ANNAS ROM GUIDE
Giovanni Battista Maini - italiensk billedhugger

1690-1752


Giovanni Battista Maini var født den 6. Februar 1690 i Cassano-Magnago i Norditalien. Som ung mand kom han til Rom, hvor han boede fra 1709. Her uddannede han sig indtil 1725 hos Camillo Rusconi og derpå hos Filippo della Valle.

I 1728 blev Giovanni Battista Maini medlem af kunstnersammenslutningen Accademia di San Luca, som han ledede i 1746. Maini kom til at arbejde på nogle af tidens store projekter: Cappella Corsini i Kirken San Giovanni in Laterano i årene 1732-1735 og Fontana di Trevi fra 1734 og frem. Han nåede dog også at fremstille værker til andre steder i Italien og udlandet.

Giovanni Battista Maini døde den 23. Juli 1752 i Rom.

 

Af Giovanni Battista Maini's værker i Rom kender vi:

Fontana di Trevi: udkast til Neptunstatuen, som derpå blev udført af Pietro Bracci,

i Kirken Sant'Agnese in Agone: gravmæle for Pave Innocens X, samt 2 engle,

i Klosteret Sant'Agostino: en marmorstatue af Pave Benedikt XIV (omkring 1750). Den er senere flyttet,

i Kirken Sant'Andrea delle Fratte: statue af Santa Anna,

i Kirken San Giovanni in Laterano: model til statuerne af Pave Clemens XII og Neri Corsini i Cappella Corsini,

---- i portico'en: relief med Johannes Døberen der prædiker,

i Kirken Santi Luca e Martina udførte Maini nogle af stukdekorationerne i kuppelhjørnerne,

i Kirken San Luigi dei Francesi: statue af en kirkefader (1752),

i Kirken Santa Maria delle Fornaci: stukstatue til højre for alteret,

i Kirken Santa Maria Maggiore, på facaden: en statue af "Verginità" ("Jomfrueligheden") på det buede gavlfelt over den midterste åbning i portico'en,

----- i portico'en, over den venstre sidedør: relief med 2 scener: "Gelasio I fa bruciare i libri eretici" ("Gelasius I lader kætterske bøger brænde") og "San Gregorio Magno indice la grande processione "Laetare" ("San Gregorio Magno fastsætter den store procession "Laetare"). Det er udført i 1743.

i Kirken Santa Maria in Publicolis: gravmæle for Marchese di Santacroce (1747/1749),

i Kirken Santa Maria della Scala: to stukengle,

i San Pietro (Peterskirken): statuer af San Filippo Neri og San Francesco di Paola,

i Kirken Santa Pudenziana: to englestatuer under orgelet,

i Oratorio de' Caravita: forgyldt stukdekoration.

 

Litteratur om Giovanni Battista Maini:
Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur gegenwart. Begründet von Ulrich Thieme und Felix Becker. Leipzig, Seemann, 1907-1950.
Wikipedia: Giovanni Battista Maini (engelsk tekst).
Wikipedia: Giovanni Battista Maini (italiensk tekst).
Wikipedia: Giovanni Battista Maini (svensk tekst).
St. Peters Basilic.org: St. Francis of Paola (fotos).
St. Peters Basilic.org: St. Philip Neri (fotos).


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 2.9.2010 og sidst opdateret d. 19.8.2011