|
|
|
Aedes Iunoni Reginae - nu forsvundet Tempel for Juno - Se mellem nr. 122 og 138 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Tempel for Juno Regina - beliggende nord for Circus Flaminius, i den østlige del af Prata Flaminia, indenfor Portico d'Ottavia. Det kaldtes også "Aedes Iunoni Reginae in Campo" eller "ad Circum Flaminium". I år 187 før Kristus havde Generalen Marcus Aemilius Lepidus før sin sejr over ligurerne lovet at lade rejse et Tempel, som skulle vies til Gudinden Juno Regina. Det sted, han derefter valgte til byggeriet, der kunne indvies i år 179 før Kristus, lå vest for det samme år indviede Tempel for Hercules og Muserne, som Marcus Fulvius Nobilior havde ladet opføre efter sin sejr over aetolerne. Templerne stod lidt nordligere end vore dages Via del Portico d'Ottavia, med fronterne i samme retning og derfor ud mod den gamle Via Triumphalis, hvor de sejrende generaler førte deres hære ind til bymurens Porta Carmentalis, når triumftogene blev afholdt. Syd for gaden lå den gamle væddeløbsbane Circus Flaminius og længere mod øst stod allerede Templet for Apollon, som var bygget i i 431 før Kristus, og Templet for Krigsgudinden Bellona, der var opført i 296 før Kristus. Marcus Aemilius Lepidus havde også i 187 lovet at bygge et Tempel for Diana, som blev indviet samme dag som Juno-Templet: den 23. December. I indvielsesåret beklædte Lepidus embedet som Censor og kunne også indvie det Tempel for Lares Permarini, som hans slægtning L. Aemilius Regillus havde lovet at bygge før søslaget ved Myonnesos i år 190 før Kristus og hvis rester idag kan ses i ruin-området på Largo Argentina, hvor det lligger delvist udgravet under Via Florida. Den festlige lejlighed blev fejret med teateropførelser og løjer i hele 5 dage. Af Diana-Templet er der intet tilbage idag, mens man stadig kan se enkelte rester af Templet for Juno Regina. I Via di Sant'Angelo in Pescheria kan man højt oppe på en husmur se noget af en søjlekapitæl, der stammer fra det gamle Tempel. Juno-Templets nabo-tempel for Juppiter Stator, der blev rejst et lille stykke længere mod øst, kom først til i år 146 før Kristus, samtidig med at dettes bygherre Q. Caecilius Metellus Macedonicus lod området omkring de 2 templer indhegne af en stor 4-fløjet søjlegang, kaldet Porticus Metelli. Det var denne søjlegang, der senere ombyggedes og fik navnet Porticus Octaviae, hvoraf man idag kan se rester kendt som Portico d'Ottavia. På samme tidspunkt fik Juno Regina-Templet en ny kultstatue, udført af de græske billedhuggerbrødre Polycles og Dionysius. Det var tilsyneladende Metellus, der sørgede for fremskaffelsen af dette kunstværk. Under Kejser Augustus blev Porticus Metelli som nævnt ombygget omkring år 27 før Kristus og ved samme lejlighed blev de 2 gamle templer for Juno Regina og Jupiter Stator genopbygget, samtidig med at deres festdag ændredes fra den 23. December til den 23. September, hvilket var Augustus' fødselsdag. Templerne undergik forøvrigt også nogle forandringer. Jupiter-Templet blev blandt andet gjort kortere og mistede søjlerækken bagtil og Juno-Templet fik sandsynligvis også sin nordligste del ændret, da der i området heroppe anlagdes en buet exedra-bygning, måske forsynet med række trappetrin til opstilling af statuer eller som siddepladser. Det blev til den fra kilderne kendte Schola Octaviae også kaldet Curia Octaviae. Juno-Templet var som nabotemplet og hele søjlegangs-anlægget spækket med kunstværker, men det er vanskeligt at adskille, hvilke værker der befandt sig i de forskellige bygninger. For hele området gælder den beskrivelse, som også gives for Portico d'Ottavia: Blandt statuerne var mange i bronze, f.eks. den såkaldte "turma Alexandri" med 24 rytterstatuer, udført af Lysippos, samt en statue af Cornelia, Gracchi-brødrenes mor. Alle disse vides tidligere at have stået i Porticus Metelli og blev altså stillet op igen i Porticus Octaviae. Af andre kunstgenstande, som kilderne omtaler, kan nævnes en Venus-statue af Phidias og en Eros af Praxiteles ("Eros di Tespie"). Det er muligt, at Juno-Templet blev skadet under den store brand, der hærgede Porticus Octaviae i år 80 efter Kristus, men det vides ikke med sikkerhed. I år 134 efter Kristus omtales stadig et ligurisk skjold, som må have været en del af grundlæggerens krigsbytte, der blev opstillet i Templet. I år 191 efter Kristus raserede en stor brand med sikkerhed Porticus Octaviae, som derpå blev genopbygget i 203 af Kejser Septimius Severus. Også Templet for Juno Regina måtte genopbygges og fik derved en ny form med en række på 6 søjler på forpladsen, hvor det sandsynligvis tidligere blot havde 4 søjler. Det er en af de nye 6 søjler, som man kan se rester af i Via di Sant'Angelo in Pescheria nr.28. I gården til nr.12 ses resten af en anden søjle, mens flere rester med søjlebaser kan ses i kældrene under denne gades huse, blandt andet i nr.5, hvor der er en del af Templets "cella" og forrum. I parallelgaden Via Tribuna di Campitelli kan man i kælderen finde rester af podiets højre side og lidt af Templets "cella". Templet optog midterområdet mellem nutidens gader Via di Sant'Angelo in Pescheria mod vest og Via del Tribuna di Campitelli mod øst, omtrent fra det sted, hvor gaderne skilles og et godt stykke mod nord, men ikke helt op til nutidens Piazza Lovatelli. |
|
Antikke bygninger (med RØDT): Nutidens kirker (med BLÅT):
|
|
Litteratur om Aedes Iunoni Reginae: |