|
|
|
Compagnia dei Bresciani |
|
I 1569 dannede romerske tilflyttere fra området omkring byen Brescia i Norditalien sammen med Kardinal Giovanni Francesco Gambara en sammenslutning, som de kaldte Compagnia dei Bresciani. Dens vedtægter og formål bekræftedes i en bulle udstedt af Pave Gregor XIII d. 11. Juni 1576, som samtididg ophøjede foreningen til lægbroderskab med titlen Confraternita dei Bresciani. Med det formelle grundlag på plads kunne medlemmerne nu se sig om efter et mødested i form af en lille kirke eller et kapel, hvor de kunne afholde deres gudstjenester, begrave deres døde medbrødre og disses familier, samt afholde sjælemesser for dem for at afkorte deres tid i Skærsilden. Desuden behøvede Broderskabet plads til at indrette et lille herberg og hospital for deres landsmænd. Ved den af Pave Julius II i begyndelsen af 1500-tallet anlagte paradegade Via Giulia lå der i 1576 - mellem sidegaderne Vicolo del Cefalo og Via del Gonfalone - en stor mere eller mindre forladt byggeplads med store stenfundamenter og halve mure af enorme kvadersten. Således havde stedet stået hen siden 1513, hvor Pave Julius II var død og det af ham påbegyndte store byggeri af en nyt domstolskompleks kaldet Palazzo dei Tribunali della Curia var gået i stå. Det blev nu en chance for Compagnia dei Bresciani, som i 1576 købte en del af det halvfærdige byggeri. Det drejede sig om starten på en planlagt kirke, der stod på områdets vestligste del ned mod Tiberen. Der er tale om arealet mellem nutidens afslutning af Via dei Bresciani og floden. Bygningerne her forsvandt i 1888, da Lungotevere dei Sangallo blev anlagt og Tibermurene bygget. Det var tilsyneladende ikke bare halvfærdige mure, som Lægbroderskabet købte, Der må have være opført nogle - måske midlertidige - vægge og mure i dette "tempio corintio", som arkitekten Bramante omtalte det, for rummet blev indtil 1576 brugt som kommedie-hus. Men nu blev det altså overtaget af Compagnia dei Bresciani, som lod det tilpasse til det nye formål som Broderskabets kapel. Der var dog kun tale om en midlertidig ombygning, som blev indviet i 1578 og kaldet Santi Faustino e Giovita efter Brescia's skytshelgener. Senere viedes Kirken også til Sant'Anna og den fik det blivende navn Sant'Anna dei Bresciani. Under den franske besættelse af Rom i 1798 under Kejser Napoleon blev Confraternita dei Bresciani opløst, men efter franskmændenes tilbagetrækning i 1815 gendannedes Broderskabet i 1824. En ny opløsning med påfølgende gendannelse i 1859 bevirkede derefter en øget aktivitet af Broderskabets medlemmer. Denne efterfulgtes dog fra 1870 af en tiltagende tilbagegang og en endelig opløsning fandt sted i 1890 ifølge det samlede Kongerige Italiens nye love. Kirken blev som nævnt revet ned i 1888 og Confraternita dei Bresciani blev opløst i 1890. Men dets arbejde videreføres af et andet lægbroderskab: Opera Pia dei Bresciani in Roma, hvis hovedsæde (Palazzo dell'Opera Pia dei Bresciani) blev bygget i 1600-tallet og idag findes i Via dei Bresciani nr.4-8.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|