|
|
|
Aedes Iovis Statoris - nu forsvundet Tempel for Jupiter Stator - Se mellem nr. 122 og 138 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Tempel for Jupiter Stator - beliggende nord for Circus Flaminius, i den østlige del af Prata Flaminia, indenfor Portico d'Ottavia. Aedes Iovis Statoris ad Circum blev bygget af Quintus Caecilius Metellus Macedonicus efter dennes sejr i Makedonien i år 146 før Kristus, som indfrielse af et løfte der menes afgivet i år 148. Selve byggeriet gik imidlertid først i gang i begyndelsen af år 143 før Kristus og indvielsen skete en del år senere, nemlig i 131 før Kristus, mens Metellus beklædte embedet som Censor. Indvielsesdagen var sandsynligvis den 5. September. På grund af sin grundlægger kaldtes Jupiter-Templet også Aedes Metelli eller Aedes Iovis Metellina. Templet blev bygget ved siden af det 40 år ældre Tempel for Juno Regina og lidt vest for det gamle Apollon-Tempel. Samtidig lod Metellus de 2 templer omkranse af en 4-fløjet søjlegang, som opkaldtes efter ham og fik navnet "Porticus Metelli" (den ombyggedes senere til søjlegangen Porticus Octaviae, nutidens Portico d'Ottavia). Desværre er der idag ingen rester tilbage af Jupiter-Templet, men fra litteraturen kender vi det godt, da det nævnes flere steder. Det fortælles, at det var det første Tempel i Rom, som var bygget fuldstændigt i marmor af en græsk arkitekt: Hermodorus fra Salamis (som senere stod for byggeriet af det lidt længere mod vest liggende Mars-Tempel). Samt at kultstatuen var udført af de græske kunstnere Polycles og Dionysius. Plinius den Ældre nævner desuden en statuegruppe af Pan og Olympus i kamp, udført af Heliodorus, samt en badende Venus-statue af Doidalsas og en stående Venus af Polycharmus. En vis Pasiteles, der takkede for opnåelse af romersk borgerskab, donerede på et tidspunkt en elfenbensstatue af Jupiter til Templet. Festus omtaler endvidere en statue af Tarpeia. På den nærliggende Piazza Campitelli har man udgravet 2 skulpturer, som menes at stamme fra Templets facade. Det drejer sig om en stående Jupiter og en kvindestatue. I Templets udsmykning deltog ifølge Plinius også de græske kunstnere Sauros og Batrachos. Her menes han imidlertid at have viderebragt en skrøne, der opstod på grund af en søjlekapitæl med en udsædvanlig dekoration: en frø i det ene hjørne og et firben i det andet. Fortællingen berettede, at de 2 nævnte kunstnere ikke som håbet fik anerkendt deres arbejde i form af en inskription på Tempelfacaden og derfor i stedet indsatte hver deres signatur på en søjle: et firben for Sauros (på græsk hedder et firben eller en salamander: saura eller sauros) og en frø for Batrachos (det græske ord for frø er netop: batrachos). En søjle med denne dekoration kan idag ses i Kirken San Lorenzo fuori le Mura (8.søjle i højre side af den første del af rummet), men menes at være en middelalderlig parafrase over dette tema (Fabricius) eller en middelalderlig tilføjelse på en gammel genbrugt søjle (Viscogliosi i Lex.Top.Urb.Romae, der anfører at 2 lignende fragmenter af joniske søjlekapitæler idag findes i magasinerne ved Portico d'Ottavia). Templet var altså viet til Jupiter i dennes egenskab af den, der står fast og ikke lader sig overvinde. Det første tempel for denne Guddom fandtes på Palatinhøjen. Det nye Jupiter-Tempel havde form af en "peripteros sine postico": et tempel omgivet af en søjlerække, men uden søjler på bagsiden. Det er dog muligt, at Templet først fik denne udformning i Kejser Augustus' tid, hvor hele Porticus-anlægget blev ombygget. Ifølge Vitruvius skulle den ældste Tempelbygning have været helt omgivet af søjler. Den bageste række af disse forsvandt antagelig samtidig med at der på bagsiden af de 2 templer opførtes en halvcirkelformet bygning, den såkaldte Schola Ocatviae eller Curia Octaviae, samt 1 eller 2 biblioteksbygninger i anlæggets nordlige del. Efter denne ombygning lader det til at Templet indviedes på ny og fik en ny festdag: den 23. September, som var Augustus' fødselsdag. Jupiter-Templet var som nabotemplet for Juno Regina og hele søjlegangs-anlægget spækket med kunstværker, men det er vanskeligt at adskille, hvilke værker der befandt sig i de forskellige bygninger. For hele området gælder den beskrivelse, som også gives for Portico d'Ottavia: Blandt statuerne var mange i bronze, f.eks. den såkaldte "turma Alexandri" med 24 rytterstatuer, udført af Lysippos, samt en statue af Cornelia, Gracchi-brødrenes mor. Alle disse vides tidligere at have stået i Porticus Metelli og blev altså stillet op igen i Porticus Octaviae. Af andre kunstgenstande, som kilderne omtaler, kan nævnes en Venus-statue af Phidias og en Eros af Praxiteles ("Eros di Tespie"). I år 191 efter Kristus blev Portico d'Ottavia ramt af en større ildebrand, der fordrede en genopbygning i 203 under kejserne Septimius Severus og Caracalla. Da også Juno-Templet måtte fornyes på dette tidspunkt, er det nærliggende at tænke sig, at Jupiter-Templet ligeledes er blevet skadet og har fået en restaurering eller genopbygning i samme omgang. Jupiter-Templet nævnes senere i "guide-bogen" Notitia Regionum Urbis XIV" fra omkring år 354 efter Kristus, men derefter kendes der intet til dets skæbne. Rester af Templet findes måske under Kirken Santa Maria in Campitelli, der i 1619 blev bygget diagonalt hen over det sted, hvor Helligdommen stod. Jorden her tilhørte fra i hvert fald 1300-tallet Albertoni-familien, der har lagt navn til palæet på nordøstsiden af Piazza Campitelli: Palazzo Albertoni Spinola.
|
|
Antikke bygninger (med RØDT): Nutidens kirker (med BLÅT):
|
|
Litteratur om Aedes Iovis Statoris: |