I 1603 lod Kardinal Odoardo Farnese bygge denne Bue over Via Giulia, for at få en bro fra terrassen i haven ved Palazzo Farnese (til højre) og sine ejendomme og sin smukke park, der lå på den anden side af gaden, på skråningen mod Tiberen. Parken forsvandt for størstedelen, da Lungotevere dei Tebaldi og flodmuren blev bygget sidst i 1800-tallet, men Buen, kaldet Arco Farnesiano, står endnu:

Via Giulia med Antiquario Farnesiano og Buen Arco Farnesiano. - Cop.: Leif Larsson

Brobuen fungerer også som en del af den aflange terrasse, der udgår fra Palazzo Farneses førstesal og løber over husrækken langs Via dei Farnesi, over Buen, og videre som tagterrasse på den lille elegante bygning, som stadig findes til venstre for Kirken Santa Maria dell'Orazione e Morte og vender ud mod en lille have, som er resterne af den engang så store og smukke park. (Se denne terrasse fra luften på et satellitfoto fra Google Maps)

...
Via Giulia med Palazzo Pateras, Antiquario Farnesiano og Buen Arco Farnesiano. - Cop.: Leif Larsson

Oprindeligt var det meningen, at Brobuen med sin terrasse skulle være ført videre gennem Parken og at der derpå skulle være bygget en bro over floden, så Farnese-Kardinalerne og deres familier og gæster på let og bekvem vis kunne spadsere over til familiens landsted, La Farnesina, som ligger på den anden Tiberbred, ved Via della Lungara. Denne del af projektet blev dog aldrig realiseret.

Buen blev som nævnt opført i 1603 og forbandt Palazzo Farnese med Kardinal Odoardo Farneses ejendomme, hvori der både var et lille museum, Statuario eller Antiquario Farnesiano, nogle rigt udsmykkede rum kaldet Camerini Farnesiani, og et lille kapel, Romitorio Farnesiano, i et rum, som Kardinalen lejede af naboen, Kirken Santa Maria dell'Orazione e Morte. Desuden var der fra terrassen over det lille palæ bag Buen gennem en smuk vindeltrappe med stukudsmykkede vægge adgang til en loggia og derfra til den smukke have med springvand og et væld af blomster og planter, samt opstillede antikke statuer og kunstgenstande.

I løbet af 1600-tallet begyndte Via Giulia at blive mere og mere brugt ved Karnevalsfester og teateropførelser. Ved sådanne lejligheder kom Arco Farnesiano rigtig til sin ret som "baggrundstæppe". Ofte særligt udsmykket som da Domenico Sforza Marescotti blev gift med Vittoria Ruspoli i 1617, hvor man både kunne holde væddeløb over den lange terrasse samt opstille en festbanket, hvortil Kardinal Farnese inviterede de øvrige Kardinaler af husene Aldobrandini, Borghese, Caetani, Leni, Borgia, Savelli, Peretti og Orsini, altså nogle af de fineste - og rigeste - herrer i Rom. Det fortælles, at efter middagen kom også Kardinalerne Montalto og Dati for at betragte bryllupsfestlighederne fra vinduerne i Kardinal Farnese's småhuse. Til lejligheden var Arco Farnesiano udsmykket med tæpper og gardiner i brokade og velour, så der under den dannedes et tildækket rum, hvorfra man kunne betragte processionen af ryttere.

Også da den franske tronfølger blev født i 1638 blev Farnese-Buen kostbart udsmykket og der afholdtes turneringer med de smukkeste heste, samt kapsejladser i udsmykkede både på Tiberen. Alt sammen til stor fornøjelse for folket, der stimlede sammen for at betragte de flotte opvisninger.

Litteratur om Arcoo Farnesiano:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte II / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1984. -- side 54, 62, 92.
--- Rione VII Regola, Parte III / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione, 1979. -- side 64, 91.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20. (før de nyeste fund).
Le 100 Meraviglie di Roma. - Newton Compton editori, Inserto n. 24.
Malizia, Giuliano: Gli archi di Roma. 2. ed. Newton Compton editori, 1996.
- side 95-99.
Venditti, Antonello: L'arco di via Giulia, un palco sul carnevale. (Specchio romano).