|
|
Se nr. 30 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Denne Kirke er idag viet til Jesus fra Nazareth, Gesù Nazareno, men indtil slutningen af 1800-tallet var den viet til helgenerne Cosma og Damiano og tilhørte barberernes religiøse broderskab, Confraternita dei Barbieri. Og indtil de overtog Kirken i 1560 ejedes den daværende bygning af nogle Klarissernonner og lægsøstre af Franciskaner-Ordnen og var viet til Den Hellige Treenighed: La Santissima Trinità. I 1870 opløstes Barberernes Broderskab og i 1888 fik Kirken nye ejere: Arciconfraternita di Gesù Nazareno, som måtte forlade deres gamle Kirke, Sant'Elena dei Credenzieri, da denne skulle rives ned for at give plads til gadeudvidelserne ved Largo Arenula og Largo Argentina. Med sig til deres nye kirke bragte Broderskabet forskellige malerier og indskriftssten fra Sant'Elena. Ved overtagelsen fik Kirken sit nuværende navn og det beholdt den også efter at Arciconfraternita di Gesù Nazareno blev opløst i 1922. Idag drives Kirken af polske munke af ordenen San Paolo Primo Eremita. Den nuværende kirkebygning er en genopbygning fra 1722, foretaget af Confraternita dei Barbieri. Det er en lille og smal bygning med kun ét skib og et sidealter i en niche i hver side, samt et dybt presbyterium med højalteret i et rektangulært rum. Facaden i Via dei Barbieri 22A er smal og enkel. Den har på midten en høj indgangsdør under et lille karmudhæng og over det et højt vindue i en smukt modelleret stukramme med en dobbeltkonkylie i toppen. I hvert hjørne af facaden er der en bred, flad søjle med korinthiske kapitæler, der bærer en bred vandret frise og et brudt, buet gavlfelt, der flankerer et kors. På Kirkens højre side ligger en beboelsesejendom, på dens venstre side den gamle Klosterbygning, Convento dell'Arciconfraternita di Gesù Nazareno, der ligger et stykke tilbagetrukket, så man her kan se en del af Kirkebygningens sidemur, som er opdelt i 3 "etager". Nederst en sidedør i en enkelt ramme, på førstesalen en smedejerns altan med dør ind i sidemuren, men også med en dør til den tilstødende bygning, og på andensalen et højt vindue. Også her afgrænser høje flade søjler med korinthiske kapitæler bygningens hjørner. På hovedfacaden ses teksten: "Ven. Archic. Iesu Nazareni". Kirkens indre blev restaureret i 1854 og er meget lyst, i hvidt stuk med billedrammer, ornamenter og engle. Og opdelt af brede, flade søjler, der er kannellerede og forgyldte og forsynet med forgyldte kapitæler i komposit-stil. De bærer en frise i hvidt og forgyldt stuk hvorover det tøndehvælvede loft rejser sig. I en oval ramme af konkyllier og kerub-hoveder sidder over hovedrummet et maleri med motivet "Gloria dei Santi Cosma e Damiano" udført i 1724 af Giovan Antonio Grecolini. To stukrammer med indskrifterne "Martyrio gemini" og "Vera fraternitas" ("dobbelt martyrium" og "sandt broderskab") flankerer maleriet. Over presbyteriet ses en kraftig kvadratisk, forgyldt stukramme indeholdede maleriet "Lo Spirito Santo" ("Helligånden"), udført af Antonio Bicchierai. Først i højre side sidder en gammel sidedør, der idag er blændet og har givet plads til et skab med nogle relikviegemmer og et lille maleri af "Cuore di Gesù" ("Jesu Hjerte"). Over højre sidealter ses et maleri af en Madonna med Barnet, udført af en ukendt kunstner i 1700-tallet som en kopi af et maleri af Pierre Mignard. Det kaldes også "Madonna dal grappolo di uva", da Jomfru Maria sidder og viser Jesus-Barnet en klase druer (grappolo di uva) som hun holder i sin hånd. Maleriet er indsat i en forgyldt ramme, der bæres af større og mindre flyvende stukengle, ligesom den store, forgyldte krone, som svæver som en baldakin over arrangementet. Efter søjlen sidder en lille sidedør under et højt stukarrangement med konkylier og kerub-hoveder. Døren er omdannet til en lille niche, hvori der er ophængt et krucifiks i malet træ, udført af en ukendt kunstner i 1800-tallet. Over nichen sidder - omkranset af stukdekorationerne - et lille vindue. Presbyteriet er en smule smallere end hovedrummet og afgrænses i hver side af flade, kannellerede og forgyldte søjler. På væggen i højre side ses en fresko fra 1722-24 af Antonio Bicchierai med motivet "I Santi Cosma e Damiano gettati in mare" ("Helgenerne Cosma og Damiano kastes i havet"). Også denne og fresken på den modstående væg er indrammet af kunstfærdigt udførte stukrammer. Over højalterbordet er der i væggen en blåmalet niche med en statue af Gesù Nazareno, Kristus fremstillet som den unge Jesus fra Nazareth - men med tornekronen på hovedet. Statuen er udført i papmaché og iklædt en brun stofklædning. Den stammer fra slutningen af 1800-tallet, da Arciconfraternita di Gesù Nazareno ovetog Kirken. Hele endevæggen er indrammet af søjler og buer i forgyldt stuk med diverse ornamenter. På væggen til venstre ses fresken "I Santi Cosma e Damiano illesi tra le fiamme" ("Helgenerne Cosma og Damiano er uskadte mellem flammerne"). Også denne er malet af Antonio Bicchierai i 1722-1724. En lille sidedør fører ind til sakristiet i det tidligere Kloster, Convento dell'Arciconfraternita di Gesù Nazareno, hvor man blandt andet kan se et maleri af Santa Caterina d'Alessandria, udført af Cavalier d'Arpino i 1589 og stammende fra Cappella Cavalieri i Sant'Elena dei Credenzieri, samt diverse indskriftssten der også kommer herfra. Efter en lille sidedør kommer vi til venstre sidealter med altertavlen "Sant'Elena con la croce" ("Den Hellige Helena med Korset"), malet i 1594 af en ukendt kunstner tilhørende kredsen omkring Cristoforo Roncalli, kaldet Il Pomarancio. Det blev bestilt af Confraternita dei Credenzieri og arvet af Arciconfraternita di Gesù Nazareno, som tog det med sig, da Sant'Elena dei Credenzieri skulle rives ned. Nedenunder er der en kopi af en "sort Madonna" (en "Vergine Nera"). Originalen, som er udført i 1400-tallet, findes i Polen. Til venstre for sidealteret er der en lille sideindgang. På hovedindgangsvæggen sidder på begge sider af indgangsdøren en indskriftstavle. De minder om Kirkens overdragelse til Arciconfraternita di Gesù Nazareno i 1817. Ovenover er der en stor korbalkon med udsmykning i stuk og guld. Øverst sidder midt på den buede stukramme over vinduet en lille indskrift til minde om Kirkens restaurering i 1722. I loftet over korbalkonen sidder mellem stukrammer og englehoveder endnu et maleri af Grecolini fra 1724.
Litteratur om Gesù Nazareno: |