Denne store plads ligger i kvarteret Rione Regola mellem Via dei Baullari og Via di Monserrato. Den har navn efter det store, pragtfulde Palazzo Farnese, tidligere residens for Farnese-familien, som blev opført i begyndelsen af 1500-tallet efter at Kardinal Alessandro Farnese (der senere blev Pave Paul III) i 1495 havde opkøbt en række huse, ejet af Kardinal Ferritz og andre, i området ned mod floden. Disse blev revet ned, dels for at opføre det nye Palæ og dels for at skabe en stor og fornem Plads foran familiens nye bolig.

Farnese-familien fik i 1500-tallet titel som Hertuger af Parma, "Duchi di Parma", og Pladsen kaldtes derfor ofte Platea Ducis Parmae.

Tre hundrede år senere overgik Palæet til Bourbon-familien fra Napoli, "I Borboni di Napoli", og Pladsen fik navnet Piazza di Napoli.

Palazzo Farnese - foto cop.: Bo Lundin

Mens Pladsen, som den er idag, først blev anlagt efter nedrivningen af blandt andet Kardinal Ferritz's huse, har området omkring naturligvis en meget ældre historie. Her boede for eksempel den hellige Birgitta af Sverige, da hun kom til Rom for at deltage i Jubelåret 1350.

Det hus, som Birgitta og hendes datter Catarina logerede i, ejedes dengang af Francesca Papazzurri, som i 1354 donerede det til de svenske kvinder og den nonneorden, som de var ved at oprette. Her boede Birgitta derefter indtil sin død i 1373. Efter Birgitta's død overlod Francesca Papazzurri derpå bygningerne til Birgittiner-nonnerne, som stadig har til huse ud til Piazza Farnese i et kompleks bestående af både de gamle huse, samt nyere kirke- og klosterbygninger. Centralt i komplekset står Santa Brigida-kirkens store portal.

Går man længere tilbage, ved vi, at der i Antikken løb en brolagt gade, af hvilken man har udgravet rester, langs Pladsens sydvestside og med et forløb som nutidens Vicolo dei Venti mod sydøst og som Via di Monserrato mod nordvest, dog her i en lige linie, uden den nyere gades buede forløb.

Sydvest for Pladsen har man under Palazzo Farnese udgravet rester af flere forskellige bygninger, blandt andet staldbygninger for Antikkens forskellige væddeløbshold. Her en stald kaldet Stabulum Factionis Venetae. Man har også under Palæet fundet en "grænsesten" mod flodområdet, som var opsat af censorerne P. Servilius Isauricus og M. Valerius Messalla i år 54 før Kristus. Også rester af en stor, gammel kloak- eller vandledning er fundet i hjørnet mod Via di Monserrato. Den har engang ført vand fra Campo de' Fiori til Tiberen.

Under Palazzo Farnese fandt man også i 1886 en ca. 8 meter lang mosaik fra Antikken. Den har et billedmotiv af akrobater på hesteryg og sættes i forbindelse med den ovenfornævnte staldbygning.

I Middelalderen lå her langs vejstykket en anseelig mængde kirker, men tilsyneladende ingen lige her, hvor Piazza Farnese siden opstod.

foto cop.: Bo Lundin

Endnu mens den tidligere Kardinal Alessandro Farnese, nu Pave Paul III, levede, blev området foran det store Palæ anlagt. Den dygtige "maestro delle strade" Latino Giovenale Manetti, som var ansvarlig for vejvæsenet, stod for dette arbejde. Småhuse, der stod i vejen, blev revet ned, der blev brolagt, og før 1545 blev der også opsat et stort fontænekar - dog vist nok uden vand, da der stadig manglede ordentlig vandforsyning i området - midt på Pladsen, hvor der på den tid afholdtes regelmæssige kvægmarkeder med både tyrefægtninger og turneringer. Et stik fra 1545-1550 af kunstneren Hendrick Van Cleef (Hendrick van Cleve III) viser netop sådan en scene, med fontænen tronende midt på Pladsen. Der er tale om et stort kar i grå granit, udsmykket med løvehoveder og ringe, som kom fra Piazza Venezia, men oprindelig havde haft plads i Caracalla's Termer. (se dette stik på The British Museum's webside) - (se dette stik på Andrea Polletts webside)

I 1580 blev Fontænen flyttet til den ene side af Pladsen og en ny - med samme oprindelse - opsat i Pladsens modsatte side. Senere forsynedes granitkarrene med opsatser af Farnese-familiens liljer og udvidedes i 1621 med små springvand, der fik vand fra akvædukten Acqua Paola. Dette fordi Kardinal Odoardo Farnese havde held med af Pave Gregor XV at få tilladelse til at få 40 unser vand fra vandledningen. Det menes, at det var arkitekten Girolamo Rainaldi, som stod for fontænernes indretning. Denne nye funktion benyttedes også ind i mellem til at oversvømme hele Pladsen, ligesom det er sket på Piazza Navona.

