PALÆETS YDRE:

Palæets hovedfacade vender ud mod Piazza della Cancelleria, hvor hovedindgangen findes i nr. 1. Muren er fuldstændigt dækket af travertinplader, -søjler, -gesimser, og -vinduesrammer, mens sydmuren mod Via del Pellegrino og nordmuren mod Corso Vittorio Emanuele II bortset fra hushjørnernes første fag er i hvidpudsede teglsten med de dekorative elementer, udført i travertin.

cop. Leif Larsson

Den 14 fag lange hovedfacade har en høj kælder, samt 3 høje etager og en lav overetage i en hvid stenmønstret mur med vinduerne anbragt mellem flade søjler med korinthiske kapitæler.
På førstesalen er vinduerne indsat i buer, indrammet af rektangulære felter med relieffer i lunetterne under de vandrette overliggere. På disse findes en smal rise med relieffer af roser, ligesom en større udgave af denne blomst ses over vinduerne. Rosen hører til Riario-familiens våben. Over hvert andet vindue indeholder frisen ikke relieffer, men en indskrift, der lyder: "R. Car. S. Geor. S.R.E. Camer.", der står for "Raffaele Cardinale di San Giorgio, Camerlengo di Santa Romana Chiesa". Bygherren, fra 1483 Kardinal ved San Lorenzo in Damaso Raffele Riario, var nemlig fra 1477 også Kardinal ved Kirken San Giorgio in Velabro, samt fra 1483 "Camerlengo", Pavelig Skatmester.
På andensalen er vinduerne høje og rektangulære i profilerede rammer.
Trediesalens vinduer er ganske små buer, omgivet af smalle profilerede rammer.

Over søjlerne mellem førstesalens vinduer løber en lang frise henover hele facadens bredde. Den bærer teksten: "Raphael Riarius Savonensis Sancti Georgii Diaconus Cardinalis Sanctae Romanae Ecclesiae Camerarius a Sixto IIII Pontifice Maximo honoribus ac fortunis honestatus Templum Divo Laurentio Martyri dicatum et Aedes a fundamentis sua impensa fecit MCCCCLXXXXV Alexandro VI P. M." : "Raffaele Riario fra Savona, Kardinal-Diakon ved Kirken San Giorgio og Kammerherrre for Den Hellige Romerske Kirke, overøst med hæder og rigdomme af Pave Sixtus IV, lod for egen regning helt fra grunden opbygge denne Helligdom for martyren San Lorenzo, samt Palæet, i året 1495 under Alexander VI's pontifikat".

Hovedportalen har Pladsens nr. 1 og sidder omtrent midt på facaden i det sjette fag fra syd (Via del Pellegrino) og det niende fag fra nord (Corso Vittorio Emanuele II). Portalen består i hver side af dobbelte flade søjler og indenfor disse af 2 kraftige runde søjler i gråt marmor, der omkranser en høj indgangsbue med springende løver i lunetterne. Alle søjler afsluttes af høje, profilerede kapitæler, som bærer en lang marmorbalkon med balustrer og relieffer med pavelige våben og stjerner.

I det fjerde fag fra Corso'en sidder indgangsportalen til Kirken San Lorenzo in Damaso i en enkel, profileret dørkarm under en vandret overligger med en indskrift: "Basilica Parrocchiale - S. Lorenzo in Damaso".

cop. Leif Larsson

Til at tegne de 2 portaler indkaldtes forslag fra flere af tidens førende arkitekter: Antonio da Sangallo Il Giovane (1483-1546), Jacopo Barozzi, kaldet Il Vignola (1507-1573) og Domenico Fontana (1543-1607), som endte med at udføre arrangementet for Kardinal og Vicekansler Alessandro Peretti, som var nevø af Pave Sixtus V. De 2 løverelieffer i indgangens lunetter ses sammen med 2 grene med frugter, nærmere bestemt pærer, der hentyder til Perettti-familiens navn, ligesom stjernerne og de 3 små høje, som ses andre steder (bl.a. på balkonen ovenover), hører til denne families våben.

