Helligdommen, som antages at være viet til gudinden Feronia, Templum eller Aedes Feroniae, og af hvilken man idag kan se resterne i den sydlige del af udgravningerne på Largo Argentina, er Pladsens ældste bygning og stammer fra slutningen af det 4.århundrede eller begyndelsen af det 3.århundrede før Kristus. Dateringen skyldes fundne dekorationsfragmenter samt byggetekniske detaljer.

De udgravede ruiner indgår i området kaldet Area Sacra di Largo Argentina og Feronia-Templet har fået betegnelsen "Tempio C:

Tegnforklaring: A=Aedes Iuturnae, B=Aedes Fortunae Huiusce Diei, C=Aedes Feroniae, D=Aedes Larum Permarinum
1=Torre del Papito, 2=Porticus Minucia, 3=Statio Aquarum, 4=San Nicola de Calcarario,
5=Hecatostylum, 6=Forica Grande, 7=Curia di Pompeo, 8=Forica Pensile

Inden dette Tempel blev bygget, var stedet blot en bar mark. Men i slutningen af det 4. eller begyndelsen af det 3. århundrede før Kristus byggede man et højt podium i tufstensblokke, hvorpå man rejste et middelstort Tempel med 4 søjler foran cella-bygningen, der blev opført på den bageste halvdel af podiet. Ligesom cella kun fyldte en del af podiets længde, fyldet det også kun omkring halvdelen i bredden, men udenfor bygningens vinduesløse vægge, som de altid er i en cella, stod i hver side en række med 6 søjler. Bagved Templet var der derimod ingen søjler, men blot en mur fra den sydlige søjlerække til den nordlige. Denne søjlefordeling er typisk for ældre tempelbyggeri. Adgangen til podiet skete fra øst ad en bred trappe, som oprindeligt strakte sig i hele forhøjningens bredde og bestod af 20 trin.

Da man ikke har fundet nogen statuebase i cella'en, antager man, at kultbilledet måske har været udført i terracotta.

De to udgravede søjlebaser i venstre side stammer fra det oprindelige byggeri. Det samme gør det alter i peperino-marmor, som idag findes under Pladsens tufstensbelægning. Det bærer en indskrift, hvori en vis Aulus Postumius Albinus dedikerer Templet efter indførelsen af en lov kaldet Lex Plaetoria. Det drejer sig muligvis om den Albinus, som var konsul i år 180 før Kristus.

Men resten af de fundamenter, som man ser idag, stammer fra en senere restaurering under Kejser Domitian, hvor cella'en blev genopbygget i teglsten og et nyt gulv, hvoraf det stadig kan ses rester, blev lagt i en mosaik af hvide sten med sorte kanter. Samtidig blev søjlerne pudset op med stuk og trappetrinene belagt med travertin. Den trappe, som man ser idag, er en senere genopbygning i teglsten.

Der er ikke nogen fuld sikkerhed for, at det er til gudinden Feronia, at Templet er viet, men idag er det dog den almindelige antagelse, selvom der også har været andre guddomme i spil.

Litteratur om Aedes Feroniae:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 1 : Testi e immagini.
--- 2 : Tavole e indici. --- Tav. 214 B, 215b, 216, 217 , 223, 232, Regione IX. samt Kort 14.
Coarelli, Filippo: Roma. (Guide archeologiche Laterza). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 3.edizione, 2003.
- side 335.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1980.
--- Rione IX Pigna, Parte 1 / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione. ----- side 20.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Lozzi Bonaventura, M. Antonietta: A piedi nella Roma Antica: Passeggiate entro le mura. (Guide Iter, A piedi... 2). Edizioni Iter, 1993.
- side 35-36.
Politikens kulturguide - Rom. Politikens Forlag, 2000.
- side 250.
Politikens visuelle guide - Rom. Politikens Forlag, 1994.
- side 150.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 33-35.
RomArcheologica : Guida alle Antichità della Città Eterna. - Roma : Elio de Rosa editore, 1999.
--- 4. Itinerario. ----- Side 10-14.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 315-316.
Sovrintendenza Capitolina ai Beni Culturali: Area Sacra di Largo Argentina.
Wikipedia (engelsk tekst): Largo di Torre Argentina.
Wikipedia (italiensk tekst): Largo di Torre Argentina.