|
|
|
San Carlo ai Catinari --- Mere om Kirken San Carlo ai Catinari --- Se nr. 31 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen Læs også: ---- Kort om Kirken ----- En Rundgang i Kirken ---- |
|
Da Barnabiter-Ordenen (Congregazione dei Chierici Regolari di San Paolo) i 1533 var blevet godkendt af Paven, voksede den hurtigt og fik derfor snart brug for et samlingssted i Rom. Ordenen fik i 1575 valget mellem flere små kirker: Sant'Agata dei Goti, Santa Maria in Aquiro eller San Biagio dell'Anello, også kaldet San Biagio de Oliva, der lå lidt nordligere end nutidens kirke, ved en lille plads med samme navn, som åbnede sig der, hvor nutidens gader Vicolo dei Chiodaroli (der dengang kaldtes Via dei Chiavari) og Via del Monte della Farina (dengang benævnt Via del Crocifisso) mødes. Valget faldt på San Biagio, som i størrelse passede Ordenen, men som var meget forfalden og derfor straks måtte sættes i stand. Da dette var foretaget, begyndte Ordenen at planlægge en udvidelse og de begyndte derfor at opkøbe ejendomme i området ved den gamle Via Papalis, den nuværende Corso Vittorio Emanuele II. Dette område var imidlertid på sin vis allerede optaget, da Theatinerne her var igang med at planlægge opførelsen af deres egen kirke Sant'Andrea della Valle. Efter en periode med stridigheder om, hvem der skulle have lov til at opkøbe jord og bygge her, måtte Pave Paul V i 1611 gribe ind og mægle således, at Theatinerne fik ret til området mod nord, ved Via Papalis, mens Barnabiterne fik ret til området mod syd. I forbindelse hermed overtog Theatinerne Kirken San Biagio, mens Barnabiterne fik mulighed for at få en samlet række ejendomme, som tidligere havde tilhørt familien Orsini di Toffia. På dette sted, omtrent hvor San Carlo Kirken står idag, rejste Barnabiterne den 29. September 1611 et kors som tegn på, at dette var stedet, hvor deres kirke skulle stå. Og Kirken skulle vies til deres velgører San Carlo Borromeo, som var blevet helgenkåret året før. I løbet af ganske kort tid byggedes nu et lille kapel efter en tegning af Gaspare Guerra, mens man planlagde det store kirkebyggeri. For dette fik arkitekten Rosato Rosati ansvaret og den 26. Februar 1612 kunne Kardinal Evangelista Pallotta lægge den første sten. Mens byggeriet stod på fik Barnabiterne udvirket, at alteret fra den gamle San Biagio-Kirke, som Theatinerne nu rev ned, i 1617 kunne overflyttes til deres nye Kirke og med det fulgte også selve kvarterets menighed og i 1618 en udvidelse til Titel-kirke. Byggeriet skred hurtigt frem og den 11. Juni 1620 kunne man "sætte kronen på værket" ved at anbringe et kors øverst oppe på den store kuppels top. Korset var af forgyldt bronze og indeholdt forskellige relikvier. Den nye Kirke blev nu viet til både San Biagio og San Carlo Borromeo. Selvom Kirken havde haft "rejsegilde", var byggeriet dog ikke færdigt, men trak ud. Dels på grund af manglende midler, dels på grund af stridigheder med nonnerne fra naboklosteret ved Kirken Sant'Anna dei Falegnami, der mente, at den nye Kirke blev alt for lang og derved kom ind på deres område. Først i 1627 kunne byggeriet atter gå i gang efter at man havde modtaget en arv på 40.000 scudi fra Kardinal Giovanni Battista Leni med den klausul, at pengene skulle bruges på at færdiggøre og udsmykke Kirken. Nu begyndte arbejdet så igen, først opførtes Cappella di Sant'Anna (det andet kapel i venstre side), også kaldet Cappella Leni. Derefter startede man på freskoudsmykning af loftskuplen. I 1636-1638 opførtes Kirkens facade og i 1638-1646 byggedes Kirkens apsis. I 1639 modtog Barnabiterne endnu en pengearv, denne gang fra Filippo Colonna, og derpå kunne man begynde arbejdet med højalteret. Endelig byggedes sakristiet i 1650. Resten af 1600-tallet fortsatte arbejdet med udsmykning og færdiggørelse af Kirken, som endelig den 19. Marts 1722 kunne indvies af Kardinal Lorenzo Corsini (den senere Pave Clemens XII). Kirken er blevet restaureret flere gange i 1700-tallet og i 1857-1861 (under ledelse af arkitekten Virginio Vespignani). Desuden måtte kuplen genopbygges efter et jordskælv, der gjorde stor skade i 1915.
Se: ---- Kort om Kirken ----- En Rundgang i Kirken ---- Se også: Alvaro de Alvariis' photostream om San Carlo ai Catinari på Flickr. ---- og: Giuseppe Vasi's stik af Kirken
Litteratur om San Carlo ai Catinari: |
