Familien Pignatelli er en adelsfamilie fra Napoli med rødder tilbage til 1100-tallet og grene i flere lande og områder, blandt andet i Spanien med grenen Pignatelli Aragona Cortes, hvorfra den i 1954 helgenkårede San Giuseppe Maria Pignatelli (1737-1811) stammede, og fra Syditalien hvorfra Pave Innocens II (1691-1700) kom.

Antonio Pignatelli var født i 1615 og gik i Kirkens tjeneste i sin hjemegn, hvor han drev det til at blive Ærkebiskop i Napoli i 1687, en stilling han stadig bestred, da han i 1691 blev valgt til Pave. Han havde imidlertid været Kardinal fra 1681 og som sådan måtte han have en standsmæssig bolig i Rom, hvor han lod opføre Palazzo Pignatelli på Quirinalhøjskråningen ved Magnanapoli, den gamle Via Biberatica og Piazza delle Tre Cannelle. Huset står der den dag idag og selvom det blev meget ombygget ved anlægget af nutidens Via IV Novembre, er der stadig bevaret den store trappe og tronsalen, hvor Kardinalen gav audiens.

Antonio Pignatelli var en stærk modstander af nepotisme, skikken med at "forgylde" slægt og venner med høje embeder og titler, og familiens "fingeraftryk" i Rom er derfor ikke så tydeligt som mange andre adelsfamiliers. Der var dog også andre medlemmer af Pignatelli-familien, som i mindre grad gjorde sig gældende indenfor Kirken, blandt andre kan nævnes:

Stefano Pignatelli (1578-1623) var Kardinal i 1621 for Kirken Santa Maria in Via i Rom. Hans grav findes dog ikke her, men i Kirken Santa Maria sopra Minerva.

Giacomo Pignatelli(1625-1698) skrev en række værker om kirkeret.

Francesco Pignatelli (1652-1734) blev Ærkebiskop i Napoli og Kardinal i 1703 for Kirken Santi Pietro e Marcellino i Rom. Han ligger begravet i Kirken Santi XII Apostoli i Napoli.

Domenico Pignatelli di Belmonte (1730-1803) var Ærkebiskop i Palermo og blev Kardinal i 1802, men døde meget kort efter og blev begravet i Palermo.

Francesco Maria Pignatelli (1744-1815) blev Kardinal i 1794 for Kirken Santa Maria del Popolo og i 1800 for Kirken Santa Maria in Trastevere. Han var rådgiver for Pave Pius VI og for Pave Pius VII. Han boede i et palæ ved San Lorenzo ai Monti, hvor han døde. Efter en lit-de-parade i Santa Maria in Vallicella blev han begravet i Santa Maria in Trastevere.

Giuseppe Maria Pignatelli (1737-1811) var Jesuitermunk i Spanien, men da Jesuiterne blev forvist, måtte han gå i landflygtighed og tilbragte de følgende år i Corsica, Ferrara, Torino, Napoli og Bologna, hvor han endte med at opholde sig i 20 år. Da Jesuiter-Ordenen blev gendannet, drog han i 1804 til Rom og bosatte sig i en locanda i Via Condotti. Herfra flyttede han til Collegio Romano og endte sine dage i det gamle Basilius-Kloster, som tilhørte Arciconfraternita della Madonna del Buon Consiglio. I 1954 blev han helgenkåret.

Ferdinando Maria Pignatelli (1770-1853) var Ærkebiskop i Palermo og blev Kardinal i 1839 ved Kirken Santa Maria della Vittoria i Rom. Han døde i Palermo og ligger begravet der.

Gennaro Granito Pignatelli di Belmonte (1851-1948) blev Kardinalpræst i 1911 for Kirken Santa Maria degli Angeli. Han var desuden Grand Prior i Malteser-Ordenen i Rom fra 1937 til sin død. Han blev begravet i cappuciner-munkenes gravsted på kirkegården Campo Verano i Rom.

Pignatelli-familiens våben har gylden baggrund med 3 sorte, såkaldte "pignatte" ("lergryder eller kogekar"), placeret med hankene til højre, 2 i øverste række og 1 i midten i nederste række.

Litteratur om Pignatelli-familien:
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 511f.
Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 443.
Rendina, Claudio: I Papi, storia e segreti. Newton Compton editori, 5.ed., 1990.
- side 712ff.
Pignatelli.
History Pigantelli Aragona Cortes.