Gaden, der har navn efter den antikke søjlegang Porticus Octaviae hvis rester stadig står i den østlige del af området, løber fra sidegaden Vicolo Costaguti i vest til Lungotevere dei Cenci i øst, i kvarteret Rione XI Sant'Angelo.

Foto: cop. Leif Larsson

Mange monumentale bygninger lå i Antikken langs Via del Portico d'Ottavia: i øst Marcellus-Teatret samt de ældre templer for Apollon og Bellona, de store søjlegangsomkransede anlæg med deres templer knejsende i midten: Porticus Octaviae ( der tidligere kaldtes Portcius Metelli), med Templet for Juno Regina og Templet for Jupiter Stator, Porticus Philippi med Aedes Herculis Musarum, Porticus Octavia, et Neptun-Tempel og et Tempel for Herculis Custodis. Gaden var meget befærdet og som navnet Via Triumphalis antyder var det den vej, som de sejrende generaler førte deres hære, når de var blevet tildelt et triumftog op til Capitol.

1: Aedes Martis - 2: Porticus - 3: Aedes Herculis Custodis ? - 4: Fons - 5: Stater af Diosckurerne - 6: Domus ? - 7: Horreum - 8: Aedes Castoris - 9: Ara Neptuni ? - 10: Aedes Neptuni - 11: Ara Domitii Ahenobarbi - 12: Porticus Philippi - 13: Aedes Herculis Musarum - 14: Edicola delle Camenae ? - 15: Porticus Octaviae - 16: Curia Octaviae - 17: Aedes Iunonis Reginae - 18: Aedes Iovis Statoris - 19: Statue af Cornelia - 20: Arcus Germanici - 21: Arcus Drusi ? - 22: Apollon-statue - 23: Theatrum Marcelli - 24: Apollon-Tempel - 25: Bellona-Tempel

Senere forfaldt de store bygninger og i ruinerne af Porticus Octaviae opstod mellem kirker og klostre byens fiskemarked, Pescheria, hvorfor gaden nu fik navnet Via della Pescheria. Først i 1871, da ruinerne omkring Portico d'Ottavia blev fritlagt, fik gaden sit nuværende navn: Via del Portico d'Ottavia.

Fra 1555, da Pave Paul IV havde påbudt, at jødernes kvarter blev lukket inde af mure og porte, som aflåstes om natten, udgjorde gaden, som dengang var ganske smal, nordgrænsen for Ghetto'en. To af områdets hovedporte stod her, den ene ved Piazza Giudea, hvor Via del Portico d'Ottavia idag begynder, og den anden overfor Kirken Sant'Angelo in Pescheria, hvor gaden drejer mod syd. Området herfra og ned til Tiberen var det areal, som jøderne fik tildelt. I 1848 begyndte man at rive muren omkring Ghetto'en ned og i 1885 besluttede Kommunen, at kvarteret var saneringsmodent og næsten alle husene blev revet ned.

EN TUR GENNEM GADEN:

Via del Portico d'Ottavia er som ovenfor nævnt den østlige del af en lang gadestrækning, der fra Tiberens runding løber mod sydøst ned mod Capitol. Gaden er den østlige forlængelse af nutidens Via di Santa Maria del Pianto, som stopper i det kryds, hvor sidegaden Vicolo Costaguti fra nord møder Via del Progresso fra syd.Vi befinder os her på den gamle plads, der forsvandt med Ghetto'ens nedrivning: Piazza Giudea. Her stod en stor og smuk fontæne, som i forbindelse med nedrivingen blev flyttet og først i 1930 atter opstillet, denne gang på den lille plads, der ligger syd for den gamle placering: Piazza delle Cinque Scole. Fontænen er tegnet af Giacomo della Porta og bygget i 1591. (se fontænen på Piazza Giudea på stik af Giuseppe Vasi fra 1761 på info.roma.it). Midt i gadekrydset er der i vejbelægningen nedfældet en række marmorsten, der angiver omridset af fontænen på dens oprindelige plads.

GADENS NORDSIDE - fra Via di Santa Maria del Pianto til Lungotevere dei Cenci:

Når vi herfra går ned mod ruinerne af Portico d'Ottavia har vi først på vores venstre hånd Lorenzo Manili's hus, kaldet Palazzo di Lorenzo Manili eller Casa Manliana, med dets meget specielle dekoration af antikke fragmenter og indskriftsfriser, som efterligner den antikke stil. Det er bygget i 1467-1468 og sammenbygget af flere ældre huse med forskellig højde og udseende. Over indgangsdøren sidder et stykke af et relief af en løve, der er ved at fortære et bytte.

Foto: cop. Leif Larsson

Efter den smalle sidegade Via della Reginella, som Pave Leo XII lod inkludere i den aflåste jødiske Ghetto i 1825, følger på venstre side en række lave og smalle Middelalderhuse, der tilhørte det religiøse broderskab ved Kirken Santa Maria dell'Orto, Confraternita di Santa Maria dell'Orto, som det kan ses af ejermærket på muren ud mod sidegaden. Teksten lyder: "DOM ARCH S M DE - HORTO N L VII".

