|
|
|
|
|
Caeionius-familien var en adelig familie i det antikke Rom, hvis indflydelse går tilbage til det 2.århundrede efter Kristus og som i det 4. og 5.århundrede talte mange konsuler, bypræfekter og provinsguvernører blandt sine medlemmer. Af familiens medlemmer kender vi: Lucius Caeionius Commodus, født i 130 som søn af den tidligere kejserarving Lucius Aelius Caesar (Elio Cesare), som var død i 138, da sønnen kun var 8 år. Han blev da adopteret af Kejser Kejser Antoninus Pius og blev senere selv kejser under navnet Lucius Verus. Caeionia Fabia, søster til Lucius Caeionius Commodus (Lucius Verus) blev forlovet med Marcus Annius Verus, der senere blev kejser under navnet Marcus Aurelius. Forlovelsen blev imidlertid hævet forinden. M. Caeionius Varus, der var født omkring 225/230, blev Bypræfekt i 284, måske var gift med Rufia C.f. Procula og døde i 285. Han var muligvis fader til børnene: M. Caeionius (Proculus), født omkring år 250, Caeionia Marina, født omkring 260, og C.Caeionius Rufius Volusianus, født omkring 290. - M. Caeionius (Proculus?), født omkring år 250, søn af M. Caeionius Varus, blev måske Consul Suffectus i år 289 og døde muligvis samme år. Han menes at væreblevet gift med en Alfenia Iuliana og fader til: Caeionius Apronianus og M. Caeionius Iulianus Camenius. ---- Caeionius Apronianus, søn af M. Caeionius (Proculus?), født omkring 290 og død omkring 313/316. ---- M. Caeionius Iulianus Camenius, søn af M. Caeionius (Proculus?), født omkring 285, blev Bypræfekt i 333 og døde måske året efter (334). Han var gift med Auchenia Bassa (af den store Bassus-familie) og de fik muligvis børnene Caeionia Auchenia omkring 305, Caeionius Italicus, født omkring år 310, og Publilius Caeionius Iulianus, født omkring 315. ------------ Børn af M. Caeionius Iulianus Camenius: ----------------------------: Caeionia Auchenia, født omkring 305, blev gift med Amnius Anicius Paulinus og var muligvis moder til Anicius Auchenius Bassus (født 325). ----------------------------: Caeionius Italicus, født omkring år 310, var Konsul i 343 og døde samme år. ----------------------------: Publilius Caeionius Iulianus, født omkring 315, blev fader til sønnerne Tarracius Bassus (født omkring 340 og død omkring 376) og Alfenius Caeionius Iulianus Camenius (født omkring 343 og død i 385). - Caeionia Marina, født omkring 260, datter af M. Caeionius Varus. - Caius Caeionius Rufinus (eller: Rufius) Volusianus, som var konsul i år 314 og som tilbageerobrede Provinsen Afrika fra Maxentius, han var bypræfekt i 310-311 og igen i 313-315. Hans hustru hed muligvis Nummia Albina og sammen fik de sønnen Caeionius Rufus (eller: Rufius) Albinus (Praefectus Urbi i 335-337). Han var muligvis født omkring 290 og søn af M. Caeionius Varus. ---- hans søn: Caeionius Rufus (eller: Rufius) Albinus, søn af Caius Caeionius Rufinus (eller: Rufius) Volusianus, var konsul i 335 og bypræfekt i 335-337. Man kender ikke navnet på hans hustru, men han havde i hvert fald 3 børn: Caius Caeionius Rufus Volusianus Lampadius, Albina og en datter, hvis navn ikke er os bekendt. ---- dennes børn: Gaius Caeionius Rufus (eller: Rufius) Volusianus Lampadius, søn af Caeionius Rufius Albinus,var Praefectus Urbi i 365-366 og lod i 365 13 broer over Tiberen og adskillige offentlige bygninger restaurere. Han var gift med Isispræstinden Caecina Lolliana og der er altså her tale om en familie, der stadig dyrkede de gamle guder og ikke - som i hvert fald søsteren Albina - var gået over til Kristendommen. Det samme gjaldt flere af deres 6 børn: Caeionius Rufius Albinus (Praefectus Urbi i 389-391), Lollianus, Sabina, Rufia Volusiana, Caeionius Rufius Volusianus og Publilius Caeionius Caecina Albinus. Lampadius ejede forøvrigt et hus på Quirinalhøjens skråning: "Domus Lampadi". Albina, datter af Caeionius Rufius Albinus, blev antagelig gift med en Claudius Marcellus, der måske var en søn af Claudius Marcellus, Bypræfekt i 292-293. Parret blev forældre til Marcella (den senere helgeninde Santa Marcella), samt muligvis til den ligeledes fromme Asella (måske var der kun tale om et "åndeligt slægtskab"). ----------- Marcella, datter af Albina og (?) Claudius Marcellus, blev gift med en ukendt mand, der døde efter kort tid. Marcella valgte da at leve resten af sit liv i en slags kloster, som hun skabte sammen med en række unge kristne piger og enker, dels i sit hus på Aventinhøjen, dels på sit landsted, der lå udenfor byen, måske ved Via Nomentana. Hun havde gerne givet al sin ejendom til de fattige, men moderen Albina insisterede på, at det meste overgik til hendes broder Gaius Caeionius Rufus Volusianus Lampadius' børn, selvom denne gren af familien ikke var kristen. Marcella døde efter goternes erobring og hærgen af Rom i 410, hvorunder hun blev hårdhændet behandlet. --- LÆS MERE OM SANTA MARCELLA. Kvinde med ukendt navn, datter af Caeionius Rufius Albinus, blev gift med en os ligeledes ubekendt