Overfor Kirken San Carlo ai Catinari står mellem Vicolo dei Catinari og Via degli Specchi, og med nordfacaden ud mod Piazza Cairoli, Palazzo Santacroce, der også kaldes Palazzo Pasolini dell'Onda.

Palæet blev bygget i 1598 til 1668 af Santacroce-familien, en meget gammel romersk famile som endog regnede deres oprindelse tilbage til Antikken og Publius Valerius Poplicola, der var konsul i 508 og 504 før Kristus.

Kilderne omtaler Santacroce-familien i Rom fra 1200-tallet, hvor de havde ejendomme i området i Rione Sant'Angelo og Rione Regola. Man kan idag stadig se nogle af deres huse fra 1400-tallet ved Kirken Santa Maria in Publicolis. Det store område, hvor familien dominerede, omtales også som "Contrada Santacroce".

I slutningen af 1500-tallet påbegyndte Onofrio Santacroce byggeriet af det nye palæ, der fortsatte til 1668 under forskellige arkitekter: Carlo Maderno i perioden 1598-1602, Francesco Peparelli i årene 1620-1640 og Giovanni Antonio De Rossi der arbejdede for Kardinal Marcello Santacroce med den indre istandsættelse i årene 1659-1668. Det er også denne sidste, der udførte den kønne fontæne i palæets hængende have ud mod Vicolo dei Catinari.

Palazzo Santacroce bagved Fontænen på Piazza Cairoli:

cop. Leif Larsson.

Palazzo Santacroce, som blev voldsomt restaureret i 1800-tallet, er i 5 etager med hjørner med stenkvadre og alle vinduer i travertinrammer med forskellig udforming. I det midterste af de 9 fag overfor Kirken sidder den store hovedportal mellem 2 smalle søjler med joniske kapitæler, der bærer en udsmykket frise med våbenskjold for familierne Santacroce og Sforza-Cesarini under en marmorbalkon. De sidste fag mod hjørnet er i stueetagen udnyttet til butikslokale. Rundt om det nordøstlige hushjørnes kvaderbelægning snor sig 2 lange marmorbalkoner ud for første- og fjerdesalen. Under den nederste sidder et lille gadealter fra 1800-tallet, et relief i marmor af Madonna med Barnet.

Ejendommens østside ligger ud mod det grønne anlæg, som udgør den sydlige del af Piazza Cairoli. Mellem anlægget og Palæet løbet en del af den snoede Via degli Specchi, der også løber for enden af Pladsen og langs Palæets sydside.
Palazzo Santacroce's østfacade har ialt 10 fag:: 3 fag + 1 fag med portal + 2 fag + 1 fag med portal + 3 fag til hjørnet. De 2 portaler er begge flankeret af søjler med kapitæler, der bærer en stenbalkon. Denne facades udformning er ellers ganske som nordfacadens.

Detalje af udsmykning af portal i Palazzo Santacroce's østfacade:

cop. Leif Larsson.

Bygningens sydside ud mod Via degli Specchi, der breder sig på begge sider af en smal sidegyde ved navn Vicolo dei Catinari med 9 fag (på de øvre etager, i stueetagen kun 7) inden gyden og blot 5 fag efter. Den første del af ejendommen har som den del af bygningen, der vender ud mod Pladsen, 5 etager, mens resten har 3 og derover en bred tagterrasse foran endnu en etage. Den sidste del af ejendommen - efter Vicolo dei Catinari - er kun i 1-2 etager og forsynet med en bred vognport. De 2 dele af palæet forbindes af en elegant bue med en bro bagved en balustrade: "Arco di Palazzo Santacroce" er bygget i 1600-tallet.

Vicolo dei Catinari danner således ikke afslutning på hele komplekset, men kun på den større, vestlige bygning. Mens den mindre østlige del ligger som en smal udvidelse, der læner sig op af de næste huse. Dette ses også i Via dei Giubbonari, hvor tilbygningen har 5 fag. Det var i denne tilbygning, at man i begyndelsen af 1800-tallet indrettede et lille teater kaldet Teatro di San Carlo. Indgangen var i gydens nr. 1. Efter at teatret ophørte, brugtes bygningen en overgang som lager. Når man betragter vognporten i Via degli Specchi, er den mest nærliggende tanke, at tilbygningen oprindeligt har huset familiens stalde og vognpark.

Palazzo Santacroce's hovedbygning har en stor indre gård, der engang var udsmykket med relieffer, blandt andet nogle, som stammede fra Domitius Ahenobarbus-alteret fra år 100 før Kristus, som man havde udgravet i området. (De findes idag i Louvre og på Glyptoteket i München). I en mindre gård findes en meget smuk fontæne med en Venus-figur, der stiger op af en muslingeskal.

Palæet husede tidligere en meget stor maleri-samling, men da det idag bruges af Universitetet, er det kun enkelte dekorationer, som er tilbage.
På førstesalen nogle rum med fresko-udsmykning af bolognesiske malere, som Kardinal Antonio Santacroce havde stiftet bekendtskab med, mens han var Pavelig Legat i Bologna.
En lang gang er tegnet af G.B. Ruggeri omkring 1640 og det er muligvis også ham, der er mester for malerierne i de to følgende rum.
Den store sal, som ligger ud mod Via degli Specchi og Vicolo dei Catinari, er tegnet af Giovanni Francesco Grimaldi og udsmykket med bibelske scener, samt malerier af Agostino Ciambelli.

I slutningen af 1800-tallet blev Palazzo Santacroce sæde for den franske Ambassadør ved Vatikanet og i 1904 overgik ejerskabet til familien Pasolini dall'Onda, som holdt "salon" i huset. Blandt de inviterede var forfatteren Antonio Fogazzaro. Idag bruges palæet som nævnt af en afdeling af Università "La Sapienza" og forskellige andre institutter. Fra Vicolo dei Catinari nr.3 er der adgang til Biblioteca Istituto Italo-Latino Americano og fra Piazza Cairoli nr. 6 til Centro Russo di Scienza e Cultura.

Litteratur om Palazzo Santacroce ai Catinari:
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 467-468.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte I - 3. edizione / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1980. ------- side 40, 50, 52, 76.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 449-451.
Info.roma.it: Palazzo Santacroce ai Catinari.
Roma Capitale (060608): Palazzo Santacroce (Pasolini dall'Onda).
RomeArtLover: Palazzo Santacroce.
Specchio Romano / Antonio Venditti: I fantasmi di Palazzo Santacroce.