Oratorio di Sant'Eligio dei Ferrari, også kaldet Oratorio dell'Arciconfraternita dei Ferrari, er en smal sidebygning til Kirken Sant'Eligio dei Ferrari, beliggende i Via di San Giovanni Decollato nr.9.

Bygningen huser et kapel ("Oratorio"), som i sidste fjerdedel af 1500-tallet blev oprført af smedelauget, Università dei Ferrari - eller på latin: Universitas Fabrorum - som havde været aktiv i Rom fra i hvert fald slutningen af 1100-tallet. Laugets skytshelgen var den franske præst Sant'Eligio da Cadillac og dets Kapel og Kirke blev derfor viet til denne helgen.

Man kan fra en dør i Kirkens venstre side få adgang til Kapellet, men desværre er Kirkens åbningstider begrænset til kun at være ved messetid kl. 7.30-8 på hverdage og kl. 8-8.30 samt 10-12 på søndage.

Smedelauget, der som "Schola dei Ferrari" havde rødder tilbage til 1200-tallet og i 1300-tallet havde slået sig sammen med sadelmagere ("sellari") og guldsmede ("orefici") med mødested i Kirken San Salvatore delle Coppelle, havde i 1453 fået overladt nogle tidligere bygninger sydøst for Capitolhøjen og i 1562 opført en ny Kirke med tilknyttet privat kapel.

I 1577 påbegyndtes indretningen af det nye kapel, Oratorio di Sant'Eligio dei Ferrari, i Kirkens tidligere sakristi. Kapellet blev opført under ledelse af arkitekterne Giovanni Battista Mola og Giacomo Mola og stod færdigt i 1578.

Før Lauget og det i 1575 oprettede Lægbroderskab Confraternita dei Ferrari fik deres nye Kapel, afholdtes de religiøse møder i den gamle og efterhånden faldefærdige Kirke San Martino, som lå bag den nye Kirke og blandt andet kaldtes "Sant'Alò Vecchio" : "Den gamle Sant'Eligio".

Det nybyggede Kapel var en lang og smal bygning i 2 etager. Forneden indrettedes selve Kapellet med bænkerader af træ i hver side af det smalle rum, der endte i et forhøjet Presbyterium med Højalteret skubbet op ad den lige bagvæg. På overetagen indrettedes derimod stuer til Kapellanen og Forvalteren.

I 1596 flyttede man et Krucifiks fra Kirken og ind på Højalteret i Kapellet. Krucifikset blev dog i 1613 erstattet af et maleri af Madonna, som imidlertid også senere blev flyttet væk, og idag er det atter et Krucifiks, der pryder Højalteret.

I 1619 fremsendte Lægbroderskabet en bøn til Katedralen i Noyon om modtagelse af et relikvie af Sant'Eligio, hvorefter de fik tildelt en del af en armknogle, som idag findes i det lille museum ved Kirken.

Kapellets vægbeklædning med marmor i flere farver menes at stamme fra perioden 1690-1794, hvor netop Kirken fik sin imponerende udsmykning. Højalteret består af et alterbord i marmor med en mangefarvet marmor baggrund og opbygning af sidesøjler med vandret overligger under et trekantet gavlfelt. Det opførtes i 1777 med økonomisk støtte fra "sømmagerne" ("I Chiodaroli") og fik som altertavle et maleri af Madonna med Barnet, malet af elever af Carlo Maratta med et motiv taget fra fanen tilhørende Sømmagernes Lægbroderskab, Compagnia dei Chiodaroli. Denne fane donerede Lægbroderskabet til Kapellet i Jubelåret 1725.

På hver side af Alteret er der et smal dør i en bred, hvid marmorramme og over denne karm en firkantet ramme omkring et ovalt maleri, der forestiller henholdsvis "La Liberazione di una indemoniata", en scene fra Sant'Eligio's liv hvor han befrier en dæmonbesat kvinde, og "San Martino e il povero" : "San Martino og en fattig mand". De kan muligvis dateres til 1777.

Øverst i Kapellet er der på rummets højre væg i en forgyldt ramme indsat et maleri af "Sant'Eligio in abiti pontificali" - Helgenen i Biskopsdragt - udført i 1500-tallet. På den venstre væg sidder en bemalet fane, som man tidligere mente var udført af Pompeo Batoni, men nu tilskrives Giovanni Lanfranco. Motivet er her "L'Apparizione della Vergine con il Bambino a Sant'Eligio": "Jomfru Maria og Barnet viser sig for Sant'Eligio". På bagsiden er motivet "Sant'Ampelio curato degli angeli": "Sant'Ampelio plejes af engle". Fanen blev i 1750 doneret af Università dai giovani chiavari: "Lauget af unge nøglemagere".

Da Kapellet i højre side er sammenbygget med Kirken, har denne side ingen vinduer. Men i venstre side er der indtil flere, som kaster et godt lys ind i rummet, da området udenfor mest er anlagt som have og gårdsplads.

Loftet er et kassetteloft i træ, dekoreret med roser. Gulvet består af marmorfliser i et bølget mønster i flere farver.

I perioden 1963-1965 gennemgik Kapellet en større restaurering i forbindelse med reparationer af facaden og taget. Herunder renoveredes også Alteret og bænkerader samt skabe af træ.

Litteratur om Oratorio di Sant'Eligio dei Ferrari:
Carandini, Andrea: Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 2 : Tavole e indici. ---- Kort nr. 19.
Chiavoni, Emanuela: Il Disegno dei Oratori Romani. - Roma : Gangemi Editore, 2008.
- side 122-127.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione X II Ripa, Parte Prima / a cura di Daniela Gallavotti Cavallero .- - 1977. ------- side 3, 10, 44, 86-95, 124.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28. - NB:før de nyeste fund !
Rendina, Claudio: Le chiese di Roma. Roma, Newton Compton editori, 2007. (Tradizioni italiane, 62)
- side 97.
Alvaro ed Elisabetta de Alvariis: Photostream på Flickr: S. Eligio de Ferrari in Ripa.
Arciconfraternita S. Eligio dei Ferrari.
borgato.be: Chiesa di Sant'Eligio dei Ferrari.
Info.roma.it: Oratorio dell'Arciconfraternita dei Ferrari.
Info.roma.it: Sant'Eligio dei Ferrari.
Roma Segreta: Via di San Giovanni Decollato.
Roman Churches: Sant'Eligio dei Ferrari.
RomeArtLover: Sant'Eligio dei Fabbri.
Turismo Roma: Church of Sant'Eligio dei Ferrari.
Wikipedia (italiensk tekst): Chiesa di Sant'Eligio dei Ferrari.
Wikipedia (tysk tekst): Sant'Eligio de' Ferrai.