Denne lange gade, som løber gennem kvartererne Rione Sant'Eustachio, Rione Parione og Rione Regola, helt nede fra Piazza Benedetto Cairoli i sydøst og op til pladsen Campo de' Fiori i nordvest, har navn efter "i giubbonari", overfrakkeskrædderne, som havde deres værksteder og butikker her.

Langs hele ruten munder større eller mindre, brede eller smalle, lange eller korte sidegader ud i Via dei Giubbonari, som desuden kantes af alskens forretninger, der for en stor del sælger tøj eller fødevarer. Der er altid megen trafik i gaden eftersom turiststrømmen mod Campo de' Fiori fra Via Arenula går herigennem.

Af de mange sidegader og afbrydelser er der på gadens nordside kun 2: Via dei Chiavari og det lille torv Largo dei Librai, mens der er en del flere på sydsiden, nemlig: Vicolo de' Catinari, Via dei Pompieri, Via della Pietà, Via dell'Arco del Monte og Vicolo delle Grotte.

EN TUR GENNEM GADEN - med start fra sydøst:

Fra Via Arenula går turen over Piazza Cairoli og bag denne forbi Kirken San Carlo ai Catinari, der på sin højre side har Barnabiter-Klosteret "Casa Generalizia dei Chierici Regolari di San Paolo", opført i 1600-tallet. Kirkebygningen udfylder karréen herfra og mod vest til sidegaden Via del Monte della Farina, der også markerer stedet, hvor Piazza Cairoli går over i gaden Via dei Giubbonari. På sidegadens modsatte hjørne ligger som det første i det nye gadestykke Palazzo Iacobilli Tanlongo, der også er bygget i 1600-tallet.

Til venstre herfor står et smalt 2-fags hus i 5 etager med en overbygget tagterrasse. Ejendommen, som har indgang i nr. 109 (se foto fra borgato.be), stammer fra 1600-tallet. Mellem førstesalens vinduer sidder et ovalt Madonna-billede af Maria med den døde Kristus (se foto fra borgato.be). Også dette stammer fra 1600-tallet.

Naboejendommen med en smuk portal i nr. 107 er også i 5 etager, men har 4 fag. Facaden er i lyst puds med enkelte, profilerede rammer om vinduerne, som er anbragt over vandrette lyse lister. Også dette hus er bygget i 1600-tallet og indgangsportalen i en bred profileret ramme toppes af et smukt relief af en konkylieskal (se foto fra borgato.be). Under andensalens vinduesrække sidder et lille Madonnabillede fra 1800-tallet i farvet og glaseret majolika (se foto fra borgato.be).

Til venstre sidder i nr. 105 en bred indgangsdør i en portalbue af kraftige stenkvadre. På de øvre etager er der kun 2 fag vinduer, men mellemrummet mellem dem er ret bredt, så der i stueetagen er plads til 3 åbninger, hvoraf de 2 til venstre rummer butikker. Facaden er i lyst puds med profilerede vinduesrammer og travertingesimser (se foto fra borgato.be).
Bygningen er samtidig hjørnehus mod næste sidegade, hvorudtil der er en lang mur med 5 fag. Hushjørnet er beskyttet af rækker af kraftige stenkvadre forneden og mere tilhuggede sten på de 3 etager foroven.

Sidegaden er Via dei Chiavari, som kommer fra Corso Vittorio Emanuele II i nord. Denne gade danner her grænse mellem de 2 kvarterer, som det kan ses af de 2 marmorplader fra 1744 på husmurene. På førnævnte hus sidder Rione VIII S. Eustachio's mærke, mens der på ejendommen overfor ses mærket for "Rione VI Parione".

Hjørnehuset her er i 4 etager med 6 fag mod sidegaden og 4 fag i en lidt grumset okker-pudset facade mod Via dei Giubbonari, hvor 2 forretninger har indrettet sig med indgange i nr. 102 og 103 i stueetagen.

Nr.100 er et smalt 2-fags hus med dog kun én åbning i stueetagen, en høj portbue indrettet til butik. Den lyst-pudsede facade dækker 4 etager med en overbygget tagterrasse. I stueetagen er der et indridset stenmønster, ellers består udsmykningen kun af nogle smalle etageadskillelsesbånd under vinduerne. Under tagudhænget ses en smal, fint udskåret frise.

