|
|
|
San Filippo Neri, kaldet San Filippino - nu utilgængelig kirke - --- Via Giulia 134 --- NB: SE fotos på : Alvaro de Alvariis: Photostream på Flickr: S. Filippo Neri. |
|
Denne Kirke, som var viet til San Filippo Neri, men på grund af sin ringe størrelse i folkemunde kaldtes "den lille San Filippo": San Filippino, er idag bogstaveligt talt kun en facade med et bagvedliggende pulterrum. Da området mellem nutidens tværgader Via di San Filippo Neri og Vicolo della Moretta mod vest, samt Via delle Prigioni og Vicolo del Malpasso mod øst, blev revet ned for et aldrig fuldført projekt om at skabe en bred forbindelsesgade mellem Ponte Mazzini og Piazza della Chiesa Nuova, røg også husene øst for den lille Kirke med i købet. Mærkeligt nok stoppede man ved kirkefacaden, og en del af bygningens østmur fik samtidig lov at stå - og står stadig, som en halvvejs nedrevet ruin eller rester af et sammenstyrtet hus. Facaden er fra 1728 og måske tegnet af Filippo Raguzzini, der på dette tidspunkt af Pave Benedikt XIII havde fået i opdrag at restaurere den 100 år gamle kirke, som oprindeligt blev opført i 1623. I 1617 havde en gruppe af tilflyttere fra Firenze sluttet sig sammen i lægbroderskabet Compagnia delle Santissime Piaghe di Gesù Cristo. Gruppen mødtes først i Oratorio della Pietà, som lå i den lille, nu forsvundne, Kirke Sant'Orsola della Pietà ved nutidens Largo Tassoni, og senere i Kirken Santi Simone e Giuda, som lå i Via San Simone, for derpå at flytte til San Biagio della Fossa, som lå ved nutidens Via della Pace. I 1623 var Broderskabets leder handskemageren Rutilio Brandi fra San Gimignano og han bekostede opførelsen af en ny bygning til gruppens møder og messer. Rutilio Brandi var angrebet af gigt og lod derfor sin nye kirke vie til San Trofimo, som i det 3.århundrede var Biskop i den franske by Arles og beskytter af de podagra-plagede. Efter Brandi's død blev Kirken viet til San Filippo Neri, der var blevet helgenkåret af Pave Gregor XV i 1622, hvorefter den fik navnet San Filippo Neri. Men da bygningen var så lille, begyndte romerne at kalde den for San Filippino. I 1728 havde Kirken brug for en restaurering, som Pave Benedikt XIII ifølge nogle historikere lod arkitekten Filippo Raguzzini stå for (andre, bl.a.Lombardi (se litt.note forneden) mener, at arbejdet i stedet blev lagt i hænderne på Francesco Fiore). Det var ved denne lejlighed, at der for 500 scudi blev opbygget en ny facade, den facade som vi kan betragte idag på nordsiden af Via Giulia. Opdelt i 3 dele med 2 brede, flade søjler med sammensatte kapitæler i hver side og 2 smallere søjler, som flankerer midterpartiet, hvor den høje indgangsdør sidder under et buet gavlfelt og højere oppe en høj, oval ramme med et relief af San Filippo, som af Jomfru Maria og Jesus-Barnet, samt en flok af småengle modtages i Himmelen ("San Filippo accolto in cielo dalla Vergine e dal Bambino in una Gloria di Cheribini") (se foto fra svensk Wikipedia). Sidefelterne har forneden nogle flade felter i smalle rammer og ovenover vinduer i stukrammer. Over søjlernes kapitæler løber en bred, vandret frise med teksten "Deo in Honorem S. Philippi Nerii dicatum" : "Viet til Gud til ære for San Filippo Neri". Over endnu et par vandrette friser toppes bygningen af et trekantet gavlfelt i hele facadens bredde. I midten ses her Lægbroderskabets våbensmærke. Inde i Kirken indviede Paven 2 altre for henholdsvis Korsfæstelsen og San Trofimo. Altertvalen på det første, i højre side, var et Middelalderrelief af Korsfæstelsen, som tidligere havde hængt i Vatikanets Grotter. Over det venstre sidealter ophængtes et maleri, udført af Filippo Zucchetti og forestillende San Trofimo helbredende de podagraramte. Udover selve Kirken havde Rutilio Brandi også ladet opføre sidebygninger, som husede en skole for fattige unge piger ("Conservatorio per Giovinette Povere" også kaldet "Conservatorio delle Santissime Piaghe"), der ligeledes var viet til San Filippo Neri, og et lille hospital for syge præster. På venstre sidebygning sidder over indgangsdøren en lille marmortavle, der angiver Lægbroderskabet som ejer og dets skattefritagelse ("Libera di Can."). Her ses Broderskabets motto: "Plagis plaga curatur" ("(Sjælens) sår helbredes af (Jesu) sår"). I sidegaden Vicolo del Malpasso lå et lille kapel, hvori Broderskabet holdt deres messer. I dette Oratorio hang et maleri af den døde Kristus på Oliebjerget. Det tilskrives maleren Federico Zuccari. Tiberens gentagne oversvømmelser ødelagde med tiden Kirken - ligesom mange andre kirker og bygninger i dette lavtliggende område - og i 1853 måtte bygningen atter restaureres. Dette blev iværksat af Pave Pius IX, der også lod Højaltertavlen forny ved opsætningen af maleriet "San Filippo Neri portato dagli Angeli in Paradiso" ("San Filippo Neri bæres af engle til Paradis"), malet af Cesare Dies efter en tegning af Tommaso Minardi. Det erstattede en kopi af et maleri af Guido Reni, som findes i den nærliggende Chiesa Nuova.
Litteratur om San Filippo Neri, kaldet San Filippino: |