Den store og præsentable Piazza Farnese har i tidens løb været scene for mange slags festligheder. Mens Frankrigs ambassadører beboede Palazzo Farnese, lod de ved særlige lejligheder, som for eksempel kongelige bryllupper eller børnefødsler i Frankrig, opstille de såkaldte "macchine", som var store sætstykker, der kunne udformes som antikke bygninger eller hele bjerglandskaber, enten på selve Pladsen eller foran Palæets facade.

Da Palazzo Farnese senere overgik til Bourbon'erne i Napoli, blev sætstykkerne endnu større og mere kostbare, når for eksempel overhovedet i Colonna-familien som "Konnetabel" af Napoli i sin konges navn med en stor procession skulle aflevere Napoli's tribut til Paven: en hvid hest læsset med gaver, den såkaldte "chinea". De afholdte festligheder kaldtes derfor Festa della Chinea. (se stik af dekoration på Artnets webside) - (se stik af dekoration på Artnets webside).

I 1668 affyredes endog et stort festfyrværkeri på Piazza Farnese til ære for Dronning Kristina af Sverige.

EN RUNDTUR PÅ PLADSEN:

Med start på sydvestsiden, hvor hele karréen mellem gaderne Via del Mascherone (mod syd) og Via dei Farnesi (mod nord) fyldes af det store Palazzo Farnese, hvis 29 meter høje og 57 meter lange facade i teglsten og travertin skyldes Bygningens første arkitekt Antonio Sangallo il Giovane ("den Yngre"), men fuldført efter dennes død i 1546 af Michelangelo, der tegnede det brede, rigt udskårne tagudhæng og i 1548 udvidede det midterste vindue på førstesalen, så det blev en bred dør flankeret af flere marmorsøjler bag en lang marmorbalkon. Over døren satte han et relief af Farnese-Paven Paul III's våben med de franske liljer under Sankt Peters nøgler og den pavelige tiara. Våbenskjoldene på hver side blev først opsat i 1800-tallet, de tilhører henholdsvis Kardinal Ranuccio Farnese (1530-1565) og Greven af Parma, Ottavio Farnese (1524-1586).

Palæet er i 3 meget høje etager med 13 fag, hvor alle vinduer er flankeret af høje søjler med brede, vandrette overliggere og på etagerne skiftevis trekantede og halvcirkelformede gavlfelter. Over facaden løber adskillige smalle og brede friser, som alle er rigt udskårne med ægmønster, rosetter, liljer, løbende hunde og andre dekorative elementer. Visse steder ses mellem andensalens vinduer i muren mønstre udført i mørkere og lysere teglsten.

Hovedindgangen sidder i midten i en meget høj bue af kraftige tilhugne stenkvadre.

Mod nord afgrænses Palazzo Farnese af Via dei Farnesi, der løber fra Piazza Farnese og mod syd, mod floden og Via Giulia.

Huset, som står på gadehjørnet nord for Via dei Farnesi og med den ene side mod Via di Monserrato er det såkaldte Palazzo Fioravanti også kaldet Palazzo Massa Fioravanti eller Palazzo Fioravanti-Cadilhac. Indgangen og facaden er i Via Monserrato nr. 61, men hushjørnet vender mod Piazza Farnese og her sidder lige under førstesalens vinduesrække et Maria-billede i stukramme båret af 2 små englebørn. Billedet er en fresko forestillende Madonna med Jesus-Barnet og San Filippo Neri. (se foto fra info.roma.it).

Via Monserrato løber her nord for Palazzo Fioravanti mod nordvest og frem til krydset mellem Via del Malpasso, Via dei Cartari og Via del Pellegrino. Herfra fortsætter den som Via dei Banchi Vecchi.

