|
|
|
Sant'Anna dei Bresciani - Nu forsvunden kirke for enden af Via dei Bresciani - Se ved nr. 84 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen -- SE FOTOS af Alvaro de Alvariis på Flickr --
|
|
I 1569 dannede romerske tilflyttere fra området omkring byen Brescia i Norditalien en sammenslutning, som de kaldte Compagnia dei Bresciani. Dens vedtægter og formål bekræftedes i en bulle udstedt af Pave Gregor XIII d. 11. Juni 1576, som samtididg ophøjede foreningen til lægbroderskab med titlen Confraternita dei Bresciani. Med det formelle grundlag på plads kunne medlemmerne nu se sig om efter et mødested i form af en lille kirke eller et kapel, hvor de kunne afholde deres gudstjenester, begrave deres døde medbrødre og disses familier, samt afholde sjælemesser for dem for at afkorte deres tid i Skærsilden. Ved den af Pave Julius II i begyndelsen af 1500-tallet anlagte paradegade Via Giulia lå der i 1576 - mellem sidegaderne Vicolo del Cefalo og Via del Gonfalone - en stor mere eller mindre forladt byggeplads med store stenfundamenter og halve mure af enorme kvadersten. Således havde stedet stået hen siden 1513, hvor Pave Julius II var død og det af ham påbegyndte store byggeri af en nyt domstolskompleks kaldet Palazzo dei Tribunali della Curia var gået i stå. Det blev nu en chance for Compagnia dei Bresciani, som i 1576 købte en del af det halvfærdige byggeri. Det drejede sig om starten på en planlagt kirke, der stod på områdets vestligste del ned mod Tiberen. Der er tale om arealet mellem nutidens afslutning på Via dei Bresciani og floden. Bygningerne her forsvandt i 1888, da Lungotevere dei Sangallo blev anlagt og Tibermurene bygget. Det var tilsyneladende ikke bare halvfærdige mure, som Lægbroderskabet købte, Der må have været opført nogle - måske midlertidige - vægge og mure i dette "tempio corintio", som arkitekten Bramante omtalte det, for rummet blev indtil 1576 brugt som kommedie-hus. Men nu blev det altså overtaget af Compagnia dei Bresciani, som lod det tilpasse til det nye formål som Broderskabets kapel. Der var dog kun tale om en midlertidig ombygning, som blev indviet i 1578 og kaldet Santi Faustino e Giovita. Senere viedes Kirken også til Sant'Anna og den fik det blivende navn Sant'Anna dei Bresciani. I slutningen af 1600-tallet blev Kirken helt ombygget af arkitekten Carlo Fontana, som nu tegnede den som et rektangulært rum med buede hjørner, flere små sidealtre og 2 større tværarme, samt en dyb apsisbue. Samtidig forsynedes bygningen også med en ny facade i 2 etager med en bred mellemetage og et trekantet gavlfelt over den midterste del, hvori der forneden var en bred indgangsportal flankeret af søjler med et trekantet gavlfelt, og højere oppe en stor balkon foran et højt vindue med en halvbue foroven under en stor oval indskriftstavle med teksten "Deo Sacrum", indrammet af det øverste gavlfelt. Inde i Kirken var det første kapel i højre side udsmykket allerede i 1595 og viet til Sant'Anna. Altertavlen var oprindeligt et maleri fra Barocci's værksted, men det blev omkring 1860 erstattet af et maleri af Francesco Coghetti. Højalteret blev udsmykket i 1775 efter ønske af Kardinal Ludovico Calini (Catalini). Altertavlen var her et maleri af Francesco Cozza forestillende "I Santi Faustino e Giovita". Det første kapel i venstre side var viet til Den Korsfæstede og udsmykket med et Crucifiks i relief, stammende fra 1500-tallet. I Kirken fandtes også et maleri af Luigi Gentile forestillende "Immacolata Concezione" ("Den Ubesmittede Undfangelse"). Kirken blev som nævnt revet ned i 1888 og Compagnia dei Bresciani, som i mellemtiden var avanceret til Confraternita dei Bresciani, blev opløst i 1890. Men dets arbejde videreføres af et andet lægbroderskab: Opera Pia dei Bresciani in Roma, hvis hovedsæde (Palazzo dell'Opera Pia dei Bresciani) blev bygget i 1600-tallet og idag findes i Via dei Bresciani nr.4-8. Ned gennem den gamle, forladte byggeplads' store område kom fra Via Giulia til at løbe en sidegade, som sluttede i et lille torv foran Sant'Anna dei Bresciani. Og denne sidegade tog naturligvis navn efter Kirken og det Lægbroderskab, som i flere hundrede år dominerede stedet, og kom til at hedde Via dei Bresciani.
Litteratur om Sant'Anna dei Bresciani: |