|
KIRKENS FORHAL: |
Bag den imponerende kirkefacade ud til Piazza di Santa Maria Maggiore ligger et aflangt, smalt rum i to etager. Rummet i den nederste etage er en portico, en søjlegang med fem åbninger mellem 6 brede, flade søjler med joniske kapitæler. (Læs mere om denne del af den ydre facade her). Rummet i den øverste etage udgøres af en loggia, den såkaldte "Loggia delle Benedizioni", "Benediktions-logga'en" eller "Velsignelses-loggia'en". (Læs mere om denne del af den ydre facade her). Det var denne facade, som ikke behagede Pave Benedikt XIV, da den stod færdig i 1743. Han syntes mest af alt, det lignede en balsal!. |
PORTICO'EN i Santa Maria Maggiore er en søjlebåret, smal hal med tøndehvælvet loft og gulv i marmormosaik. Midt i dette ses Pave Pius XII's våben. To rækker af skiftevis runde og flade søjler på enkle baser og med joniske kapitæler bærer en række brede gesimser, hvorover loftet hvælver sig. Det er dekoreret med kassettemønster med stjerner, rossetter og blomstermotiver i alle ledige hjørner. På en mørk bund lyster de forgyldte stukrammer. De 8 runde søjler er genbrug fra den gamle Kirkefacade eller fra endnu ældre bygninger. De er anbragt på hver side af Kirkens hovedindgang og det åbne rum overfor denne, samt i hver side af endevæggene. Gennem gitterporte i de fem åbninger mellem søjlerne i den ydre facade kommer man ind i forhallen, hvor der er 5 tilsvarende nicher med porte ind til selve Kirken. Den midterste port er hovedindgangen. Den er udført i 1949 af Ludovico Pogliaghi. Bronzereliefferne forestiller blandt andet scener fra Jomfru Maria's liv. (se detaljer nedenfor) De to porte på hver side af hoveddøren er de indgange, som normalt benyttes. Over disse, samt over nichen i endevæggen i højre side og tilsvarende i venstre side, sidder aflange marmorrelieffer, som vil blive beskrevet nedenfor. Døren til venstre er "Den Hellige Dør", "Porta Santa", som kun bruges i Jubelårene. Døren på venstre endevæg fører op til Loggia'en på etagen ovenover. |
|
Hovedportalen:
|
I højre endevæg er der en niche, hvori der er opstillet en bronzestatue af Filip IV af Spanien, der ydede støtte til Kirken. Den er udført af Girolamo Lucenti (1627-1692), måske efter et forlæg af Gianlorenzo Bernini. |
cop. Bo Lundin |
Over statuenichen sidder på højre endevæg relieffet "Il Patrizio Giovanni e sua moglie offrono i loro beni a Papa Liberio" ("Patricieren Giovanni og hans hustru tilbyder Pave Liberius deres rigdomme"). Det er udført af Bernardino Ludovisi i 1743. |
cop. Bo Lundin |
Relieffet over den højre sidedør har som motiv "Sant'Ilario tiene un concilio nella basilica" ("Pave Hilarius (Sant'Ilario) holder koncil i Kirken"). Det er udført af Pietro Bracci i 1742. |
cop. Bo Lundin |
Over Kirkens hoveddør er der intet relief, men derimod et trekantet felt med de pavelige våben. Loftet er som nævnt dekoreret med stjerner, rossetter og blomstergrene i kassetter af forskellig størrelse og form. |
cop. Bo Lundin |
Relieffet over den venstre sidedør er udført af Giovanni Battista Maini i 1743 og forestiller 2 scener: "Gelasio I fa bruciare i libri eretici" ("Gelasius I lader kætterske bøger brænde") og "San Gregorio Magno indice la grande processione "Laetare" ("San Gregorio Magno fastsætter den store procession "Laetare") |
cop. Bo Lundin |
På den venstre endevæg, over døren der fører ud til en trappe op til loggia'en ovenover, sidder endnu et relief med motivet "San Martino I sfugge all'attentato dell'Esarca Olimpio" ("Pave San Martino I flygter efter det attentat mod ham, som blev udført efter Exarken Olympios' bud"). Relieffet er skabt af Giuseppe Lironi i 1750. Langs trappevæggene er anbragt en række sarkofager og gravsten. I en af sarkofagerne skal resterne af helgenerne Simplicio, Faustino og Beatrice have hvilet. På trappeafsatsen på førstesal står en stor statue af Pave Paul V, udført af Paolo Sanquirico i 1605. |
cop. Bo Lundin |
