Via dei Farnesi løber mellem Piazza Farnese og Via Giulia i kvarteret Rione Regola. For enden af gaden ses i Via Giulia facaden på Kirken Santa Maria dell'Orazione e Morte og Via dei Farnesi havde da tidligere også navn efter denne: Vicolo dell'Orazione e Morte. I 1881 ønskede Kommunen imidlertid at gå bort fra gadenavne, der var alt for obskøne eller triste og den gamle gade fik derfor nyt navn efter Farnese-familien, hvis store palæ dominerer gadens sydside.

Det var forøvrigt ikke første gang, at gaden skiftede navn, for allerede tidligere havde den heddet Vicolo della Statua og på nogle kort kaldes den Via della Carità efter Lægbroderskabet Arciconfraternita della Carità, som i mange år - siden 1536 - havde sæde i den nærliggende Kirke San Girolamo della Carità og som desuden ejede flere huse i denne gade og på dem alle havde sat sit ejermærke.

I det område, som Via dei Farnesi gennemløber, lå i Antikken nogle af de stalde, hvor byens 4 hestevæddeløbshold havde hovedkvarter. På gadens sydside har man udgravet rester af Stabulum Factionis Venetae og nord for gaden og op mod parallelgaden Via di San Girolamo della Carità er der udgravet mure fra et større bygningskompleks, som man tilsyneladende endnu ikke har identificeret.

EN TUR GENNEM GADEN:
Fra Piazza Farnese mod Via Giulia:

Hele gadens sydside domineres af det store kompleks Palazzo Farnese. Først af selve Palæets enormt lange mur i grå teglsten med 15 fag vinduer i 3 etager. Midtvejs er der en stor indgangsdør i nr. 68, indrammet af en bue i kraftige kvaderstensblokke. - Og derefter af Palæets havemur, hvorpå der lige i starten er opsat et lille gadealter i form af et krucifiks. Muren slutter først ved Via Giulia, hvor den går over i den Bue, som spænder over gaden og kaldes Arco Farnesiano.

På gadens nordside står på hjørnet Palazzo Fioravanti, som blev bygget i 1500-tallet af Antonio Massa di Gallese for senere at overgå til Fioravanti-familien. Bygningen er i 4 etager og mod Via dei Farnesi har den 4 vinduesfag og en indgangsdør i en bue af stenkvadre (nr. 92). Også den nederste del af hushjørnet er beklædt med en lodret række af disse sten og over dem sidder et lille gadealter i form af en stukramme, båret af engle og indeholdende et freskomaleri af Jomfru Maria med Jesus-Barnet og San Filippo Neri. Det stammer fra 1600-tallet. Ejendommens hovedindgang er fra Via Monserrato, hvorudtil huset har 7 fag.

Til venstre for Palazzo Fioravanti står en gammel, slidt bygning i 5 etager og 3 fag. Under vinduesrækkerne løber et etageadskillelsesbånd i stuk og over første- og andensalens vinduer er der et højt murstykke inden næste etage. Idag er facaden pudset op i en grålig-okkerfarve, men engang har de brede facadefelter måske været udsmykket med malerier, som det ses så mange andre steder i området. Det er muligt, at det er denne ejendom, som Giulio Mancini omtaler i sin bog "Considerazioni sulla pittura, Viaggio per Roma": "i den gyde som man kommer igennem for at nå til Kirken Santa Maria dell'Orazione e Morte er der et facademaleri i clair-obscur-teknik udført af Taddeo Zuccari" ("nel vicolo per venire alla Morte una facciata a chiaro scuro di istrumenti da fabricare di Thaddeo Zuccharo"). I stueetagen har huset 3 indgange, en indkørsel i en bred bue i nr. 90, en lav indgang i en bred stukramme i nr. 91, og en bredere dør i nr. 91A.

Det næste hus har kun én indgang i en bred, malet karm i nr. 89 i højre side af stueetagen, der ellers er forsynet med 2 x 2 mindre vinduer, samt et ganske lille til venstre. Facaden er pudset i en grumset okker farve og har på de øvre etager 6 fag, hvoraf de 2 yderst til venstre på førstesalen er omdannet til altandøre bag en smal fransk altan. Bygningens højde varierer, de 4 fag mod venstre har kun 3 etager, mens de 2 fag mod højre har 4. Etagernes vinduer og døre er i enkle, brede stukrammer og øverst har begge dele af huset et meget kraftigt fremspringende tagudhæng. Mellem førstesalens 2 vinduer i højre side sidder en lille indskriftstavle med emblemet for Arciconfraternita di San Girolamo della Carità, et udvidet græsk kors med buede linier, eller et let ændret Georgskors / Malteserkors (se eks. her). Korset er indesluttet i en cirkel og rundt om denne står: DO MUS - ARCH TIS - CONF NIS - No CX XXVIII. Lignende plader sidder også mellem etagens øvrige vinduer, her med Broderskabets administrationsnumre No CX XXVI og No CX XXVII.

