|
|
|
|
|
Formicini-familien var en gammel familie, som i 1500- og 1600-tallet havde en fremtrædende position i Rom, hvor de både bestred flere høje embeder, ejede et større hus syd for Strada Florida (nutidens Via Florida), overfor Mattei-familiens kompleks, og tilsyneladencde også flere andre ejendomme, som de udlejede, hvilken kan aflæses af familiens arkiver. Slægten afgav flere døtre til nonneordener. En af disse, Orsola Formicini, blev endog forfatter til flere bøger. Familien stammede egentlig fra Milano-egnen, men kom til Rom omkring år 1500, hvor de bosatte sig i kvarteret Rione Sant'Angelo. Antagelig allerede fra starten i det kompleks af huse, som senere - i 1800-tallet - blev ombygget af Guidi-familien til Palazzo Guidi. Det ligger mellem gaderne Via dei Falegnam og, Via Paganica, samt mod nord: Piazza Paganica. Familiens tilknytning til dette kvarter har antagelig betydet, at de blev begravet i den i 1800-tallet nedrevne Kirke Santi Sebastiano e Valentino dei Mercanti, der lå der, hvor Piazza Paganica og den nyeste fløj af Palazzo Guglielmo ligger idag. Den nedenfornævnte Giovanni Battista Formicini anføres dog i 1533 som værende fra Rione Sant'Eustachio og i dette område, nord for familieboligen, ligger Kirken Sant'Eustachio, hvor Formicini's sidste hustru blev begravet i 1533, mens han første hustru blev begravet i Santa Barbara dei Librai, der ligger vest for nutidens Via Arenula. Eventuelle gravsten og gravmæler i Santi Sebastiano e Valentino er forsvundet med Kirken, mens der stadig skulle være et gravmæle med en indskrift i Santa Barbara. De 2 indskrifter i Sant'Eustachio med følgende ordlyd: "Angelæ Formicinae coniugi bo. me. - vixit an. XLIIII Joanni Baptistae Formicini Physico - sibi suisque P. fecit MDLIII" ("(gravmæle) for Angela Formicini, gift med lægen Giovanni Battista Formicini, levede 44 år. Han lod udføre (denne grav) for sig og sine i 1553" og "Antonius Philosoph. Jo. Bapt et Gregorius - P.O.M.B.P. vixit annos LXXII". Formicinorum ossa" findes desværre ikke længere. Formicini-familiens våben havde hvid bund, opdelt i 2 felter af et vandret bånd i guld med en blå-sort slange. I det øverste felt var en rød rose og i det nederste 3 myrer. (En myre hedder på italiensk: "formica").
Af familiens medlemmer kan nævnes: Giovanni Battista Formicini, der var Caporione i Rom fra den 1. Januar til den 1. April 1533. Han omtales som "Giovanni Battista Formicini di Sant'Eustachio". Kvarteret Rione Sant'Eustachio omfatter netop området omkring Via dei Falegnami, hvor familiens residens stod: mellem Via dei Falegnami, Via Paganica og Piazza Paganica, hvor hovedindgangen er til det i 1800-tallet opførte palæ Palazzo Guidi, som har erstattet Palazzo Formicini. Det er denne Giovanni Battista Formicini, der var læge og hvis hustru og børn døde kort efter de lutheranske landsknægtes erobring af Rom og hærgen i byen i 1527. Deres ægtemand og fader lod opsætte et gravmæle over dem sammen med en indskrift i Kirken Santa Barbara dei Librai. I 1531 lader det til, at han blev gift med Angela Albertini, som døde i 1553 som 44-årig og blev begravet i Kirken Sant'Eustachio under en gravsten og et gravmæle, som Giovanni Battista lod opsætte og udsmykke med et portræt af Angela og et relief med de 3 Moirer, skæbnegudinderne Klotho (den spindende), Lachesis (som giver mennesket hans lod) og Atropos (den uafvendelige), som spinder, udmåler og klipper i menneskenes livstråd. Efter dette gravmæle at dømme var familien både dannet og velhavende. Giovanni Battista Formicini var fader til Orsola Formicini, som han, da hun fyldte 8 år i 1556, lod anbringe i Klosteret hos Klarissernonnerne ved Kirken San Cosimato in Trastevere. Giovanni Battista døde som 72-årig i 1556. Orsola Formicini var født i Rom omkring år 1548 som datter af lægen Giovanni Battista Formicini, og søster til Antonio og Ottavio Formicini. I 1556 blev hun på grund af de urolige