|
Piazza Farnese Se over nr. 52 på Bykort til den midterste del af Campo de' Fiori-turen |
Denne store plads ligger i kvarteret Rione Regola mellem Via dei Baullari og Via di Monserrato. Den har navn efter det store, pragtfulde Palazzo Farnese, tidligere residens for Farnese-familien, som blev opført i begyndelsen af 1500-tallet efter at Kardinal Alessandro Farnese (der senere blev Pave Paul III) i 1495 havde opkøbt en række huse, ejet af Kardinal Ferritz og andre, i området ned mod floden. Disse blev revet ned, dels for at opføre det nye Palæ og dels for at skabe en stor og fornem Plads foran familiens nye bolig. Farnese-familien fik i 1500-tallet titel som Hertuger af Parma, "Duchi di Parma", og Pladsen kaldtes derfor ofte Platea Ducis Parmae. Tre hundrede år senere overgik Palæet til Bourbon-familien fra Napoli, "I Borboni di Napoli", og Pladsen fik navnet Piazza di Napoli. ![]() foto cop.: Bo Lundin Mens Pladsen, som den er idag, først blev anlagt efter nedrivningen af blandt andet Kardinal Ferritz's huse, har området omkring naturligvis en meget ældre historie. Her boede for eksempel den hellige Birgitta af Sverige, da hun kom til Rom for at deltage i Jubelåret 1350. Det hus, som Birgitta og hendes datter Catarina logerede i, ejedes dengang af Francesca Papazzurri, som i 1354 donerede det til de svenske kvinder og den nonneorden, som de var ved at oprette. Her boede Birgitta derefter indtil sin død i 1373. Efter Birgitta's død overlod Francesca Papazzurri derpå bygningerne til Birgittiner-nonnerne, som stadig har til huse ud til Piazza Farnese i et kompleks bestående af både de gamle huse, samt nyere kirke- og klosterbygninger. Går man længere tilbage, ved vi, at der i Antikken løb en brolagt gade, af hvilken man har udgravet rester, langs Pladsens sydvestside og med et forløb som nutidens Vicolo dei Venti mod sydøst og som Via di Monserrato mod nordvest, dog her i en lige linie, uden den nyere gades buede forløb. Sydvest for Pladsen har man under Palazzo Farnese udgravet rester af flere forskellige bygninger, blandt andet staldbygninger for Antikkens forskellige væddeløbshold. Her en stald kaldet Stabulum Factionis Venetae. Man har også under Palæet fundet en "grænsesten" mod flodområdet, som var opsat af censorerne P. Servilius Isauricus og M. Valerius Messalla i år 54 før Kristus. Også rester af en stor, gammel kloak- eller vandledning er fundet i hjørnet mod Via di Monserrato. Den har engang ført vand fra Campo de' Fiori til Tiberen. Under Palazzo Farnese fandt man også i 1886 en ca. 8 meter lang mosaik fra Antikken. Den har et billedmotiv af akrobater på hesteryg og sættes i forbindelse med den ovenfornævnte staldbygning. I Middelalderen lå her langs vejstykket en anseelig mængde kirker, men tilsyneladende ingen lige her, hvor Piazza Farnese siden opstod. ![]() foto cop.: Bo Lundin Endnu mens den tidligere Kardinal Alessandro Farnese, nu Pave Paul III, levede, blev området foran det store Palæ anlagt. Den dygtige "maestro delle strade" Latino Giovenale Manetti, som var ansvarlig for vejvæsenet, stod for dette arbejde. Småhuse, der stod i vejen, blev revet ned, der blev brolagt, og før 1545 blev der også opsat et stort fontænekar - dog vist nok uden vand, da der stadig manglede ordentlig vandforsyning i området - midt på Pladsen, hvor der på den tid afholdtes regelmæssige kvægmarkeder med både tyrefægtninger og turneringer. Et stik fra 1545-1550 af kunstneren Hendrick Van Cleef (Hendrick van Cleve III) viser netop sådan en scene, med fontænen tronende midt på Pladsen. Der er tale om et stort kar i grå granit, udsmykket med løvehoveder og ringe, som kom fra Piazza Venezia, men oprindelig havde haft plads i Caracalla's Termer. (se dette stik på The British Museum's webside) - (se dette stik på Andrea Polletts webside) I 1580 blev Fontænen flyttet til den ene side af Pladsen og en ny - med samme oprindelse - opsat i Pladsens modsatte side. Senere forsynedes granitkarrene med opsatser af Farnese-familiens liljer og udvidedes i 1621 med små springvand, der fik vand fra akvædukten Acqua Paola. Dette fordi Kardinal Odoardo Farnese havde held med af Pave Gregor XV at få tilladelse til at få 40 unser vand fra vandledningen. Det menes, at det var arkitekten Girolamo Rainaldi, som stod for fontænernes indretning. Denne nye funktion benyttedes også ind i mellem til at oversvømme hele Pladsen, ligesom det er sket på Piazza Navona. Den store og præsentable Piazza Farnese har i tidens løb været scene for mange slags festligheder. Mens Frankrigs ambassadører beboede Palazzo Farnese, lod de ved særlige lejligheder, som for eksempel kongelige bryllupper eller børnefødsler i Frankrig, opstille de såkaldte "macchine", som var store sætstykker, der kunne udformes som antikke bygninger eller hele bjerglandskaber, enten på selve Pladsen eller foran Palæets facade. Da Palazzo Farnese senere overgik til Bourbon'erne i Napoli, blev sætstykkerne endnu større og mere kostbare, når for eksempel overhovedet i Colonna-familien som "Konnetabel" af Napoli i sin konges navn med en stor procession skulle aflevere Napoli's tribut til Paven: en hvid hest læsset med gaver, den såkaldte "chinea". De afholdte festligheder kaldtes derfor Festa della Chinea. (se stik af dekoration på Artnets webside) - (se stik af dekoration på Artnets webside). I 1668 affyredes endog et stort festfyrværkeri på Piazza Farnese til ære for Dronning Kristina af Sverige. Litteratur om Piazza Farnese: |