|
|
|
|
|
Caterina Ginnasi var af Ginnasi-slægten, som kom fra Brescia i Norditalien. En gren af slægten slog sig imidlertid ned i Rom i løbet af 1500-tallet, opkøbte nogle ejendomme ved nutidens Largo di Torre Argentina og Via delle Botteghe Oscure og byggede deres familieresidens her. Caterina blev født i 1590 eller 1592 i Rom som datter af Dionisio Ginnasi og Faustina Gottardi. Faderen Dionisio var søn af lægen Francesco Ginnasi, som havde flyttet praksis og familie til Rom, hvor hans svoger Alessandro Pallantieri var blevet byens pavelige Guvernør og derfor kunne hjælpe familien til rette. Fader Dionisio's ældre broder var Domenico Ginnasi, der i 1604 blev udnævnt til Kardinal ved Kirken San Pancrazio i Rom. Caterinas fader døde allerede i 1597 og onkel Domenico overtog ansvaret for Caterinas opdragelse, men Caterina og hendes mor fortsatte med at leve i Ginnasi-familiens ejendom i Via delle Botteghe Oscure. Der så dog anderledes ud end i dag. Gaden var meget smallere og Largo Argentina var tæt bebygget, og kun det palæ, som ligger til venstre for den lille plads Largo di Santa Lucia Filippini, eksisterede i Caterinas barndom. På højre side stod nogle andre mindre huse, som den senere Kardinal efterhånden opkøbte og føjede til familiekomplekset. Domenico Ginnasi arbejdede i disse år for Pavestaten som Nuntius først i Toscana fra 1598 og derpå i Spanien fra 1600 til 1605. I 1604 var han som nævnt blevet Kardinal og han opkøbte efterhånden de naboejendomme, der havde tidligere tilhørt familien Amantieri, for at udvide familie-boligen. Samtidig planlagde han et godt ægteskab for sin niece, men da hun erklærede, at hun ikke ønskede at gifte sig, men hellere ville fordybe sig i de hellige skrifter og sit maleri, som hun havde dyrket fra barnsben, gav Kardinalen efter og lod hende få timer hos maleren Gaspare Celio. Denne undervisning begyndte måske omkring 1620 og Caterina gjorde gode fremskridt og udviste et vist talent, så omkring 1630 fik hun en ny læremester, Giovanni Lanfranco, som Kardinalen havde antaget til at derkorere nogle rum i sit nye Palazzo Ginnasi. I 1610 havde Kardinalen af Pave Paul V fået overladt den lille Kirke Santa Lucia de Calcarario med tilladelse til at indbygge den i sin bolig. Og i 1630 lod Kardinalen så både familiens ejendom ved Kirken og selve Santa Lucia gennemgribende ombygge med Orazio Torriani som arkitekt. Dette var samtidig en udmærket lejlighed til at lade Caterina vise sine evner og hun fik nu lov at udsmykke dele af Kirken. Man mener dog, at hun gjorde dette efter Lanfranco's forlæg. Hun malede et billede af "Il martirio di Santa Lucia" ("Santa Lucia's martyrium"), som blev ophængt som altertavle over Kirkens højalter, samt på gesimsen herover en "Ultima Cena" ("Den sidste nadver"). I apsis malede hun en oval medaljon med Jomfru Maria og til San Biagio-alteret i Kirkens højre kapel udførte hun et maleri af "San Biagio Vescovo". Helgenens ansigt skal ifølge nogle være et portræt af Kardinalen. Endvidere skal Caterina have malet et billede af "San Giuseppe" ("Josef"). Kirken, som efter sin ombygning og ny-indvielse kaldtes Santa Lucia dei Ginnasi, blev revet ned omkring 1935, da Via delle Botteghe Oscure skulle udvides. Nogle af Caterinas malerier blev senere ophængt i det nye kapel, som blev indrettet i det - i mindre målestok - genopførte Palazzo Ginnasi. Her kan man se Santa Lucia-maleriet over alteret og "Den sidste nadver" hænger i det tilhørende sakristi. Men Caterina nøjedes ikke med at udfolde sine talenter (som ifølge kunstkritikerene ikke var særligt store) i Rom, hun dekorerede også Cappella Ginnasi i Domkirken i Velletri. Disse malerier findes dog heller ikke længere på deres oprindelige plads. Også hendes øvrige malerier, nogle som var i hendes onkels besiddelse og nogle som hun skal have malet for endnu en nu nedrevet kirke, Santi Angeli Custodi, er idag spredt. I en del af Ginnasi-ejendommen havde Kardinalen ladet indrette en kostskole med plads til 8-12 unge mennesker fra Castel Bolognese (ved Ravenna), som her fik kost og logi og teologisk uddannelse. Den kaldtes naturligvis Collegio Ginnasi. I en anden del af ejendommen grundlagde han et Kloster, kaldet Corpus Domini, for nonner af Santa Teresa-Ordenen, en under-afdeling af Karmeliter-Ordenen. I 1639 blev Caterina Ginnasi tilsyneladende medlem af kunstnersammenslutningen Accademia di San Luca, til hvilken hun skænkede et af sine malerier. Da Domenico Ginnasi døde i 1639, var Caterina hans eneste arving og hun overtog derfor både ejendomme og formue, samt Kardinalens projekter og forpligtelser overfor disse, som hun videreførte i hans ånd med stor dedikation, ligesom hun fortsatte sin onkels praksis med at uddele almisser i Rom. Caterinas mor døde nogle år efter, i 1646, og Caterina sørgede nu for opførelsen af gravmæler for både sin mor og sin onkel i det højre kapel i familiekirken. Efterhånden fordybede hun sig mere og mere i religionen og trak sig tilbage fra omverdenen. Hun tog nonnedragten og indtrådte i Santa Teresa-Ordenen i "Monastero delle Ginnasie", som Monastero del Corpus Domini også kaldtes. Suor Caterina Ginnasi døde her den 30. November 1660 og blev efter sit ønske begravet i den bare jord i sin egen kirke, for foden af sin onkel Domenico's gravmæle.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|