LOGGIA'EN: ad trappen i venstre side kommer man op til Loggia'en på etagen ovenover Portico'en. Her kan man se de gamle mosaikker fra den sidste del af 1200-tallet og de første år af 1300-tallet, som Filippo Rusuti udførte til Kirkens tidligere facade under de reparationer, der fandt sted under Pave Nikolaus IV. Det menes dog, at dele af de nederste mosaikker er endnu ældre og muligvis udført i 1292-1297 af en anden kunstner, mens de er blevet færdiggjort af Rusuti senere. Der var Kardinalerne Jacopo (Giacomo) Colonna og Pietro Colonna, som Paven havde overladt ansvaret for dekorationen af Kirken. Den nye Pave, Bonifacius VIII, var fjendtligt stemt overfor Colonna-familien og Kardinalerne blev i 1297 udvist af Rom, hvortil de først vendte tilbage i 1306. Arbejdet i Santa Maria Maggiore lå derfor stille i nogle år omkring århundredeskiftet. Hvis det også er Rusuti, som har udført den sidste del af udsmykningen, har hans stil ændret sig i de forløbne år. - En anden hypotese er, at alle mosaikkerne blev udført inden 1297, men af flere forskellige kunstnere Mosaikkerne er dog voldsomt restaurerede og flere steder helt omlagte, hvilket besværliggør datering og bestemmelse af ophav. De nederste mosaikker forestiller fra venstre: "Visione di Papa Liberio" ("Pave Liberius' syn"), "Visione del patrizio Giovanni" ("Patricieren Giovanni's syn"), "La neve sull'Esquilino" ("Sneen på Esquilin") og "Papa Liberio traccia le fondamenta della basilica" ("Pave Liberius tegner linierne af Kirkens fundament"). Altså altsammen motiver fra legenden om "Snemiraklet". Mosaikkerne foroven forestiller fra venstre: Jomfru Maria og helgenerne Paolo og Giacomo, samt Girolamo, der idag er skjult bag loftsbuen. Herefter følger et rundt felt med Kristus på den himmelske trone. Det er båret af engle og nedenunder står kunstnerens signatur "Philipp. Rusuti fecit hoc opus" ("Filippo Rusuti udførte dette arbejde"). Til højre herfor ses helgenerne Giovanni Battista, Pietro og Andrea, samt Mattia, skjult bag loftsbuen. Ovenover helgenerne ses evangelisternes attributer (til højre Oksen (Lukas) og Englen (Matthæus), til venstre Ørnen (Johannes) og Løven (Markus).) Kristus er iført en purpurfarvet toga og holder i venstre hånd en åben bog med teksten "Ego sum lux mundi qui" ("Jeg er denne verdens lys"). På hver side af hans glorie står hans initialer med græske bogstaver. Tronen er i guld og besat med ædelsten. Baggrunden for scenen er himmelblå og overstrøet med guldstjerner. Nederst på den cirkelrunde ramme har Rusuti, som ovenfor nævnt, signeret sit værk. De 2 nederste af de 4 engle, som støtter rammen, bærer stager med lange lys, mens de 2 øverste svinger røgelseskar. Bagved en af de 4 engle skulle man kunne se 2 små figurer, men det er desværre besværliggjort af de buer fra Fuga's restaurering, som - hvilende på små englehoveder - bærer det tøndehvælvede loft over Loggia'en. De 2 figurer er Kardinalerne Jacopo Colonna og Pietro Colonna som sponsorer af værket. Den nederste række mosaikker afbrydes på midten af et stort rundt vindue med en glasmosaik, udført i 1995 af Giovanni Hajnal (Janos Hajnal). Mosaikken forestiller Jomfru Maria på tronen med Jesus-Barnet, på den ene side er der et kors og en guldkalk med et nadverbrød ("Calice con l'Ostia") som symbol på Det Nye Testamente og på den anden side en syvarmet lysestage og tavlerne med de 10 Bud som symbol på Det Gamle Testamente. Mosaikken har en diameter på 4,5 meter og erstatter et tidligere vindue i form af en stor roset med 14 blade. Over og under vinduesrammen ses Colonna-familiens våben: en søjle. Over og under dekorative friser og mellem søjler med mosaik i cosmatisk stil ses de 4 scener med relation til Snemiraklet og Kirkens grundlæggelse. Under hvert billede er der en tekst, der forklarer motivet. Fra venstre altså Pave Liberius' drøm, hvor Jomfru Maria, der er indsat i et rundt felt foroven, fra Himmelen sender det syn, som Paven tolker som hendes ønske om at få bygget en Kirke. På det næste billede, lige til venstre for glasvinduet, er det Patricieren Giovanni, der i drømme får et syn fra Jomfru Maria, der også her sidder i et rundt felt foroven. Efter glasruden har Patricieren Giovanni i det næste billede fået foretræde for Paven i Lateranpalæet for at fortælle om sin drøm. Til slut viser Jesus og Jomfru Maria med et snefald, hvor Kirken skal bygges, og Pave Liberius tegner med sin stav Kirkens omrids i sneen, således som han husker det fra sin drøm. I hver side af Loggia'en står statuer af engle, ialt 4, i marmor og forgyldt bronze. De er lavet af Pietro Bracci i 1749 og stod oprindeligt på Kirkens baldakin, men blev flyttet hertil i 1932 efter de nye restaureringer under Pave Pius XI. |
Glasmosaikken set inde fra Kirkens indgangsvæg |
|
|
|
|
|
|
|
|