Til venstre for hovedportalen, står mellem søjlerne skrevet: "An. Salut. - M D - LXXXIX" ("I Det Herens År 1589"). Til højre ses en tilsvarende indskrift med teksten: "Sixti V - Pontif. - Ann. V" ("(i) det 5. år af Sixtus V's pontifikat"). En indskrift til minde om begge Kardinaler, Riario og Peretti, som skal have stået over portalen, eksisterer ikke idag, da den forsvandt under den franske besættelse under Kejser Napoleon. Til gengæld efterlod franskmændene en indskrift over førstesalens vindue, lige over portalen, med teksten "Corte Imperiale": "Det Kejserlige Hof", der her omfattede det nye styres Domstol, da Palæet i denne periode fungerede som Justitspalæ.

Sidemuren mod Via del Pellegrino, som er bygningens sydmur, har præg af de mange forretningslokaler, som Kirken havde råderet over og som den udlejede til erhvervsformål. Det drejer sig om 11 lokaler, der indrammedes af lige så mange buer, der idag er tilmurede.

Sidefacaden er i teglsten med travertinudsmykning i form af flade søjler med korinthiske kapitæler. Den lange mur mod Via del Pellegrino har forneden under tilmurede buer 11 brede indgange med numrene 190-200, hvoraf de 9 benyttes af forretninger med firkantede døre. Over buerne sidder små, kvadratiske vinduer. Dog er de 2 første fag i højre side omdannet til høje vinduer med buet overkant.
På andensalen er der en lang række vinduer af samme type, men knapt så høje og flankeret af søjler med vandrette overliggere.
Trediesalens vinduer er lavere og firkantede med enkle rammer.
Fjerdesalens er igen rektangulære, høje og med smalle vandrette overliggere, mens femtesalens ligner trediesalens.

Hjørnet mod Piazza della Cancelleria er et kapitel for sig. Den flerkantede facade er helt dækket af flade sten, kraftige forneden hvor der sidder et tilmuret vindue, tyndere foroven hvor andensalen har en altandør i travertinportal bagved en kraftig travertinbalkon båret af kraftige konsoller. Både balkonens sider og konsollerne er udskåret og dekoreret med forskellige mønstre, roser, grene og kardinalhatte. På hjørnet mod Piazza della Cancelleria sidder under trediesalen et stort våbenskjold med relief af Pavens familievåben, egetræet (familien Della Rovere), Sankt Peters nøgler og den pavelige tiara. Herunder sidder en relieftavle med teksten "Giulio II - Pont. Max." = "Pave Julius II".

Den sidste og venstre del af Sidemuren mod Via del Pellegrino har endnu et flerkantet hjørne udsmykket i samme stil som det i den modsatte ende af gaden.

Herfter følger en stor, indhegnet privat gårdsplads, som er gemt bag en høj teglstensmur med gitterværk foroven. I nr. 178 er der en bred låge til indkørslen til Palæet og hvor muren slutter inden nabohuset, sidder endnu en, noget smallere, indgangslåge i nr. 177.

Sidemuren mod nord - mod Corso Vittorio Emanuele II - er i teglsten med travertinudsmykning i form af flade søjler med korinthiske kapitæler. I hver side af muren er der en hjørnebygning, som er trukket noget frem i gadebilledet. Den er ligesom hovedfacaden mod Pladsen beklædt med travertinfliser og -udsmykning. På hushjørnet mod Pladsen sidder desuden i førstesalshøjde et relief af et paveligt våben, som her også tilhører Della Rovere-familien, hvorfra Pave Julius II stammede.

cop. Leif Larsson

I stueetagen er der til venstre en bred firkantet port, der er sideadgang til Kirken San Lorenzo in Damaso. De 12 fag vinduer hernede er indsat i buede, profilerede travertinrammer, der sidder lidt højere end sidedøren.
På førstesalen er vinduerne indsat i buer, indrammet af rektangulære felter med relieffer i lunetterne under de vandrette overliggere. På disse findes en smal frise med relieffer af roser, ligesom en større udgave af denne blomst ses over vinduerne. Rosen hører til Riario-familiens våben. Over hvert andet vindue indeholder frisen ikke relieffer, men en indskrift, der lyder: "EPS. OSTIENS.", hvilket hentyder til, at Riario i 1511 blev udnævnt til Biskop ("Episcopus") af Ostia.
På andensalen er vinduerne i høje og rektangulære profilerede rammer.
Trediesalens vinduer er ganske små buer, omgivet af smalle profilerede rammer.

cop. Leif Larsson

På hushjørnet yderst til højre, der vender ud mod den tilhørende gårdsplads og have, sidder i førstesalshøjde et relief af et våbenskjold med Pave Pius XII's mærke, en due over 3 små høje. Til venstre for dette sidder på muren over førstesalens vindue et andet våbenskjold indeholdende en rose, som var Riario-familiens mærke.

