|
|
|
Palazzo Fusconi Pighini - Piazza Farnese nr. 44 - Se til højre for nr. 51 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen
|
|
Dette Palæ, som har hovedfacade mod Piazza Farnese og indgang i nr.44, venstre sidemur mod Via dei Baullari og og den anden sidemur mod Via della Corda, er det såkaldte Palazzo Fusconi Pighini, der også kaldes Palazzo Del Gallo di Roccagiovine (se foto fra borgato.be). Bygningen blev påbegyndt omkring 1520 af Baldassarre Peruzzi for ejeren Ugo de Spina, som imidlertid snart efter overdrog den til Francesco Fusconi fra Norcia, der nævnes som ejer, da ejendommen stod færdig i 1525-1527. Fusconi var livlæge for paverne Clemens VII (1523-1534) og Paul III (1534-1549). I 1554 overgik huset til Francesco's nevø Monsignore Adriano Fusconi, der var Biskop i Aquino og døde i 1579, hvorefter arvingerne var hans nevøer af Pighini-slægten. Arkitekturen tilskrives Vignola, som levede fra 1507-1573. Portalen er dog ældre og tegnet af Peruzzi i perioden 1513-1521. Den første bygning var mindre end nutidens, som rejstes i begyndelsen af 1700-tallet, da det var ejet af Alessandro Pighini. I de gamle lokaler var der en meget berømt samling antikke sager, som imidlertid langsomt blev spredt for alle vinde. En statue af Meleager, udført af den græske billedhugger Skopas (4. århundrede før Kristus), stod dog stadig i Palæet indtil 1772, hvor den blev solgt til Pave Clemens XIV til opstilling i Vatikanet, og her kan den stadig ses idag. I begyndelsen af 1700-tallet var ejeren af Palæet Alessandro Pighini, der omkring 1725-1726 lod Alessandro Specchi renovere og ombygge ejendommen, samt udvide denne på venstre side, hvorved den fik sin nuværende form. Det er Specchi, som er mester for den fantastiske trappe i den indre gårdsplads (se foto af Alvaro de Alvariis). Palazzo Fusconi Pighini fortsatte med at skifte ejere i de følgende århundreder. På et tidspunkt overtog markgreverne Sparapani di Camerino ejendommen og i slutningen af 1700-tallet tilhørte den Monastero di San Cosimato, men da dette blev lukket i 1810 af datidens franske regering Rom, blev bygningen solgt på auktion i 1811, hvor den købtes af Grev Curti Lepri. I 1872 overgik Palæet til Grevinde Giulia del Gallo di Roccagiovine og det er stadig i denne families eje. Idag kaldes Palæet derfor også Palazzo Del Gallo di Roccagiovine. Den store, hvidkalkede bygning er i 5 etager og har 7 fag mod Piazza Farnese, 4 fag mod Via della Corda og 13 fag mod Via dei Baullari (og 9 åbninger med numrene 33-41), samt 1 fag mod Campo de' Fiori (nr.16). Hovedindgangen er fra Piazza Farnese, hvor en stor portal med nr. 44 troner midt på facaden, hvor den dækker både stueetagen og førstesalen. Den flankeres af 2 søjler, som bærer en stor balkon ud for andensalen. På hver side er der 2 brede, lave buer i brede travertinrammer med indgange til forretninger. De brede travertinrammer toppes af relieffer med Pighini-familiens våbensmærker; et træ med en fugl og en kronet ørn. Førstesalens 6 vinduer er nærmest kvadratiske og omgivet af brede travertinrammer, hvorover der løber en række smalle gesimser under andensalens vinduer og dekorationer. De 2 yderste vinduer i venstre og højre side er udvidet til altandøre bag svungne smedejernsbalkoner over relieffer af guirlander udgående fra en muslingeskal og omsluttende et kvindehovede. Over indgangsportalen er der en dobbeltbred balkon med smedejernsgitter foran en høj indfældet altandør omkranset af 2 søjler og toppet af et brudt buet gavlfelt omkring et våbenskjold tilhørende slægterne Roccagiovine-Bonaparte. Det stammer fra da Alessandro di Roccagiovine i 1847 blev gift med Giulia Bonaparte di Canino. Alle sidevinduer og -døre heroppe toppes af pagodeformede, vandrette overliggere. Alle trediesalens vinduer er høje og indsat i samme slags karme og med samme slags overliggere som nedenunder, bortset fra det midterste vindue, der toppes af et relief af en vinget ørn. Fjerdesalens vinduer er lidt mindre, men i samme rammer, dog uden overliggere. Det yderste i hver side samt det midterste er dog omdannet til altandøre bag smalle smedejernsaltaner og toppet med små relieffer af muslingeskaller. Palæets venstre side vender ud mod Via dei Baullari med ikke mindre end 13 vinduer (hvoraf nogle dog er tilmurede) på etagerne og 6 brede porte med butikker, samt 2 smalle indgangsdøre, alle i brede travertinrammer, omkring den midterste med en høj indgangsportal i nr. 37. Denne dækker både stueetagen og førstesalen og er omgivet af et felt af stenfliser under en smedejernsbalkon. Ellers er facadens udseende lig med hovedfacadens. Da denne fløj af Palæet går helt op til Campo de' Fiori, danner den også hjørnehus mod denne Plads, men dog med kun ét enkelt fag og husnummer 16. Palæets højre side - set fra Piazza Farnese - vender ud mod sidegaden Via della Corda, hvortil der dog kun er 4 fag, hvoraf det ene er tilmuret. I stueetagen er der kun 2 brede portbuer og en enkelt smallere tilmuret indgangsdør.
Litteratur om Palazzo Fusconi Pighini: |