ANNAS ROM GUIDE
Aedes Iuturnae : Juturna-Templet på Largo Argentina

Se nr. 21 på Kort over Campo de' Fiori-Turen og "A" på planen her på siden

Helligdommen for vandnymfen Juturna, Templum eller Aedes Iuturnae (på italiensk: Tempio di Giuturna), af hvilket man idag kan se resterne i den nordligste del af udgravningerne på Largo Argentina, er Pladsens næstældste bygning og fra midten af det 3.århundrede før Kristus.

De udgravede ruiner indgår i området kaldet Area Sacra di Largo Argentina og Juturna-Templet har fået betegnelsen "Tempio A:

Plan over Area Sacra di Largo Argentina
Tegnforklaring: A=Aedes Iuturnae, B=Aedes Fortunae Huiusce Diei, C=Aedes Feroniae, D=Aedes Larum Permarinum
1=Torre del Papito, 2=Porticus Minucia, 3=Statio Aquarum, 4=San Nicola de Calcarario,
5=Hecatostylum, 6=Forica Grande, 7=Curia di Pompeo, 8=Forica Pensile

Templet anses for at være viet til vandnymfen Juturna af Quintus Lutatius Catulus, som var leder af den flåde, der i år 241 før Kristus besejrede Carthago. Indvielsesdatoen var den 11. Januar og Templet omtales enkelte gange af Antikkens forfattere. Det gælder blandt andre Ovid, der i sine Fastes fortæller, at Juturna-Templet lå på Pladsen, hvortil akvædukten Aqua Virgo var ført frem.

Man har fundet et fragment af en indskrift, som omtaler en vis Epagathus, der var "servus publicus ad Iuturna", altså offentlig "ansat" slave ved Juturnas Tempel. Man mener af denne og andre omtaler at kunne slutte, at Juturna's Tempel svarer til Tempio A og at der i tilknytning til Templet (se nr.3 på planen ovenfor) lå kontorer for Roms Vandforsyning, Statio Aquarum.

Der har dog også været forskere, som foreslog, at man her stod overfor det Tempel for Iuno Curritis, som Catulus broder med samme navn Quintus Lutatius Catulus skulle have ladet bygge samme år, i 241, efter en sejr over Falerierne, men det lader til, at teorien om Juturna-Templet er den alment accepterede idag.

Templet var oprindeligt bygget på et 4 meter højt podium ovenfor en bred trappe på ikke mindre end 18 trin. Selve Tempelbygningen var ret lille og målte ca. 9,50 meter x 16 meter. Den var prostyl, hvilket vil sige, at det kun havde én søjlerække ved den ene ende, i dette tilfælde foran cella-bygningen. Byggematerialet var tuf fra Grotta Oscura-området.

Omkring midten af det 2.århundrede før Kristus blev der lavet en bred, hævet platform på ca. 12,50 x 14 meter foran Templet. På denne opstilledes i 4 trins højde et alter.

I slutningen af 2.århundrede før Kristus hærgede en brand området og Templet måtte renoveres eller ligefrem genopbygges. Samtidig fik hele området hævet niveauet ca. 1,40 meter og overfladen forsynet med plader af tuf, der samlede omgivelserne omkring de 3 templer til en helhed uanset de tidligere podiers forskellige højde.

Senere, måske i begyndelsen af Kejsertiden, blev det lille Templet indbygget i en større peripteral og heksastyl bygning (omgivet af søjlerækker med 9 søjler på langsiderne og med 6 søjler på for- og bagside) på 15 x 27,50 meter.

Ved en senere restaurering under Kejser Domitian efter den store brand, som i år 80 efter Kristus hærgede hele Marsmarken, blev Templets podium hævet og 2 af de gamle tuf-søjler blev erstattet med søjler i travertin.

På et tidspunkt før 800-tallet indrettedes Kirken San Nicola dei Calcarari i Tempelruinerne ved at lukke mellemrummene mellem søjlerne og tilbygge 2 apsider i bygningens vestende.

 

Litteratur om Aedes Iuturnae:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 1 : Testi e immagini.
--- 2 : Tavole e indici. --- Tav. 214 B, 215b, 216, 217 , 223, 232, Regione IX. samt Kort 14.
Coarelli, Filippo: Roma. (Guide archeologiche Laterza). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 3.edizione, 2003.
- side 333-339.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1980.
--- Rione IX Pigna, Parte 1 / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione. ----- side 16-18.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Lexicon topographicum Urbis Romae / a cura di Eva Margareta Steinby. Roma, Edizioni Quasar, 1996-1999.
--- Volume Terzo : H-O. 1996. ------ Side162-163.
Lozzi Bonaventura, M. Antonietta: A piedi nella Roma Antica: Passeggiate entro le mura. (Guide Iter, A piedi... 2). Edizioni Iter, 1993.
- side 36.
Politikens kulturguide - Rom. Politikens Forlag, 2000.
- side 250-251.
Politikens visuelle guide - Rom. Politikens Forlag, 1994.
- side 150.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 33-35, 228.
RomArcheologica : Guida alle Antichità della Città Eterna. - Roma : Elio de Rosa editore, 1999.
--- 4. Itinerario. ----- Side 10-11.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 314.
Sovrintendenza Capitolina ai Beni Culturali: Area Sacra di Largo Argentina.
Wikipedia (engelsk tekst): Largo di Torre Argentina.
Wikipedia (italiensk tekst): Largo di Torre Argentina.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 5.11.2013 og sidst opdateret d. 7.11.2013