I Via Giulia nr. 1 står det store Palazzo Falconieri, som oprindeligt i sidste halvdel af 1500-tallet ejedes af Odescalchi-familien, hvis våben med en ørn, en løve med leopardpletter og små både kan ses udskåret i det rigt dekorerede tagudhæng. (Se foto af Alvaro de Alvariis).

Den høje og lange statelige bygning, der har 3 høje etager, samt nogle tilbagetrukne tilbyggede tagetager, over en høj kælder og hele 11 fag mod Via Giulia's sydside, hvor den på venstre side støder op til Kirken Santa Maria dell'Orazione e Morte og på højre side til et lille haveanlæg med gårdsplads bag en høj, smukt udført smedejernslåge (se foto fra borgato.be). En anden indre gårdsplads findes længere til venstre, hvor den tildels støder op mod kirkemuren. Begge gårde vender ud mod den bagvedliggende gade ved floden, Lungotevere dei Tebaldi.

Palazzo Falconieri's hovedbygning mod Via Giulia består af en dobbelt række større og mindre rum. Midtvejs skyder en "kam" ud mod flodsiden. Her er der en række aflange sale og efter den første åbner bygningen sig mod højre til en lille tværbygning med 2 rækker sale mod floden. (Se foto fra info.roma.it). Man må huske på, at før anlægget af de store Lungotevere-boulevarder og de høje Tibermure var der frit udsyn mod floden og palæernes haver bredte sig ud mod og over flodskrænten til sandbredder og små havne med trækfærger (se foto fra info.roma.it).

Haveanlægget til venstre, der ligger ved siden af Kirken, afsluttes med et grønt område nedenfor Lungotevere og afskærmes herfra af et langt smedejernsgitter mellem høje travertinsøjler dekoreret med relieffer af faunehoveder (se foto af Alvaro de Alvariis). En port med husnummer 14 fører fra gaden og via en smuk dobbelt, halvcirkelformet trappe ned til anlægget. (Se foto - set fra Palæet - af Alvaro de Alvariis). Trappen omslutter en gammel fontæne (se foto af Alvaro de Alvariis), hvor der i en niche er anbragt 2 bassiner over hinanden. I det første løber vandet fra et menneskehovede, mens 2 delfiner spyer vandet ud i det nederste. Anlægget menes tegnet af Francesco Borromini.

Haveanlægget til højre benyttes vist mest som parkeringsplads. Det er også skærmet mod Lungotevere dei Tebaldi af et langt smedejernsgitter mellem travertinsøjler. På dets højre side står det såkaldte Palazzetto Falconieri, en lille sidebygning, der idag er fra 1900-tallet, men oprindeligt var et palæ bygget i 1693 af Carlo Bizzachieri sammen med arkitekterne Pietro Michetti og Ferdinando Fuga.

Set fra Lungotevere (se foto fra info.roma.it) er dette indtrykket af Palazzo Falconieri's "bagside": Bag smedejernsgitteret gemmer der sig - set fra højre mod venstre - først et sidehus i 1 fag, derpå en gårdsplads med en 2-fags tilbagetrukket midterbygning i 3 fag og en fremspringende 5-6 fags sidebygning med en facade på 4 brede fag ud mod Lungotevere. Alle bygninger har 4 etager, mens den tilbagetrukne midterbygning har en høj åben overetage med smukke buer båret af grå marmorsøjler med korinthiske kapitæler. Facaderne mod den indre gård er også alle dekoreret med kanter, friser og guirlander i den lyse puds.