Her - på Pladsens nordvestside - står på hjørnet af Via di Monserrato og Piazza Farnese Kirken Santa Brigida på det sted, hvor den svenske helgeninde Birgitta af Vadstena i 1300-tallet åbnede et herberg og sygehus for sine landsmænd, "Hospitale Svevorum, Gothorum et Wandalorum". Det blev indrettet i et hus, ejet af Papazzurri-familien, hvor Birgitta døde i 1373. Kirken skal være oprettet i 1373, men helt genopbygget i begyndelsen af 1700-tallet under Pave Clemens XI. Over den smalle indgangsdør løber et indskriftsbånd med teksten "dom(us) Ste birgitte Vastenen de regno Swecie instaurata ano dni 1513 ihs" : "(Dette) hus for Santa Brigida di Vadstena fra Kongeriget Sverige (blev) restaureret i det Herrens År 1513". (se foto fra info.roma.it).

To høje, kraftige søjler med komposite kapitæler flankerer indgangen, der er kronet af et beskedent brudt, buet gavlfelt. Over søjlerne er der en række friser, hvoraf en bærer indskriften "In honorem S. Birgittae d(icatum)". Herover afsluttes facaden af et kraftigt fremspringende højt trekantet gavlfelt med på hver side en høj statue, den ene forestillende Santa Brigida og den anden hendes datter Santa Caterina di Svezia.

Rundt omkring Kirken står Birgittinernes Kloster "Ospizio delle Suore Brigidine ", som har indgang i Via di Monserrato og i Pladsens nr.96.

Ved siden af står til højre et 3-fags hus i 4 etager, med lyst pudset facade og en smal dør i profileret karm i nr. 98.

Huset til højre har ligeledes 4 etager, men her er de meget højere og da ejendommen samtidig har 5 etager, står vi her overfor en noget mere markant bygning. Det er det såkaldte Palazzo Cartoni, der stammer fra 1500-tallet, men er blevet voldsomt renoveret i 1800-tallet. Facaden er i okkerfarvet puds med stenmønster og høje buer i stueetagen, hvor hovedindgangen ligger til højre, i nr. 101. Førstesalens vinduer er meget høje, i profilerede rammer under halvcirkelformede gavlfelter. I midten er der en balkon båret af kraftige, udskårne konsoller. Andensalens vinduer er mindre og rammeløse, mens trediesalens igen er lidt højere og indsat i profilerede rammer under vandrette overliggere. Fjerdesalens vinduer er små og rammeløse under det høje og kraftigt fremspringende tagudhæng, der er udskåret med friser i forskellige motiver. (se foto fra info.roma.it).

Det mindre hus til højre for Palazzo Cartoni har facaden vendt mod sidegaden og er en nydelig 6-fags ejendom i 4 etager og lysebrun pudset facade med indridset stenmønster forneden og kraftige profilerede vinduesrammer under vandrette overliggere på de øvre etager. I stueetagen er der en række firkantede butiksåbninger med numrene 102 (yderst til venstre), 1, 2, 4 og 5, samt en hovedindgangsdør i nr. 3.

Sidegaden Vicolo del Gallo løber mod nordøst op til Campo de'Fiori og har på sin modsatte side og hjørnet mod Piazza Farnese:

En stor 1500-tals ejendom (se foto fra borgato.be) i 5 etager og med 7 fag mod Pladsen, med en 1400-tals-indgang i nr. 105 (se foto fra info.roma.it), samt sidefacader mod Vicolo del Gallo med en bred portbue i nr.21 til venstre og 2 små vinduer til højre. Mod parallelgaden Via dei Baullari har ejendommen 5 etager og 3 fag med numrene 106A, 106B og 107. På hjørnet sidder her i førstesals højde et ovalt Maria-billede, et lille maleri af Madonna med Barnet under en metalplade til beskyttelse mod vejrliget (se foto fra info.roma.it). Bygningens mure er i lyst gråt puds med vandrette lyse stukbånd under vinduesrækkerne og lyse stenkvadre i lodrette rækker på hushjørnernes 2 nederste etager og i en bue omkring hovedindgangen. Her er 5 etager mod Pladsen og Via dei Baullari, men kun 4 etager mod Vicolo del Gallo, hvor de øvre dele af muren står ret afskallet.

Næste sidegade er Via dei Baullari, der løber mod nordøst op til Campo de' Fiori.

