|
|
|
Porticus Metelli - nu forsvundet søjlegang - Se nr. 136 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Den såkaldte Porticus Metelli eksisterer ikke længere, da anlægget omkring år 27 før Kristus blev væsentligt ombygget og udvidet af Kejser Augustus, som derpå lod det navngive med sin søster Octavias navn. Anlægget kaldtes da fremover Porticus Octaviae - på italiensk: Portico d'Ottavia. - Læs her om dette anlæg idag - og om dets historie. Allerede i år 146-143 før Kristus havde Quintus Caecilius Metellus Macedonicus ladet bygge et Tempel for Jupiter Stator øst for det 40 år ældre Tempel for Juno Regina i området Prata Flaminia, nord for den store væddeløbsbane Circus Flaminius. Nu lod den sejrrige general så begge templerne omkranse af en stor søjlegang, der på alle 4 sider omgav det store tempelområde. Han byggede en "porticus", der naturligvis kom til at bære hans navn: Porticus Metelli. Det er muligt, at dette var første gang, man i Rom anlagde et sådant søjlegangsomkranset tempelområde. Ifølge de antikke kilder var Porticus Metelli et pragtfuldt bygningsværk, beklædt med kostbart marmor og fyldt med kunstværker i form af en mængde græske statuer, blandt andet en del krigsbytte, f.eks. den såkaldte "turma Alexandri" med 24 rytterstatuer, udført af Lysippos; samt en bronzestatue af Cornelia - der var den første statue af en kvinde, som blev stillet offentlig til skue i Rom! Den fremspringende indgangsbygning ("propylaion"), som vi idag kan se som Portico d'Ottavia, fandtes ikke i Porticus Metelli, hvor den sydvestlige søjlegang var aldeles retlinet - dog har den måske været afbrudt af mindre halvcirkelformede nicher, da man har fundet rester af sådanne mindre fremspring. Disse har været åbne ind mod den indre gård - og kan måske også tolkes som trappetårne, der kan have ført op til siddepladser i Circus Flaminius, der lå noget lavere end den senere travertinbrolægning i området. Den sydøstlige søjlegang lå på samme sted, som den tilsvarende i den senere Porticus Octaviae. Det lader til, at denne side har gået helt helt til Apollon-Templet, der i sin senere ombygning i årene 30-20 før Kristus blev udvidet helt ind på søjlegangsområdet. Udenfor den vestlige søjlegang lå et frit område inden den næste bygning, som var Templet for Herkules Musarum. Mod nord, under nutidens Palazzo Patrizi, lå det nordvestlige hjørne af søjlegangen, som altså her lå meget længere mod syd end den senere Porticus Octaviae. Dette ifølge A.Viscogliosi i Lexicon topographicum... (se litt.note forneden). Carandini (se litt.note) anser tilsyneladende disse ruiner for tilhørende Porticus Octaviae. H. Lauter mener ud fra nyere undersøgelser, at søjlegangene mod vest og øst har været dobbelte. 120 år senere må Porticus Metelli have trængt til reparation, og da området samtidig ønskedes udvidet mod nord ved tilbygning af en mødesal ("Curia Octaviae") og 1-2 biblioteksbygninger, som ikke kunne presses ind indenfor den nordlige søjlegang i det gamle anlæg, gav Augustus ordre til en større ombygning, som allerede tog sin begyndelse før år 23 før Kristus, antagelig omkring år 27. Man har fundet rester af Porticus Metelli enkelte steder i de ruiner af Portico d'Ottavia, som vi kender idag, blandt andet: Man har under nylige undersøgelser kunnet konstatere, at man til nybyggeriet genbrugte en meget stor del af de gamle bygningsdele, blandt andet fundamenter og støttemure i tufsten af Monteverde-typen. Statuer og anden udsmykning flyttede også med ind i den nye bygning.
Litteratur om Porticus Metelli: |