På nordsiden af Via del Portico d'Ottavia står på det østlige hjørne af Via della Reginella nogle små, gamle huse, som er sammenbygget til en fælles ejendom, der indtil 1870 var ejet af det religiøse broderskab Arciconfraternita di Santa Maria dell'Orto.

Denne sammenslutning hørte til ved Kirken Santa Maria dell'Orto, som ligger i Trastevere, på den anden side af floden. Begge dele blev grundlagt i slutningen af 1400-tallet, efter at et gammelt Jomfru Maria-billede, som var malet på en havemur, havde udvirket mirakler.

Som alle religiøse institutioner erhvervede også dette Broderskab sig ejendomme rundt om i byen, hvis afkast kunne dække udgifterne til lys og messer, blandt andet sjælemesser for de afdøde medlemmer.

Ejendommene mærkede man med særlige ejermærker, her er der tale om et indridset billede af Jomfru Maria med Jesus-Barnet siddende på en tronstol i en have (på italiensk: "orto"), flankeret af træer og med et stakit i baggrunden. Nedenunder står en tekst, der varierer lidt, alt efter hvor mærket er sat op. Den første del er dog gennemgående: "Dom - Arch - S M de Horto...: " Ejendom tilhørende Arc(h)iconfraternita di Santa Maria de Horto" ("hortus" er latin for "en have").

Ejermærket kan ses på muren i førstesals højde i Via della Reginella nr. 14. Den sidste del af teksten er her: "no LVII", altså nummer 57. Muligvis hentyder tallet til antallet af Broderskabets ejendomme, som man også kan møde i Via dei Falegnami, Via della Luce, Vicolo del Cedro, Via dei Frangipani, Piazza De Renzi og Via della Scala.

De sammenbyggede ejendomme i Via del Portico d'Ottavia er ret smalle med højst 2 fag vinduer. De varierer også en del i højden, men vinduerne - og dermed etagerne - er harmoniseret. Det er muligvis noget, der er sket ved sammenbygningen. På nogle af facaderne løber en stukfrise som etageadskillelse under vinduerne, hvoraf de fleste er i brede, enkle stukrammer. Tre af de fire småhuse har kun 2 etager, mens det midterste har 3. Stueetagen er over alt høj og forsynet med høje, firkantede butiksruder og -indgange.

Ejendommene er bygget på det sted, hvor den sydlige søjlegangsmur til anlægget Porticus Philippi stod i Antikken. Mere præcist står facaderne i selve gangen mellem muren og den indre søjlerække, der omkransede området omkring Templet for Hercules Musarum. Rester af søjler og buer findes sandsynligvis i husenes kældre, ligesom det er tilfældet mange andre steder i området.

I Middelalderen benyttedes ruinerne af den mod østliggende Portico d'Ottavia som fiskemarked, kaldet Pescheria. Trafikken til og fra denne travle handelsplads var stærk og har givetvis præget kvarteret, hvor der nu var skudt beboelseshuse op rundt omkring i områdets øvrige ruiner. Selve Via del Portico d'Ottavia var dengang (og indtil slutningen af 1800-tallet) en meget smal gade, på hvis sydside der stod en række gamle huse, der med tiden dannede grænsen ind til jødernes kvarter, den fra 1555 aflukkede Ghetto.

Litteratur om Casa della Confraternita di Santa Maria dell'Orto:
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S.Angelo - 4. edizione riveduta e ampliata / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1984. ------- side 30.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund --- derfor er Circus Flaminius og Crypta Balbi byttet om !!!!! ).
Paolucci, Alberto: Piccole targhe sugli edifici dei rioni storici di Roma : Le proprietà di confraternite e congregazioni religiose. - Roma : Palombi Editori, 2008.
- side 53, 130.
Info.roma.it: Edificio proprietà della Confraternita di Santa Maria dell'Orto a Via Portico d'Ottavia.