Karréen mellem Via dei Baullari og den næste gade Via della Corda optages af det store Palazzo Fusconi PIghini, som idag kaldes Palazzo Del Drago di Roccagiovine. (Se foto fra info.roma.it). Den 5-etager høje bygning med hvidpudset facade og 7 fag vinduer har hovedindgang i en høj portal i nr. 44. Bygningen blev påbegyndt omkring 1520 af Baldassarre Peruzzi for ejeren Ugo de Spina, som imidlertid snart efter overdrog den til Francesco Fusconi fra Norcia, der nævnes som ejer, da ejendommen stod færdig i 1525-1527. Fusconi var livlæge for paverne Clemens VII (1523-1534) og Paul III (1534-1549).  Arkitekturen tilskrives Vignola, som levede fra 1507-1573. Portalen er dog ældre og tegnet af Peruzzi i perioden 1513-1521.
Mod sidegaden er der 4 fag, hvoraf det ene er tilmuret. I stueetagen er der kun 2 brede portbuer og en enkelt smallere tilmuret indgangsdør.

Også sidegaden Via della Corda løber mod nordøst og op til Campo de' Fiori. Hjørnehuset her er også en ældre bygning, antagelig fra 1500-tallet, med lyst pudset facade og 4 etager. Der er 4 fag mod Via della Corda og 3 fag mod den smalle gade, der kommer fra sydøst fra Vicolo delle Grotte.

Denne gyde kaldes Vicolo del Giglio og på dens sydside står en endnu ældre ejendom, der dog har en meget mere elegant facadeudsmykning end sin genbo. Udseendet skyldes en stor renovering i 1912, men selve bygningen kunne godt stamme fra 1500-tallet. Den er i 4 etager over en høj kælder og har 5 fag mod Vicolo del Giglio og 5 fag mod Piazza Farnese. Facaden er pudset op i en lys gul farve afbrudt af mange friser, felter og dekorationer i hvidt stuk. Vinduerne er indsat i profilerede rammer og disse toppes på anden- og trediesalen af vandrette overliggere. Midt på førstesalen sidder en smuk stenbalkon, der hviler på udskårne konsoller, som flankerer et relief med guirlander og et våbenskjold i en muslingeskal. Relieffer af tomme våbenskjolde sidder også på hver side af balkonens buede balustrade. Gesimserne under det fremspringende tagudhæng er ligeledes udskårne.
Hovedindgangen er mod Pladsen i nr. 48. Ejendommen har intet navn og omtales som regel blot som "Palazzo restaurato nel 1912", efter den indskriftsfrise som ses over den smukke portal indrammet af profilerede dørkarme. Her står: "Rest A.D. MCMXII".

Ved siden af dette Palæ domineres østsiden af Piazza Farnese af et endnu større Palæ, kaldet Palazzo Castelli Mandosi Mignanelli - eller blot Palazzo Mandosi. (Se foto fra info.roma.it). Bygningen har 5 etager og 7 fag mod Piazza Farnese, hvor indgangen findes i en høj portal i nr.51. Facaden er pudset op i mørk rødokker farve og i hver side brudt af dobbelte rækker af hvide tilhugne sten. Sidefacaden mod næste sidegade har kun 2 fag.

Vicolo dei Venti er den næste sidegade, der munder ud i Piazza Farnese fra sydøstlig retning, hvor den kommer fra Piazza della Quercia.

Overfor Palazzo Mandosi fyldes karréen mellem Vicolo dei Venti og Via del Mascherone af Palæet kaldet Palazzo dei Cavalieri dell'Ordine Teutonico, da bygningen tidligere tilhørte den gamle ridderorden, Ordine Teutonico, som var grundlagt i 1190. Nu huser bygningen istedet Istituto Ecclesiastico di Maria Immacolata. Hovedindgangen findes i Via del Mascherone nr. 57. Ejendommen er i 3 etager og facaden er pudset op i en lys gul farve. På hjørnet mod Vicolo dei Venti er der opsat en lodret række stenkvadre, groft tilhugne forneden og tyndere højere oppe. Her sidder i førstesals højde en oval ramme med et Maria-billede. (se foto fra info.roma.it).

Sidegaden Via del Mascherone, der kommer nede fra floden og Via Giulia, danner samtidig sydøstlig grænse for det store Palazzo Farnese.

Litteratur om Piazza Farnese:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 369-373.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte II / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1984. ----- side 7, 8, 54-56, 90, 93, 118, 126.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Le Strade di Roma / Claudio Rendina e Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton editori, 2004. - Volume Secondo: E-O.
- side 512-514.
Lombardi, Ferruccio: Le piazze storiche di Roma esistenti e scomparse. Newton & Compton, 2001.
- side 259-261.
Olsen, Ole Askov: Rom - pladsernes by. Thaning & Appel, 1996.
- side 87-92.
Info.roma.it: Piazza Farnese.
www.borgato.be: Piazza Farnese.
RomaSegreta.it: Piazza Farnese.
Romeartlover.it: Palazzo Farnese.