Den 4 fag brede naboejendom til venstre dækker over numrene 97-99. Her er firkantede butiksåbninger i hver side og 2 smallere, rektangulære døråbninger i profilerede rammer i midten i en stregmønstret pudset facade, der på de øvre etager er erstattet af en mur i gyldne teglsten.

Herefter følger en ret lang og ret anonym ejendom i 4 høje etager under det 3-dobbelte udskårne tagudhæng. Facaden er i lyst puds, vinduesrammerne profilerede og i gråt stuk, mens store, firkantede butiksåbninger med numrene 92-96 dominerer stueetagen.
Ejendommen, det såkaldte Palazzo Ghetti fra 1600-tallet, er hjørnehus mod et lille torv, hvortil den har 6 fag med en høj indgangsportal (med nr.89) under en smuk stenbalkon i det næstsidste.

Det trekantede Torv hedder Largo dei Librai og for enden ses indgangen til Kirken Santa Barbara dei Librai.

På det modsatte hjørne af Largo'en og Via dei Giubbonari står en 5-etages bygning i lysegult puds med 3 fag mod torvet og 10 fag mod gaden med numrene 69-79 og en hovedindgang i profileret travertinportal i nr. 74.

Gadens sidste hus fremviser en stor, udekoreret, pudset mur med mange vinduer uregelmæssigt og usymmetrisk anbragt og i stueetagen en del forretninger (husnumrene 62-68). Det er en del af Orsini-familiens store kompleks, også kaldet Palazzo Orsini-Pio-Righetti, som opbyggedes her fra 1400-tallet over resterne af det antikke Pompeius-Teater. De rester af en gammel søjlegang, som ses indmuret i ejendommens stueetage yderst til venstre, inden den lave barakbygning som vender ud mod Campo de' Fiori, kan stamme fra en anvendelse af ruinerne i Middelalderen (se foto fra borgato.be).
Over indgangsdøren til venstre for søjlerækken sidder en mindeplade for dengang i 1851, hvor Pave Pius IX på sin vej gennem Via dei Giubbonari stødte ind i en præst, som var på vej til en døende for at administrere ham den sidste olie. Paven afbrød sin færd og fulgte med præsten og det blev således fra denne Guds Stedfortræder på Jorden, at den døende fik den sidste velsignelse.

Den sidste bygning i Via dei Giubbonari frem mod Campo de' Fiori er altså en lav barakbygning, som står foran selve Palazzo Orsini's høje bygninger bagved. I barakbygningen er der forretninger med numrene 56-61.

Ud mod Campo de' Fiori er der i barakbygningen indrettet biografen Cinema Farnese.

TILBAGE GENNEM VIA DEI GIUBBONARI:

Overfor Cinema Farnese starter Via dei Giubbonari's sydside ved hjørnet af sidegaden Via dei Balestrari, som løber herfra og mod syd ned til Piazza della Quercia.

Hjørnehuset, der har 5 fag mod sidegaden, er i 4 etager med 2 overbyggede tagetager. Mod Via dei Giubbonari er der 3 fag med 2 brede butiksåbninger (nr. 54+55) i stueetagen. Facaden er i lyst puds med indridset stenmønster forneden og lyse, flade sten i rækker på husets hjørner. Alle vinduer er i profilerede rammer, som på første- og andensalen toppes af vandrette overliggere. Mod den næste sidegade har ejendommen 3 brede fag med en hovedindgang i en buet, profileret portal i nr. 52.

Sidegaden Vicolo delle Grotte løber herfra mod syd til Via Capo di Ferro.

Det følgende hjørnehus er en høj 4-etagers bygning med 5 fag vinduer på de øvre etager. Disse er i enkle, profilerede stukrammer og facaden er pudset op i en lys farve. Fra sidegaden er der i en tilbygning fra 1500-tallet indgange i 2 døre (med nr. 2) og 3 fag vinduer øverst. Mod Via dei Giubbonari er der i stueetagen 4 butiksindgange og -vinduesåbninger med numrene 51-53A. En række grofttilhugne stenkvadre beskytter hushjørnet forneden, mens der højere oppe blot er en markering i lyst puds.