mand med hvem hun fik sønnen Pammachius. (ifølge legenden om San Pammachio hed dennes fader Byzans (Bizante). ---------- Pammachius blev gift med Paulina, der var datter af Paula (Santa Paola) af slægten Furia og en Toxotius, samt søster til Julius Toxotius (der blev gift med Pammachius grandkusine Laeta), Blaesilla, Rufina og Sant'Eustochium. Pammachius, der var senator, var kristen ligesom sin fader Byzans (Bizante) og legenden fortæller, at de to byggede Kirken Santi Giovanni e Paolo på Monte Celio, hvor familien havde et hus ved Clivo di Scauro. --- LÆS MERE OM SAN PAMMACHIO. ---------- Børn af Gaius Caeionius Rufus Volusianus Lampadius: Caeionius Rufius Albinus, søn af Gaius Caeionius Rufus Volusianus Lampadius og Caecina Lolliana, var Praefectus Urbi i 389-391 og gift med en kristen kvinde, med hvem han fik børnene Albina (der blev moder til Santa Melania den Yngre) og Rufius Antonius Agrypnius (Volusianus) (Praefectus Urbi i 417-418). Lollianus, søn af Gaius Caeionius Rufus Volusianus Lampadius og Caecina Lolliana, der døde i 371. Sabina, datter af Gaius Caeionius Rufus Volusianus Lampadius og Caecina Lolliana. Vi ved ellers ikke noget om denne Sabina. Rufia Volusiana, datter af Gaius Caeionius Rufus Volusianus Lampadius og Caecina Lolliana, der blev gift med en Apollodorus, som var tilhænger af Mithraskulten. Caeionius Rufius Volusianus, søn af Gaius Caeionius Rufus Volusianus Lampadius og Caecina Lolliana, der var Vesta-præst. Publius (eller: Publilius) Caeionius Caecina Albinus, søn af Gaius Caeionius Rufus Volusianus Lampadius og Caecina Lolliana, var i 364-367 provins-guvernør over Numidien, hvor 18 indskrifter omtaler de offentlige bygninger og templer, som han lod restaurere. Han blev gift med en kristen kvinde og fader til sønnerne Caecina Decius Albinus og Caeionius Contucius Gregorius, samt datteren Laeta. ............. Børn af Caeionius Rufius Albinus og en ubekendt kvinde: Albina, datter af Caeionius Rufius Albinus, blev gift med Valerius Publicola, der var søn af Valerius Maximus og den fromme Melania den Ældre. Parret blev forældre til datteren Melania den Yngre. Rufus (eller: Rufius) Antonius Agripnius Volusianus, søn af Caeionius Rufius Albinus, var bypræfekt i 417-418 og ven med den kristne Sant'Agostino. De to diskuterede i deres breve Volusianus' problemer med at acceptere den kristne tro. Han lod sig døbe kort før han døde. .............. Børn af Publius (eller: Publilius) Caeionius Caecina Albinus og en kristen kvinde, hvis navn ikke kendes: Caecina Decius Albinus, søn af Publius (eller: Publilius) Caeionius Caecina Albinus, blev Praefectus Urbi i 402. Han var gift med en datter af en vis Aginatus og fik med hende sønnen Caecina Decius Aginatius Albinus (Praefectus Urbi i 414 og 426). Caeionius Contucius Gregorius, søn af Publius (eller: Publilius) Caeionius Caecina Albinus, kender vi intet andet til. Laeta, datter af Publius (eller: Publilius) Caeionius Caecina Albinus, blev gift med Julius Toxotius, der var søn af den fromme kristne kvinde Paula (Santa Paola) og broder til Paolina (og dermed svoger til Pammachius), Blaesilla, Rufina og Sant'Eustochium. Laeta blev moder til Paula. --- Børn af Albina: Melania (den Yngre), datter af Albina og Valerius Publicola, blev gift med Pinianus, der oprindeligt nok ikke var kristen. Melania fik dog både ham og sin moder omvendt og ægteparret gav derefter deres ejendom til menigheden. Før goternes hærgen på Aventin i år 410, flygtedede de sammen med Albina til Afrika, hvor Melania havde besiddelser og her grundlagde de et munke- og et nonnekloster. Melania den Yngre døde efter jul i året 439 i Bethlehem. --- LÆS MERE OM SANTA MELANIA DEN YNGRE. --- Børn af Caecina Decius Albinus: Caecina Decius Aginatius Albinus, søn af Caecina Decius Albinus og en datter af Aginatus-familien, var Praefectus Urbi i 414 og 426. --- Bør af Laeta: Paula, datter af Laeta og Julius Toxotius og barnebarn af dennes moder, Santa Paola. Caeionius-familien var som nævnt overvejende hedensk, men giftede sig ofte med kristne arvinger, således Albinus, som var fader til Laeta, der blev gift med Santa Paola's kristne søn Toxotius og derved blev svigerinde til Santa Eustochio og som efter datteren Paula's fødsel skrev til San Gerolamo for at få råd om en kristen opdragelse af barnet. Og broderen Caeionius Rufus Albinus, der var bypræfekt i 389-391 og bedstefader til den kristne Melania den Yngre (Santa Melania Minore). Disse 2 medlemmer af slægten var 2 af de kultiverede hedenske adelsmænd, som nævnes i Macrobius' "Saturnalia". Ellers talte familien blandt andre konsulen Lampadius, som er afbildet på en stele af elfenben fra ca. år 425, måske den selvsamme Rufus Caecina Felix Lampadius, som var bypræfekt og restaurerede Colosseum i årene 426-450. Og Caecina Decius Faustus Albinus, der var konsul i 493.
Bøger om Caeionius-familien: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|