Tilbage i Via Giulia kan der gives en kort beskrivelse af Palæets facade. Her er som nævnt ovenfor 3 høje etager over en høj kælder og med en overbygget fjerde etage. Facaden er pudset op i en lys farve og har et indridset stenmønster. Den brydes af 3 x 3 vinduer og mellem disse 2 store portaler i rammer af stenkvadre. Over dem sidder altaner. Portalen til højre, med et falkerelief over buen (se foto fra info.roma.it), er tilmuret og på muren sidder et lille Madonna-billede i mosaik (se foto fra borgato.be). Kældervinduerne indrammes af profilerede rammer med konsoller, der bærer vindueskarmene under stueetagens vinduer. Alle vinduer på etagerne er i profilerede travertinrammer med vandrette overliggere. På ejendommens hjørner sidder kannellerede steler med falkehoveder (se foto fra info.roma.it), den til venstre skal først være sat op i 1730-1735. Tagudhænget er bredt og fremspringende, samt smukt udskåret med relieffer af løvehoveder og roser, samt stjernetegnenes dyr. Palæet stammer fra 1600-tallet, men er blevet renoveret og udbygget flere gange. Hovedindgangen har gadenummer 1.

I Palæets smukke sale på førstesalen er der bevaret de stuklofter, som Francesco Borromini tegnede, da han udvidede og ombyggede ejendommern i midten af 1600-tallet. (Se foto fra info.roma.it).

PALÆETS HISTORIE:

I 1500-tallet stod der på dette sted nogle bygninger, som ejedes af Ceci-familien. I 1574 solgtes grunden imidlertid til Monsignor Paolo Odescalchi, der boede her i 1576 med sin broder Girolamo, men solgte Huset videre i 1606 til Farnese-familien, som opkøbte flere andre ejendomme i området mellem floden og Piazza Farnese.

I slutningen af 1500-tallet havde Kardinal Flaminio Plato fra Milano bopæl her, og det samme gjaldt 2 andre kardinaler: Paolo Emilio Sfondrati og Gabriele Paleotti.

Det var Grev Mario Farnese af Latera, som i 1606 havde købt ejendommen, men det var Pietro Farnese, der i 1638 olgte den for 16.000 scudi til Orazio Falconieri fra Firenze, der havde tjent en formue på handel med salt, så han kunne betale en høj pris for grunden. Få år efter købet aftalte den nye ejer med Francesco Borromini, at denne skulle udvide og forskønne den tidligere bygning til et storslået Palæ.

Palæets nuværende facade er den, som Borromini forlængede og planlagde. Den højre portal med falken, Falconieri-familiens emblem, skyldes Borromini, mens den venstre med Farnese-familiens liljer er ældre.

Falconieri-familien levede her i luksus i flere hundrede år og de hørte til Roms elite. I 1781 nåedes et højdepunkt, da Costanza Falconieri blev gift med Luigi Braschi, som var nevø til Pave Pius VI. I den anledning afholdtes en større fest i Palæet. Det blev ikke den sidste mindeværdige fest i Palazzo Falconieri og de luksuriøse arrangementer fortsatte indtil familien uddøde i 1865.

Andre kendte personer har også boet i Palæet, for eksempel Kejser Napoleon's mor Letizia Bonaparte, da hun i 1815-1818 besøgte sin halvbroder Kardinal Fesch, der logerede her. Den senere Pave Leo XIII har også boet her i 1877. Men i slutningen af 1800-tallet overgik Palazzo Falconieri til familien Medici del Vascello, som derpå solgte det videre til Vilmos Frankoi, der var fra Ungarn og her grundlagde Istituto Storico Geografico, men i 1927 overlod Palæet til den ungarske stat. Idag huser bygningen Accademia d'Ungheria in Roma.

Litteratur om Palazzo Falconieri:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13. + 18.
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 211-213.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte 3 / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione. ------- side 44-48.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Pulvers, Marvin: Roman Fountains : 2000 Fountains in Rome : a complete Collection. Roma, "L'Erma" di Bretschneider, 2002.
- side 429 (nr. 849).
Alvaro de Alvariis: Fotos på Flickr.
Borgato.be: Via Giulia (se: Palazzo Falconieri).
Info.roma.it: Palazzo Falconieri.
Wikipedia (italiensk tekst): Palazzo Falconieri.