Ejendommen til venstre (se foto fra borgato.be) er en 1800-tals udvidelse af et gammelt hus fra 1500-tallet, det såkaldte Casa di Jacopo Strozzi (se info.roma.it), hvis originale facadebemaling stadig kan anes på første- og andensalen til venstre (se foto fra info.roma.it). Af den gamle del af huset, som menes udført af Baldassarre Peruzzi, ses kun de 2 fag til venstre, men udvidelsen har bevaret indtrykket ved at forsyne facaden med vinduer i omtrent samme højde og bredde. Der er således på de 5 etager 6 smalle vinduesfag over smalle friser og i profilerede rammer under vandrette overliggere nederst. Facaden på den høje stueetage har et indridset stenmønster og i nr. 47 en høj profileret marmorbue med hovedindgangen. De gamle vinduer på førstesalen har ligeledes buet overkant.

Næste hus har kun 3 fag, men 5 etager med en overbygget 6. etage. Facaden er i lyst puds, men lidt mørkere på de 2 nederste etager, hvor den har indridset stenmønster. Der er til højre 2 butikker og til venstre (i nr.43) en smuk, profileret portal med en kraftigt fremspringende vandret overligger. Under denne står et navn og årstal, antagelig på den daværende ejer: "Giuseppe Battisti MDCCCLXXV", altså i år 1875.

Den meget lange facade, som følger herefter og hen til hjørnet af næste sidegade, er det gamle Casa Grande dei Barberini (også blot kaldet Palazzo Barberini), som senere overtoges af Institutionen Monte di Pietà. Ejendommen har 16 fag i 4 etager mod Via dei Giubbonari og 18 fag med 2 hovedindgange i let profilerede travertinkarme med husnumrene 99 og 99A mod Via dell'Arco del Monte. Bygningen huser idag både en Børnehave "Scuola Materna Trento e Trieste", en underskole "Scuola Elementare Statale Trento e Trieste", et Seminarium "Istituto Magistrale Vittoria Colonna", og andre institutioner samt talrige butikker.

Overfor det lille torv Largo dei Librai udmunder sidegaden Via dell'Arco del Monte, som kommer nede fra Piazza della Trinità dei Pellegrini.

På den modsatte side af sidegaden står mellem denne, Via dei Giubbonari og Via della Pietà en ejendom, der udgør hele denne karré ned mod Piazza del Monte di Pietà. Det er en 3-etagers bygning med en stor tagterrasse på toppen (se foto fra borgato.be). Hovedfacaden findes mod Via dei Giubbonari, hvor de 3 fag på førstesalen sidder bag én lang stenbalkon, båret af 7 brede, udskårne konsoller. I stueetagen er der 3 store buer indrettet til butikker (nr. 33, 34 og 34A), mens der er høje vinduer på første- og andensalen. Facaden er pudset op i en mørk okker farve med lys, stenmønstret underetage og lyse stukrammer om vinduerne.
Mod Via dell'Arco del Monte er der 3 meget brede fag med 2 buer i stueetagen, hvoraf en i nr. 4 er indrettet til butik. Mod Via della Pietà er bygningen længere og har 5 fag med 3 butiksbuer og en indgangsportal i profileret ramme i nr.10.

Den lille sidegade Via della Pietà kommer nede fra Piazza del Monte di Pietà og har på sit modsatte hjørne en meget høj og stor karré, som udfylder området frem til den næste sidegade Via dei Pompieri. Huset er i 6 etager, hvoraf den øverste er tilføjet senere. Her er 8 fag vinduer på alle etagerne, men kun 5 åbninger i stueetagen. Heraf er der i nr. 29, 30 og 31 indrettet butikker i store portbuede åbninger, mens der er en høj travertinbue omkring hoveddøren i nr.30. Til venstre for denne sidder et stort kvadratisk vindue. Alle døre- og vinduesrammer - også på etagerne - er i brede let profilerede travertinrammer.

Nedlagt mellem brostenene ud for indgangen i nr. 30 ses 2 af de såkaldte "snublesten", som er anbragt til minde om ofre for nazismen. Her er de for Angelo Tagliacozzo og Angelo Limentani, der begge den 8. Maj 1944 blev deporteret til Auschwitz.