Palæets vestmur med 13 fag vender ud mod den tilhørende gårdsplads og have og er udsmykket som de øvrige mure, i hvidpudset teglsten med dekoration i travertin.

PALÆETS INDRE:

Bygningen består egentlig en en krans af rum med vinduer mod de omgivende gader og Pladsen, samt gange ud mod i venstre side en stor indre gårdsplads og i højre side et stort kirkerum.

Indenfor Palæets hovedindgang ses den store og smukke indre gårdsplads omkranset af søjlegange i 2 etager (se foto fra info.roma.it) under en tredie tilmuret etage. Mellem søjlerne, der er af granit med baser og kapitæler i marmor, er der relieffer af Kardinal Riario's våben, rosen og den franske lilje.

cop. Bo Lundin

cop. Bo Lundin

cop. Bo Lundin

En anden, mindre gårdsplads, som ikke har bevaret sit originale udseende, ligger bag Kirken San Lorenzo in Damaso, som er indrettet i Palæets højre side (se bygningsplan fra info.roma.it).

En stor trappe fører op til førstesalen, hvor der er en smuk marmorportal fra 1400-tallet, der af nogle antages at være udført af Andrea Bregno. På denne etage findes også andre portaler tegnet af Bregno, men udført af hans elever.. Heroppe findes den såkaldte "Sala Riaria" eller "Aula Magna" og "Il Salone dei 100 giorni" ("Salen med de 100 dage"), der under Pave Paul III (1534-1549) blev udsmykket med fresker af Vasari.
Sala Riaria er en stor, rektangulær sal med vinduer ud til bygningens hovedfacade. Rummet bruges mest til møder og konferencer. På væggene hænger malerier af Franceschini, de brugtes som forlæg for mosaikudsmykningen i Peterskirkens kuppel overfor Cappella dei Canonici.
Også Sala dei 100 giorni er stor og har højt til loftet. Rummet er rektangulært og vinduerne vender her ud mod Corso Vittorio Emanuele II. Det var denne del af bygningen, som fuldendtes efter at kardinal Riario var blevet Biskop af Ostia i 1511, hvilket også kan læses af en indskrift over kaminen. Salens navn skyldes, at Vasari var 100 dage om at udføre malerierne. Det fortælles, at han pralede med dette overfor Michelangelo, som tørt svarede: "Ja, det ser man". Malerierne forestiller scener fra Pave Paul III's liv. Også loftet herinde er værd at bemærke. Det er et kassetteloft, hvor hver eneste flade er dækket af roser, bladranker, kardinalhatte og våbenskjold med Riario's mærker: rosen og den franske lilje.

I et mindre rum, kaldet "Salone di Studio", er loftskassetterne udfyldt af malerier af Perin del Vaga.

På førstesalen findes også det private Kapel: Cappella del Pallio : Pallium-Kapellet. (et pallium er et bredt, hvidt uldbånd med indvævede sorte kors, der bæres over skuldrene af de katolske ærkebiskopper). I det kvadratiske lille rum, der er helt dækket af marmorfliser og stukdekorationer, er det Francesco Salviati, der er mester for udsmykningen. I en høj, men ikke særlig dyb nichebue står alterbordet udført i kostbar marmor. Altertavlen er et maleri af Jesu Fødsel.

Titel-Kardinalen ved San Lorenzo in Damaso har sin lejlighed på Palæets førstesal og her er der dekorationer af Perin del Vaga (1501-1547). Et rum blev af Kardinal Ottoboni indrettet til teater og fik loftet udsmykket af Filippo Juvara da Messina (1676-1736).