|
|
|
Porticus Philippi - nu forsvundet søjlegang - Se mellem nr. 122 og 138 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Stor søjlegangs-omkranset plads rundt om Templet for Hercules Musarum, beliggende nord for Circus Flaminius, i den østlige del af Prata Flaminia. I det område, der idag afgrænses af Via della Reginella mod vest og Via di Sant'Angelo in Pescheria mod øst, Via dei Funari i nord og Via del Portico d'Ottavia i syd. Grundplanen kendes fra et fragment af marmorbyplanen Forma Urbis. Anlægget blev bygget i år 29 før Kristus af Kejser Augustus' stedfader L. Marcius Philippus, der lod søjlegangene udsmykke med kostbare græske kunstværker. Midt på plænerne indenfor stod det gamle Tempel, som Marcus Fulvius Nobilior havde ladet rejse i år 187 før Kristus efter sin sejr over aetolerne og erobringen af Ambracia i Epiros, hvorfra han hjembragte 9 bronzestatuer af Muserne. Disse anbragtes i Templet, som derpå blev viet til Hercules Musarum eller Hercules Musagetes. Philippus var som nævnt stedfader til Octavian, den senere Kejser Augustus. Han var allerede oppe i årene og havde voksne børn fra et tidligere ægteskab, da han overtog opdragelsen af den unge stedsøn, hvis ejendomme han administrerede og hvis uddannelse han strukturerede. Philippus var meget rig og satte tilsyneladende stor pris på sin stedsøn. Richardson (se litt.note forneden) anfører, at den lidt senere romerske forfatter Suetonius fortæller, at stedfaderen var opmuntret til byggevirksomhed ved at følge stedsønnens tiltag. Richardsen foreslår den mulighed, at det var i samråd med Augustus, at Philippus valgte at bygge sine søjlegange ved siden af det anlæg, som Augustus selv lod genopbygge i sin søster navn: Porticus Octaviae, nutidens Portico d'Ottavia, der ligger lige øst for Porticus Philippi. Philippus' anlæg var - som Augustus' - storslået og kostbart udført i materialer og i udsmykning. Søjlegangene fungerede faktisk som et kunstmuseum med opstillede statuer og ophængte malerier. Ifølge Plinius den Ældre (Naturalis Historia 35: 66, 114, 144) kunne man her finde en statue af Helena udført af Zeuxis, en række scener fra den Trojanske Krig af Theorus, 3 værker af Antiphilus, en Dionysos, en statue af Den Unge Alexander og en Hippolytos og Tyren. ("fecit et figlina opera, quae sola in Ambracia relicta sunt, cum inde Musas Fulvius Nobilior Romam transferret. Zeuxidis manu Romae Helena est in Philippi porticibus, et in Concordiae delubro Marsyas religatus", "et in Philippi Liberum patrem, Alexandrum puerum, Hippolytum tauro emisso expavescentem ...", "Theorus se inungentem, idem ab Oreste matrem et Aegisthum interfici, bellumque Iliacum pluribus tabulis, quod est Romae in Philippi poriticibus")(Tekst fra Lacus Curtius/ Bill Thayer). Som nævnt kender vi Anlæggets grundplan fra et fragment af Forma Urbis, som blev til under Kejser Septimius Severus (193-211 efter Kristus). Denne plan er altså udført 200 år efter at Philippus opførte sine søjlegange og viser sandsynligvis derfor disse i en noget yngre udgave. I år 80 efter Kristus blev Rom hærget af en stor brand og man mener, at Anlægget blev genopbygget efter denne af Kejser Domitian. Det er derfor muligt, at det oprindelige Anlæg har haft en lidt anden opbygning og udseende. På Forma Urbis-fragmentet ses Anlægget bestående af en dyb, dobbelt søjlegang, hvor den indre søjlerække er sat med lidt mindre mellemrum end den ydre. Den indre række har desuden muligvis stået hævet et trin over grunden. Passagen mellem de 2 søjlerækker var ret bred. Indenfor søjlerækkerne skal der have været et parkanlæg, måske i samme form som det, der var anlagt af Vespasian i Templum Pacis, med bede med blomster og buske, damme og fontæner. På 3 af Anlæggets sider lader det til at have været afskærmet af mure, hvoraf den mod sydøst har haft en lille dør i det sydlige hjørne som gennemgang til naboanlægget Porticus Octaviae. Tilsvarende har sydmuren sandsynligvis haft en dør ud mod Circus Flaminius. På Anlæggets fjerde side, mod nord, ser det ud til, at der i stedet for en mur var en række kvadratiske søjlebaser, hvorpå en række kraftige søjler var opstillet som adgang til en række mindre siderum og en lille firkantet gårdsplads, som på de 3 andre sider (mod øst, nord og vest) var afgrænset af korte søjlegange. Vest for pladsen var der tilsyneladende en bred trappe, som førte op til et uregelmæssig, trekantet anlæg mod nord. De mindre siderum har muligvis huset butikker, der har haft åbne facader mod det nordlige anlæg. De antikke forfattere Ovid og Martial beretter om, hvorledes området omkring Aedes Herculis Musarum benyttedes som markedsplads af handlende i hår og parykker. Richardson (se litt.note nedenfor) forslår, at dette har fundet sted på den trekantede plads nord for Porticus Philippi. Da Anlægget genopbyggedes under Kejser Domitian blev fronten samtidig trukket noget frem, således at den kom på linie med fronten på Porticus Octaviae. Ifølge Carandini (se litt.note nedenfor) udvidedes søjlegangene også til dobbelt bredde ved denne lejlighed.
Litteratur om Porticus Philippi: |