tider med trusler om krige og ødelæggelser anbragt hos Klarissernonnerne, der levede i klausur i Klosteret ved Kirken San Cosimato in Trastevere (Santi Cosma e Damiano in Mica Aurea), hvor hun blev opdraget og lærte at læse og skrive, for senere selv at tage sløret. Kort efter hendes indtræden i Klosteret døde Orsola's fader den 19. September 1556. Orsola skrev senere (omkring 1597) under sit ophold her bøgerne om Klosterets historie: "Liber Monialium santi Cosmati de Urbe in regione Transtiberim de Observantia sub Regula sante Clare" og "Libro dell'antichità del Monastero di S Cosimato". Ud over et stort arbejde med at udfærdige disse skrifter, påtog Orsola sig at sætte skik på Klosterets arkiv, der åbenbart var i lidt rodet stand, for hun noterede sig tilfreds: "nu kan man meget lettere finde, det man leder efter". Inden sit skrivearbejde havde Orsola - sikkert under sin skolegang - stiftet bekendtskab med de bøger, som fandtes i Klosterets bibliotek og hvoraf hun særligt nævner "Vite dei pontifici", Platina's værker, Pompeo Ugonio's Historia delle stationi di Roma, Ottavio Panciroli's I tesori nascosti dell'alma città di Roma og måske også Historia de le sante vergini romane af Antonio Gallonio. Orsola Formicini opnåede at være Abbedisse for sit Kloster ikke mindre end 3 gange (i 1598-1601, 1604-1607 og 1610), inden hun døde i 1613 eller 1615. Under sit andet hverv som Abbedisse lod Orsola Kirken restaurere. I denne forbindelse betalte Formicini-familien for et loftsmaleri og vægmalerier med forskellige helgeninder og familiens våben. Egentlig havde Orsola og hendes fader ønsket, at hun skulle indtræde i Klosteret ved Tor de' Specchi, der ligger ret tæt ved familiens bopæl. Her var Orsola's kusine Placita Franchi nonne, men man ønskede her ikke at optage så unge piger (Orsola var blot 6 år, da forhandlingerne begyndte), så istedet faldt valget på San Cosimato, som familien også kendte til på grund af Giovanni Battista's bekendt Camillo Orsini, hvis søster Lucida var nonne her. Abbedissen Suor Alexia ville godt modtage den unge moderløse pige, hvis fader nu var alvorligt syg. Dog stillede hun som betingelse, at barnet skulle blive boende hjemme i begyndelsen og kun komme til Klosteret, hvis Giovanni Battista døde eller der udbrød krig. Mindet om de frygtelige voldshandlinger og voldtægter, som var fundet sted i 1527 - og som måske også havde betydet døden for hans første hustru - gjorde det tilsyneladende meget vigtigt for Formicini at få fundet et sikkert opholdssted til datteren. Den politiske udvikling i 1556 fik imidlertid Giovanni Battista til at fremskynde optagelsen af Orsola i Klosteret. På dette tidspunkt var Lucida Orsini Abbedisse og hun tog tilsyneladende Orsola under sine vinger og sørgede for hendes optagelse, uddannelse og senere aflægning af de bindende klosterløfter. Suor Lucida blev således en slags mor for Orsola, men hun var også en meget streng dame og Klosterets regler var meget strikse, for eksempel tillod man ikke lægmænd at komme ind i Klosteret og dette gjaldt også for Giovanni Battista, der end ikke kunne være med, da datteren blev optaget og iført den hvide klædning i 1556. Ceremonien, der lededes af nonnernes skriftefædre Fra Pietro Chanino og Fra Filippo gallese, fandt sted sammen med Klosterets omkring 60 nonner på Sant'Orsola's dag, den 20. Oktober, og Orsola blev derfor det navn, som den unge pige - hvis dåbsnavn ikke er kendt - kom til at bære i sit nye liv. De fleste nonner fik nye navne, valgt af Abbedissen eller Klostersamfundet, når de indtrådte i deres nye liv. Det har vel været en stor mundfuld for Orsola at forlade det fædrene hjem, hvor hun nok har været omgivet af nogle få familiemedlemmer og tjenestefolk, og så indtræde i et samfund på 64 medlemmer, hvoraf de fleste har været meget ældre og ukendte for hende. Men hun var heldig, for en af hendes barndomsveninder, Ieronima Gioachini, ankom også