Den næste smalle sidegade er Via di Sant'Ambrogio, der fører ned til Kirken Sant'Ambrogio. Husene på gadehjørnet er de såkaldte "Case dei Fabi", som engang tilhørte familien Fabi di Pescaria. De 2 ejendomme med gadenumrene 8 og 13 stammer fra 1400-1500-tallet og afsluttes foroven af smukke loggia'er, hvoraf en del dog idag er tilmuret med vinduer indsat i buerne.

......................
Foto: cop. Leif Larsson

Efter nogle forskellige, fint istandsatte ejendomme følger 3 meget smalle og lave, gamle huse, som i 1200-tallet tilhørte Grassi-familien, derpå Renzo Particappa og fra 1481 Ospedale della Consolazione. Ejendommen i nr.25 var engang del af et tårn. Bygningerne kan også ses fra Via della Tribuna di Campitelli, der ligesom den næste sidegade, Via di Sant'Angelo in Pescheria, løber langs med vestsiden af Kirken Sant'Angelo in Pescheria, der er bygget ind i ruinerne af Portico d'Ottavia.

Og det netop disse ruiner, vi nu er nået frem til. Hvad der idag er tilbage er blot en brøkdel af det oprindelige anlæg. Her står vi overfor det fremspringende indgangsparti, der fra Circus Flaminius førte ind gennem den dobbelte søjlegang til området og templerne indenfor. På muren til højre sidder en indskrift, der minder om det gamle fisketorv Pescheria og den ret, som Roms øverste embedsmænd havde til at modtage hovederne fra særligt store fisk. (Læs mere herom her!)

Udfor ruinerne drejer Via del Portico d'Ottavia skarpt til højre og løber sydpå ned mod Tiberen. På vor venstre hånd står nu et kompleks af gamle Middelalderhuse, det såkaldte Casa dei Vallati, som er bygget op i 2 dele fra henholdsvis 1300-tallet og 1500-tallet. Det tilhørte familien Vallati, som havde deres eget kapel og gravmæler i Sant'Angelo in Pescheria. Bygningerne blev restaureret i 1930 og huser idag kommunale kontorer.

Bag Casa dei Vallati kan man skimte de 3 søjlerester fra Apollon-Templet og dele af Marcellus-Teatret, som mest er skjult bag en moderne 5-etagers ejendom. En anden ældre ejendom ligger på hjørnet af Via di Monte Savello, på hvis anden side den lille Kirke San Gregorio della Divina Pietà rejser sig overfor Ponte Fabricio, der fører over til Tiberøen.

TILBAGE GENNEM GADEN - fra Lungotevere dei Cenci til Via di Santa Maria del Pianto:

På gadens vestside - og igen på vor venstre hånd, når vi nu spadserer tilbage - ligger bag de høje gitre og grønne træer Synagogen, som blev indviet i 1904 i det tomme område, som opstod efter at de gamle, faldefærdige huse i Ghettoen var blevet revet ned. Destruktionen af denne by i byen, som havde eksisteret siden Pave Paul IV i 1555 havde påbudt jødernes kvarter lukket inde af mure og porte, som aflåstes om natten, var allerede så småt begyndt i 1848, men i 1885 besluttede Kommunen, at kvarteret var saneringsmodent og næsten alle husene blev revet ned.

I 1911 genopbyggedes området i 4 store karréer mellem Via del Portico d'Ottavia og Via del Progresso med et midterkryds af gaderne Via Catalana og Via del Tempio. Synagogen ligger i den sydøstlige karré, mens den nordøstlige, efter Via Catalana, er bebygget med en moderne beboelsesejendom tilhørende "Cooperativa Unione Capitolina", som det kan læses på skiltet på det afskårne gadehjørne.

På det næste gadehjørne, der hvor gaden drejer skarpt mod vest, overfor Portico d'Ottavia, sidder på husmuren i førstesals højde et lille rundt Madonna-billede i majolika i blå og hvide farver. På muren ved nr. 48 sidder en mindesten om en jødisk families udslettelse i Auschwitz efter razzia'en i kvarteret den 16. Oktober 1943.

En anden stor beboelsesejendom - lidt finere udført og med flere detaljer på facaden - afslutter karréen ud mod Via del Tempio. Den store bygning, som omfatter hele den næste karré frem til Via del Progresso, er skolen Istituto Quintino Sella.

Den sidste karré, som ikke hører til vores spadseretur, ligger nede bag Via Catalana og er bebygget med flere enkeltstående ejendomme.

Litteratur om Via del Portico d'Ottavia:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 19.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 721-722.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S. Angelo. - 4. edizione riveduta e ampliata / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1984. ------- side 30, 32, 38, 48.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 og 28 (før de nyeste fund).
Secret Rome / Ginevra Lovatelli, Adriano Morabito, Marco Gradozze ... (et al.). - 4. edition - Chambray-Les-Tours : Jonglez, 2014. - (Local Guides by Local People)
- side 146-149.
Info.roma: Via Portico d'Ottavia.
Romasegreta: Portico di Ottavia.