Derpå følger endnu en lille sidegade: Via dei Pompieri, der ligesom Via della Pietà kommer nede fra Piazza del Monte di Pietà.

Hjørneejendommen på den modsatte side af gaden er en stor bygning i 5 etager med 5 fag mod sidegaden og 6 fag mod Via dei Giubbonari (se foto fra borgato.be). Facaden er pudset op i en lys brun farve og kun udsmykket med vandrette etageadskillelsesbånd under anden- og fjerdesalens vinduer. Indgangsdøren findes til venstre, i en smal, profileret marmorbue med nr. 24. Til venstre for denne er der en høj og bred profileret portbue med en kraftig træport. De 4 butiksfag med store, firkantede ruder og døre i smalle karme, som til højre for dørene er anbragt forskudt for etagernes vinduer, har numrene 25, 26, 27 og 28. Førstesalens vinduer er små, kvadratiske og indsat i brede, profilerede travertinrammer. Andensalens vinduer i brede profilerede rammer er derimod høje og toppet af kraftige vandrette overliggere. Lige over dem sidder trediesalens vinduer, som er høje, men uden rammer eller udsmykning. De 2 fag til højre er forøvrigt tilmurede. Over den sidste vandrette gesims sidder så fjerdesalens høje vinduer i brede, profilerede rammer under det fremspringende tagudhæng, som holdes oppe af flere smalle, men ikke udskårne, friser.
Over døren i nr. 24 sidder en travertinplade, der markerer, at grænsen for kvarteret Rione VII Regola går på denne side af Via dei Giubbonari.

Nabohuset i nr.20-22 (se foto fra borgato.be) har kun 3 fag og 4 høje etager, men har til gengæld en noget mere dekoreret facade, hvor første- og andensalens vinduer er indsat i profilerede hvide buer toppet af små relieffer. Trediesalens vinduer er dog blot høje og rektangulære i enkle rammer. Mellem vinduerne og langs huskanterne er der anbragt høje kolonner af flade tilhugne sten i en lysere farve end murværkets puds, de få steder det kan ses. Hvilket blandt andet er i nogle friserækker under vinduerne. Stueetagens facade er dækket af samme slags sten som ovenfor. En høj, smal indgangsdør i profileret karm under et lille vindue findes i nr.20, mens en høj bue i nr. 21 omgiver et butiksvindue og en høj firkantet åbning i nr. 22 benyttes som indgang til forretningen.

Gadens sidste hus på denne side - inden den sidste del af husrækken, der regnes som hørende til Piazza Benedetto Cairoli - er en 6-fags ejendom i 4 etager med en tilbygget overetage, som til dels består af en tagterrasse. Huset rækker over numrene 13-19 med en hovedindgang i nr.17 indrammet af en profileret portal under en vandret overligger båret af 2 rigt udskårne konsoller. Facaden er i lyst puds og har forneden, over og mellem de mange firkantede butiksåbninger, fået et indridset stenmønster. Vinduesrammerne er smalle og profilerede under vandrette overliggere, der på førstesalen bæres af smalle konsoller. Ellers udgøres den eneste dekoration af nogle vandrette gesimser under førstesalens og trediesalens vinduer. Samt af smalle udskårne friser under tagudhænget og de vandrette overliggere på førstesalen.

Med denne ejendom begynder gaden at udvide sig i en trekant ned mod Piazza Cairoli, hvorudtil den næste 5-fags ejendom i nr. 9-12 har næsten identisk udsmykning som naboejendommen. De 2 bygninger er på et tidspunkt blevet koblet sammen og indgået som en del af Santacroce-familiens store kompleks Palazzo Santacroce ai Catinari. Nr.9-12 er den del, som Nolli på sit Romkort fra 1748 kalder Palazzo Santacroce per la Famiglia, altså hovedpalæets afdeling for tjenestefolkene.
Denne ejendom har også en sidefacade med 2 fag ud mod den lille gyde Vicolo de' Catinari, hvor der fortsættes med en lav havemur og derpå endnu en højere bygning på hjørnet af Via degli Specchi. Her forbinder en Bue over Vicolo de' Catinari Santacroce-familiens 2 palæer.
I nr. 9 findes for øvrigt - med adressen Piazza Benedetto Cairoli 9 - et eksklusivt hotel kaldet "The Spanish Suite - Campo de' Fiori".