som 10-årig til Klosteret for sammen med Orsola at gennemgå de næste 3 års noviciat, inden de som 13-årige tog sløret samme dag den 14. September 1561. Udover denne barndomsveninde knyttede Orsola også venskab til Bernardina da Sermoneta, der var novice på samme tid, men døde i 1573, og til den sikkert jævnaldrende Cristina da Ceri Orsini, som døde i 1580. Da Orsola blev valgt til Abbedisse i 1598, lagde hun straks planer om, hvorledes Klosteret kunne fornyes og udsmykkes, og snart efter begyndte arbejderne, som for en del bekostedes af Klosterets kasse og for en del af midler, som Formicini-familien tilstod hende. Klosterets magasin og lagerrum blev ombygget og fik nye døre og vinduer, det meste af klostermurene blev kalket, i samråd med broder Antonio og en fælles ven ved navn Marcantonio Fiorentino blev der planlagt opstillingen af en fontæne. Byggeriet af denne stod på fra den 5. Juli 1599 til den 7. September. Samme dag døde forøvrigt Antonio Formicini. Efter Antonio's død blev det den yngre broder Ottavio Formicini, som hjalp Orsola med hendes planer. Nu gjaldt det oprettelsen af et klosterarkiv, som blev organiseret af en ansat notar, Ser Quinzio Amici ("Messer Quintio"), som fik udbetalt 20 scudi til indkøb af kasser, bog til arkivoptegnelser, skab og en nøgle. Også her ydede vennen Marcantonio Fiorentino sit bidrag til udgifter og iværksættelse af arbejdet, som var fuldendt i Marts 1601. I løbet af år 1600 havde Orsola også sørget for, at Kirken blev renoveret, og i selve Klosteret blev der hævet nogle lofter, indsat vinduer og nye trapper, samt kalket flere vægge. Desuden brugte hun familiens penge til at bestille en udførelse af De Hellige Tre Kongers tilbedelse af Jesus-Barnet. Men det lader også til, at Orsola førte en aktiv politik for at udvide antallet af nonner i Klosteret, for i løbet af disse 3 år tog ikke mindre end 14 unge piger sløret, et antal der var noget højere end det normale. Under Orsola's anden periode som Abbedisse, i 1604-1607, lod hun blandt andet Kirkens ydermure istandsætte og malerierne på de 3 billeder af Gud Fader, Helligånden og Santa Ursula genopfriske. Hun bestilte også en sølvlysekrone med 3 lamper, mens andre af nonnerne bestilte nye lamper og tæpper til ophængning i Kirken på særlige festdage. Efter Orsola's 3-årige mandat var udløbet i 1607, valgte nonnerne som ny Abbedisse Portia Cavalieri, som sammen med nogle familiemedlemmer også havde doneret kostbar udsmykning til Kirken. Der har måske været en form for rivalisering mellem nonnerne i disse sager? I hvert fald slog Formicini-nonnerne, Orsola selv, Arcangela og Pacifica, samt deres veninde eller slægtning Concordia de' Rosci, sig sammen om at bestille både en renovering af den del af Kirken, som var åben for menigheden, inklusive en fornyelse af loftet og en ny bemaling af væggene. Antonio Formicini, broder til ovenfornævnte Orsola Formicini og nedennævnte Ottavio Formicini, var Caporione i flere omgange: i 1562, 1570, 1574, 1578 og 1591, samt Conservatore i 1582. I perioderne 1. April til 1. Juli 1562 og 1. Oktober 1570 til 1. Januar 1571 omtales Antonio som værende fra Ponte. Dette kvarter ligger længere mod nordøst, så måske har Antonio haft sin eget hus her - eller også er han valgt til embedet af borgerne i Rione Ponte. I 1574, hvor Antonio var Caporione fra den 1. Januar til den 1. April, betegnes han imidlertid som værende fra Rione Sant'Angelo, som er det kvarter, hvortil familiepalæet hører idag. Faktisk danner netop Via dei Falegnami grænsen mellem de 2 områder. I perioden 1. Oktober 1578 til 1. Januar 1579 omtales Antonio også som hørende til Rione Sant'Angelo og det samme gør sig gældende for hans sidste periode som Caporione fra den 1. April 1591 til den 1. Juli samme år. Og således er der også noteret ved hans hverv som Conservatore fra den 1. Januar til den 1. April 1582. Han døde den 7. September 1599, samme dag som indvielsen