Den elegante ejendom til venstre med 2 vinduer og 4 indgange i stueetagen dækker gadenumrene 81-84 og tilhørte også Arciconfraternita di San Girolamo della Carità, hvis Kirke ligger i karréen bagved, på hjørnet af Via Monserrato og Piazza di Santa Caterina della Rota. Palæet med den nydeligt pudsede facade og de mange dekorative detaljer, samt Broderskabets ejermærker og våbenskjold, huser idag Biblioteket for det Pavelige Santa Croce-Universitet. Bemærk udsmykningen over dørene og relieffet af Den genopstandne Kristus. --- Læs mere om denne ejendom her!

Herefter følger en noget mindre ejendom i 3 fag og 3 lavere etager. Det er det såkaldte Palazzetto Sereni, bygget for en vis Agostino Sereni i 1553, som det kan læses af indskriften, der sidder på den vandrette bjælke over døren i nr. 79: "IHS Maria - Augustino Serenius da fun... to fundavit die IIII Luio MDLIII" : "Agostino Sereni lod dette bygge den 4. Juli 1553". Midt i teksten er anbragt et skjold med ejerens initialer: "A.S.". Bemærk også her en rund plade med Lægbroderskabets ejermærke. ---- Læs mere om denne ejendom her!

Til venstre for Palazzetto Sereni ligger et endnu smallere hus med kun 2 fag og 3 etager. Vinduerne på de øvre etager sidder i hver side af huset, mens stueetagen er forsynet med en smal indgangsdør i hver side, indrammet af travertinkarm og med et halvcirkelformet vindue herover. De har husnumrene 77 og 78 og på tværbjælkerne står indskriften "D. Palmioli" og "Rest. A.D. MCMXI" (antagelig var ejeren en vis Domenico Palmioli, som i en almanak fra 1907 annoncerede sine varer: parfumer, hårbørster og kamme i stort udvalg, og lod bygningen restaurere i "Det Herrens År" 1911). I midten sidder et mindre, tilgitret vindue båret af 2 kraftige stenkonsoller. Kraftige friser løber som etageadskillelsesbånd under vinduerne, der er i profilerede rammer, som på førstesalen bærer mindre konsoller og vandrette overliggere. Her sidder mellem vinduerne 2 dekorationer. Nederst et lille Madonna-billede i majolikarelief med klar blå baggrund for den hvidt glaserede Maria med Barnet og med englehoveder og et våbenskjold i forskellige farver for fødderne. Det menes udført i 1800-1900-tallet og er sandsynligvis sat op, da ejendommen blev restaureret. Øverst er der et relief af et våbenskjold med et kors indrammet af en laurbærkrans.

Herefter følger en endnu smallere bygning med 2 fag i 4 etager under et kraftigt fremspringende tagudhæng. Facaden er pudset op i en rosa farve og alle rammer og etageadskillelsesbånd er i kraftigt hvidt stuk. Dette gælder også de høje dørbuer (nr. 75 og 76), der rummer både høje, smalle døre og herover øverst i buerne vinduer.

Nabohuset til venstre, der er noget mindre og kun har 2 fag i 3 etager, må på et tidspunkt være blevet bygget sammen med nr. 75 og 76, da der midt på det sted, hvor de 2 facader støder sammen, er opsat et ejermærke for Arciconfraternita di San Girolamo della Carità med det karakteristiske kors og administrationsnummeret "No VII". Bygningens 2 døre i nr. 73 og 74 er indsat i samme slags rammer som brugt i huset til højre. Facadens puds er dog i en lidt anden farve, så idag hører ejendommene tilsyneladende ikke længere sammen. Over døren i nr.74 sidder en meget udvisket indskriftsplade, hvor der ifølge Paolucci (se litt.note nedenfor) står: "Directum Dominium - Archisodalitii a Maria - Orationis et Mortis Urbis". Denne bygning har altså på et tidspunkt tilhørt Broderskabet ved Kirken Santa Maria dell'Orazione e Morte. Mellem førstesalens vinduer sidder endnu en tavle med ret udvisket tekst, der ifølge Paolucci skal være "Direct. Dominium - Ven. Arch. - S. Mariae Orat. - et Mortis Urbis - N. II".

Den sidste bygning på denne side af Via dei Farnesi er hjørnehuset mod Via Giulia, som her har 3 fag i 5 høje etager ud til sidegaden, mens hovedindgang og -facade findes mod Via Giulia.

Litteratur om Via dei Farnesi:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 373.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte III / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione, 1979. ----- side 8, 54, 70.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Le case romane con facciate graffite e dipinte / Amici dei Musei di Roma. - Roma : Palazzo Braschi, 1960.
- side 64.
Le strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton editori, 2004.
--- Voume Secondo : E-O. ----- side 514-515. .
Paolucci, Alberto: Piccole targhe sugli edifici dei rioni storici di Roma : Le proprietà di confraternite e congregazioni religiose. - Roma : Palombi Editori, 2008.
- side 43-44, 116-117.
www.borgato.be: Strade della Roma Papale: Via dei Farnesi.
Info.roma.it: Via dei Farnesi.
Roma segreta: Via dei Farnesi.