På den anden side af Vicolo de' Catinari breder det store Palazzo Santacroce sig. Palæet, der blev voldsomt restaureret i 1800-tallet, er i 5 etager med hjørner med stenkvadre og alle vinduer i travertinrammer med forskellig udformning. I det midterste af de 9 fag overfor Kirken San Carlo ai Catinari sidder den store hovedportal mellem 2 smalle søjler med joniske kapitæler, der bærer en udsmykket frise med våbenskjold for familierne Santacroce og Sforza-Cesarini under en marmorbalkon. De sidste fag mod hjørnet er i stueetagen udnyttet til butikslokale. Rundt om det nordøstlige hushjørnes kvaderbelægning snor sig 2 lange marmorbalkoner ud for første- og fjerdesalen. Under den nederste sidder et lille gadealter fra 1800-tallet, et relief i marmor af Madonna med Barnet.

Ejendommens østside ligger ud mod det grønne anlæg, som udgør den sydlige del af Piazza Cairoli. Mellem anlægget og Palæet løber en del af den snoede Via degli Specchi, der også løber for enden af Pladsen og langs Palæets sydside.

Og hermed er vi nået til vejs ende med Turen Gennem Via dei Giubbonari.

NOGET OM GADENS HISTORIE:

I Antikken løb der på omtrent samme strækning en gammel gade, som kom nede fra området omkring Marcellus-Teatret og vestsiden af Capitolhøjen. Den løb næsten som nutidens Via dei Giubbonari op til Campo de' Fiori og videre forbi denne, her måske kaldet "Via Tecta", "den overdækkede gade", med et forløb som nutidens Via dei Cappellari op til det sted, hvor denne munder ud i Via del Pellegrino.

På nordsiden af denne antikke gade var der en del bebyggelse. Intet særligt er udgravet på den sydøstligste del, men lidt fremme mod midten af gaden har man fundet mange rester af bygningsmure, som menes at stamme fra store lagerbygninger, de såkaldte "horrea". Nord for disse lå der også et badeanlæg kaldet "Balnea Quattuor (?)" og måske den villa, der omtaltes som Domus Pulverata. Disse 2 bygningskomplekser stødte op til det meget store område, som Gnaeus Pompejus lod fylde med søjlegange ("Porticus Pompei"), samlingssale ("Curia Pompei"), triumfbuer ("Arcus Pompei") og en statue af sig selv ("Statua Cn. Pompei"). Samt - længst mod vest, ud mod nutidens Campo de' Fiori, - et stort halvcirkelformet teater ("Theatrum Pompei") med mængder af siddepladser og templer for Honos, Virtus, Felicitas Vicoria, samt for Venus Victris aller øverst oppe. Det er på denne halvcirkelformede høje ruinhob, at Orsini-familien senere opbyggede deres store Palazzo Orsini, som "buer sig ud i" sydøstsiden af Campo de' Fiori.

Når tilskuerne i Pompejus' Teater sad på deres pladser i halvcirklens mange etager, kunne de se ned på scenen, som fandtes der hvor bygningerne mellem Largo del Pallaro og Piazza dei Satiri står. Øst herfor fandtes så de førnævnte bygninger, samt endnu flere søjlegange: "Hecatostylum" længst mod nord og dernæst måske "Porticus ad Nationes", der måske havde en pendant mod syd, hvor også "Schola Collegii Cantorum" muligvis stod.

I Middelalderen forfaldt jo alle disse bygningsværker og folk benyttede dem nærmest som stenbrud, hvor de hentede marmorplader, søjlestykker og sten til at opføre og reparere deres huse. Andre greb lejligheden til at befæste de ruiner, som ragede op i landskabet, og inddrage nærliggende småhuse, så de ligesom Orsini-familien fik et borglignende hovedkvarter, hvorfra de kunne beherske området, kontrollere handelen, opkræve afgifter og vokse i magt og anseelse.

Om de første af disse år ved vi ikke så meget, men det er kendt, at Orsini-familien allerede fra 1150 havde arvet en del af ruinerne af Pompeius-Teatret og opført deres borg herpå. Herimellem stod også tårnet Torre Arpacata.