af den nye klosterfontæne, som han havde bekostet og udtænkt sammen med sin søster Orsola og deres fælles ven Marcantonio Fiorentino. En ubekendt Formicini - måske ovenfornævnte Antonio? - blev den 25. November 1571 gift med en Ottavia, hvis slægtsnavn heller ikke nævnes. De fik ialt 12 børn, hvoraf kun de 3 overlevede, mens Aquila, som blev født den 21. Oktober 1572, døde i 1574 og Costanza, som blev født i Juni 1589, døde i 1591, og så fremdeles. Den 8. September 1591 døde også "carissima consorte e da me amatissima per la sua bontà" : "min allerkæreste hustru, som jeg elskede højt på grund af hendes godhed". Oplysningerne er indført i en bog, som familien førte over lejeindtægter og lignende. Hvem der førte disse regnskaber, er ikke angivet. (I libri di famiglia in Italia, Vol.2, side 57-58). Ottavio Formicini, broder til ovenfornævnte Orsola Formicini og Antonio Formicini, som var Conservatore i 1584 fra den 1. Oktober og året ud, omtales derimod som værende fra Rione Ripa, som er området længere mod sydøst og over mod Aventinhøjen og Tiberøen. Cursio Franchi (også kaldet Curzio eller Curtio de Franchi), kannik ved Peterskirken omkring 1568 og frem, var fætter til Orsola, Antonio og Ottavio Formicini, men hvorledes slægtsforbindelsen var, vides ikke. Han døde i 1591. Han var sikkert broder til Placita Franchi, som var nonne i Klosteret ved Tor de' Specchi, hvor kusinen Orsola Formicini havde ønsket at indtræde. Placita Franchi, sikkert søster til kanniken Cursio Franchi og kusine til Antonio, Orsola og Ottavio Formicini, var nonne i Klosteret ved Tor de' Specchi, hvor Orsola Formicini havde ønsket at indtræde. Giacomo Formicini, der var broder til Arcangela Formicini. Arcangela Formicini, som var søster til Giacomo Formicini, var tilsyneladende niece til Orsola Formicini og gik også ind i Klarisserordenen ved Kirken San Cosimato, som hun lod restaurere. Maria Francesca Formicini var tilsyneladende niece til Orsola Formicini og gik også ind i Klarisserordenen ved San Cosimato. Pacifica Formicini var tilsyneladende niece til Orsola Formicini og selvom hun var blind, tog hun også sløret i Klarisserordenen ved San Cosimato. Fabio Formicini, som var Caporione fra den 1. April til den 1. Juli 1604, nævnes også værende fra Sant'Angelo. Fabio var muligvis broder til Giovanni Francesco og enten nevø til eller sønnesøn af Giovanni Battista Formicini, som "efterlod sig 2 børnebørn". Fabio Formicini døde ugift. Giovanni Francesco Formicini, der var Caporione i 1609 for Rione Sant'Angelo fra den 1. Juli til den 1. Oktober, hvor han veg pladsen for Vincenzio Particappa. Han benævnes også som værende fra samme kvarter, da han vælges til Conservatore for perioden 1. April til 1. Juli 1619. Giovanni Francesco var muligvis broder til Fabio og enten nevø til eller sønnesøn af Giovanni Battista Formicini, som "efterlod sig 2 børnebørn". Giovanni Francesco Formicini blev gift med Caterina de Fabij, men ægteskabet var barnløst. Han må være identisk med den "nevø Francesco", som Orsola Formicini i 1607 omtaler som beskytter af Klosteret ved San Cosimato. Et portræt af Giovanni Francesco hænger idag i den tidligere mødesal i San Cosimato sammen med en række andre portrætter af beskyttere af det religiøse broderskab Congregazione di Carità della Compagnia dell'Annunziata, som blev ophængt i San Cosimato i begyndelsen af 1900-tallet. Familien Formicini's gamle ejendom ved Piazza Paganica kom til på et tidspunkt før 1748 at tilhøre netop dette broderskab og kaldes derfor på Nolli's kort over datidens Rom: Palazzo Della Compagnia Della Nunziata. Giuliano Formicino, hvis nærmere slægtskab ikke kendes, delte på et tidspunkt fængselscelle med maleren Agostino Tassi, som af Orazio Gentileschi blev anklaget for at have voldtaget dennes datter Artemisia. Giuliano Fiorino afhørtes i den anledning den 9. Juli 1612.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|