kirken Santa Balbina og fortsatte herefter med at virke som Pavelig Legat forskellige steder. I 1775 fik han overdraget Kirken Santa Cecilia og derpå blev han udnævnt til Biskop i Palestrina. Den 22. Juli 1784 døde Girolamo Spinola og blev begravet i Kirken Santa Cecilia.

Giacomo Ugo Spinola Luculi, der var født i 1852, levede i Rom og døde i 1918. Han var far til blandt andre sønnen Francesco, der blev født i 1880, levede i Rom og døde i 1956. Hans efterkommere stadig lever i Rom.

Litteratur om Spinola-familien :
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 578f.
Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 82f., 267f.