På gadens sydside byggedes engang før 1186 den lille Kirke San Martino dei Pelamantelli på området ned mod Piazza del Monte. Kirken kaldtes også San Martino de Panerella. Den gik hurtigt i forfald, men blev genopbygget i 1220 og igen meget senere, i 1605, men i 1747 blev den revet ned.

Hos "Orsini-borgens" ejere, kaldet "Orsini di Campo de' Fiori" i modsætning til deres slægtninge "Orsini di Monte Giordano" og andre slægtsgrene, boede i 1477 den navnkundige Caterina Sforza, samt på et tidspunkt også Giovanni de' Medici, som senere blev Pave Leo X.

Allerede tidligt var Campo de' Fiori et handelscentrum og den megen aktivitet smittede af på de omliggende gader. Som det var sædvane samledes mange udøvere af de samme erhverv i samme område, i Via dei Giubbonari var det folk, som syede overfrakker og kapper, der slog sig ned med deres værksteder og butikker. Ordet "giubba" betyder blandt andet "en kofte" eller "en uniformsjakke", mens ordet "giubbone" står for "en vams eller trøje". Det var altså al slags overtøj, der her kunne fremskaffes, og Via dei Giubbonari omtaltes derfor også som Via dei Mantellari ("mantello" er en kappe) eller Via dei Pelimantelli (altså kapper/frakker af "pelo" = skind). Dette sidste navn benyttedes helt op til 1500-tallet.

I 1400-tallet kaldtes gaden også for "Via Florida". I 1483 lod Pave Sixtus IV gaden sætte i stand. Dette blev mindet på en indskriftssten, som dog idag er flyttet til en anden gade, nemlig Via dei Balestrari. Her omtales arbejdet som blev ledet af "vejmestrene" Baptista d'Arcionibus og Ludovicus de Marganis. Før istandsættelsen var gaden både snavset og stinkende, og ødelagt af vand, fortæller indskriften.

I 1500- og 1600-tallet byggedes og renoveredes mange af gadens huse. Det store Casa Grande dei Barberini på hjørnet af Via dell'Arco del Monte opstod efter at Monsignore Francsco Barberini i 1581 havde købt nogle ejendomme på stedet af Scapucci-familien. I 1662 stod den bygning, der ses idag, færdig.

Fra 1500-tallet er også den lille elegante bygning i nr. 47, som menes tegnet af Baldassarre Peruzzi og som stadig har rester af facadebemaling. Kun 2 etager og 2 fag er bevaret idag, inkorporeret i et større hus fra 1800-tallet.

Maleren Cavalier d'Arpino, som levede fra 1560-1640, boede i en periode i et hus overfor Via dei Chiavari. Hans fødenavn var Giuseppe Cesari.

I 1587 lod Pave Sixtus V gaden - "mellem Campo dei Fiori til Catinari" - brolægge.

I begyndelsen af 1600-tallet blev en række huse på gadens sydside ødelagte af en brand og herved opstod den lille plads foran Santa Barbara-kirken: Largo dei Librai. Kirken har imidlertid stået på dette sted helt tilbage til 500-tallet.

Litteratur om Via dei Giubbonari:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 449-450.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte I / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1980. ----- side 4, 8, 11, 14, 15, 16, 18.
--- Rione VII Regola, Parte I I / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1984 ----- side 5.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Le Strade di Roma / Claudio Rendina e Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton editori, 2004. - Volume Secondo: E-O.
- side 625.
Simoncini, Giorgio: Roma : le trasformazioni urbane nel Cinquecento. Vol. I : Topografia e urbanistica da Giulio II a Clemente VIII. Leo S. Olschki Editore, 2008. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, XII).
- side 369.
Simoncini, Giorgio: Roma : le trasformazioni urbane nel Quattrocento. Vol. I : Topografia e urbanistica da Bonifacio IX ad Alessandro VI. Leo S. Olschki Editore, 2004. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, X).
- side 30, 59, 180, 243.
Info.roma.it: Via dei Giubbonari.
www.borgato.be: Via dei Giubbonari.
RomaSegreta.it: Via dei Giubbonari.