ANNAS ROM GUIDE
Le Filippine - zitelle povere di San Filippo Neri

Le Filippine kaldtes de unge, udsatte piger, som helgenen San Filippo Neri's tilhængere samlede op fra gader og stræder, hvor de forsøgte at klare sig på bedste vis.

For at undgå, at disse unge hjemløse skulle forfalde til prostitution eller på anden måde blive misbrugt, opstod der i Rom i 1600- og 1700-tallet adskillige lægbroderskaber, som betalte for oprettelsen af mindre eller større pigehjem, hvor de unge kunne få tag over hovedet, kost og klæder, samt oplæring i huslige dyder og Kristendom. Med tiden måske endog ende som respektable gifte kvinder, da broderskaberne og andre velgørere ofte udbetalte en lille medgift til de dygtigste piger, hvilket gjorde dem til interessante ægteskabsemner for byens ungkarle.

De piger, som ikke blev gift, kunne istedet få en lille medgift til indtrædelsen i et Kloster, eller de kunne måske få lov at indtræde i den nonneorden, som passede de unge kvinder i det hjem, hvor de var vokset op. De voksne nonner, som havde dette hverv, kaldtes efterhånden også "Le Filippine" (se særskilt side om disse nonner).

I 1631 tog en romersk handskemager og parfumesælger, der stammede fra San Gimignano ved Firenze og havde navnet Rutilio eller Attilio Brandi, opgaven op og med hjælp fra andre velgørere og det florentinske Lægbroderskab Compagnia delle Santissime Piaghe di Gesù Cristo, som han fra 1623 var leder af, grundlagde han et Pigehjem i Via Giulia, hvor han ejede et hus mellem gyderne Vicolo della Moretta og Vicolo del Malpasso.

I denne bygning indrettede han desuden en lille kirke, der idag kaldes San Filippo Neri eller San Filippino, samt et lille hospital for syge og gamle præster.

Fra starten havde Brandi organiseret sit Pigehjem med nogle barmhjertige og religiøse kvinder, som opdrog og passede de unge pigebørn. Men Urban VIII, som var Pave i 1623-1644, ønskede at opdragelsen skulle varetages af Augustiner-nonner, som fulgte Sankt Augustin's regler - dog med undtagelse af fasteperioder og andre strenge bodsregler.

Alle flyttede sidst i 1600-tallet til en bygning ved Kirken Santa Croce a Montecitorio, efter at de tidligere beboere, Franciskaner-nonner, var flyttet til Kirken San Bernardino. Le Filippine blev i Santa Croce indtil 1695, da Pave Innocens XII ville benytte lokalerne til kontorer for Curien. Herfter flyttede de tilbage til lokalerne ved San Filippo Neri og den nærliggende Kirke kaldet Santa Lucia della Chiavica (nutidens Santa Lucia del Gonfalone).

På et senere tidspunkt rykkede Le Filippine videre til et Kloster i Via dei Quattro Cantoni.

 

Litteratur om Le Filippine - zitelle povere di San Filippo Neri:
Dizionario Universale delle Scienze Ecclesiastiche. 1845. - Bind 4.
- side 569.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte III / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione, 1979. ----- side 5, 16, 17, 18, 88.
Lirosi, Alessia: I monasteri femminili a Roma tra XVI e XVII secolo. - Roma: Viella, 2012.
- side 56, 76.
Lombardi, Ferruccio: Roma - le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 2.ed. 1998.
- side 214: Chiesa di San Trofimo.
Roma Sacra : guida alle chiese della città eterna. 11. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1997.
- side 54.
Alvaro de Alvariis: Photostream på Flickr: S. Filippo Neri.
Churches of Rome Wiki: San Filippo Neri a Via Giulia.
Info.roma.it: Confraternita delle Piaghe di Cristo.
Wikipedia (italiensk tekst): Chiesa di San Filippo Neri (Roma).
Wikipedia (svensk tekst): San Filippo Neri in Via Giulia.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 6.11.2019